Man ved, hvad man får?
Blogs
Man ved, hvad man får?
Nu skal du holde tungen lige i munden, for her kommer jeg lige hurtigt nok rundt i landet og prøver at få et overblik over, hvor de forskellige kommunevalgskandidater er endt.
I min sidste blog forholdte jeg mig kun til folketingspolitikerne og deres partiskift. Men nu skal du holde tungen lige i munden, for her kommer jeg lige hurtigt nok rundt i landet og prøver at få et overblik over, hvor de forskellige kommunevalgskandidater er endt siden sidste kommunevalg.
Tror du, at der bliver en borgmester, som tør sprænge rammerne og give den service, befolkningen kræver?
Om det ændrer politikken, du stemte på, ja, det er det store spørgsmål. Men frustrerende er det.
På grund af pladsmangel nævner jeg ikke kandidaterne med navne, kun det parti de her og nu repræsenterer, men mon ikke du kan genkende din byrod.
Skiftedage
I Hillerød skiftede byrådsmedlem fra Venstre til Dansk Folkeparti. Begrundelsen skulle være ”den elendige behandling af Inger Støjberg”.
I Kolding har SF's byrådsgruppe udsigt til at vokse fra to til tre medlemmer. Den tidligere radikale spids og gruppeformand for De Radikale har siden oktober sidste år været løsgænger og opgivet tanken om at starte sit eget parti. I stedet melder han sig nu ind hos SF, hvor Villy Søvndal er borgmesterkandidat. Og efter et kortvarigt liv som løsgænger er et andet byrådsmedlem fra DF nu medlem af Venstre.
Silkeborg kan også, så efter lidt over et år som løsgænger repræsenterer det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem nu SF, som dermed har fordoblet sin repræsentation siden KV17, da de også har modtaget en fra Alternativet.
På Nordfyn er et byrådsmedlem, som tidligere var SF'er, blevet spidskandidat for S. Og i Næstved er Enhedslisten bliver halveret i byrådet på grund af intern uro, der er endt i udmeldelse og løsgængeri.
I Horsens er tidligere DF-byrådsmedlem og MF'er nu atter blevet socialdemokrat, som han var i 2006. Og dette er kun et lille udpluk på landsplan.
Tro og love
Det er selvfølgelig frustrerende, både for partierne, som bærer og betaler en stor del af valgkampene og har en politik, der skal gennemføres, og ikke mindst for vælgerne.
Så i desperation har socialdemokraterne i København prøvet at få kandidaterne til at skrive under på at betale penge fra deres valgkamp tilbage til partiet, hvis de skifter til et andet efter valget. Det sker blandt andet som konsekvens af situationen ved valget i 2013, hvor en af Socialdemokratiets topkandidater umiddelbart efter valget skiftede til De Radikale. Et sådan krav er i strid med grundlovens paragraf 56.
Men når partierne nu kender kulturen og risici, så kan det måske undre os vælgere, at partierne modsat tager imod alle de skift. Kan man som begavet, måske garvet politiker blive ”omvendt” på en nat og pludselig se åbenbaringen om et partiskift?
Og kan et parti tro på denne åbenbaring? Det virker umiddelbart mærkeligt. Eller er det fordi, der ikke føles et ejerskab omkring politikken, men at den hovedsageligt bliver spinnet af konsulenter og bundet op af politiske forlig?
Hvor vil de hen?
Kommunalpolitik har ændret sig. Der er ikke meget bagland, som bunder i borgernes bevægelser og interesseorganisationer som tidligere. Går partier ind i disse kampe, er det tit med egeninteresser og ikke for at pege kampen hen på de underlæggende årsager som EU og Folketingets love. Enkeltsager bliver sjældent kædet sammen med andre potentielle kampfæller.
Vi oplever som vælgere, at når de nye kandidater præsenterer sig selv i debatterne, virker de historieløse og naive, som om de er i gang med at afprøve deres kommunikationsprojekter på os aktivister. Som i: ”Jeg hører hvad du siger …” – ”jeg er lydhør over for andre argumenter” – ”det er kun 5 procent af naturen, der bliver berørt” (og så undlader at forholde sig til, hvor mange procent der forudgående er berørt).
Man kunne fortsætte med eksempler, seriøse aktivister mødes af politikersvar.
Få politikere nævner budgetlov, planlov og lignende, som de er bundet på hænder og fødder af. De taler om visioner, som kun kan realiseres på bekostning af andre områders nedskæringer.
Modige partier savnes
Få steder i landet kan man stemme på en kommunist til kommende kommunevalg i efteråret. Så i de fleste kommuner må vi påvirke den politiske debat. For tror du, at der bliver en borgmester, som tør sprænge rammerne og give den service, befolkningen kræver?
En med borgere og kommunale ansatte bag sig der fortæller højt, hvor mange der skal fyres eller berøres af nedskæringer på grund af budgetloven, bare i år? En der tør sprænge rammerne?
Jeg kan næsten allerede på forhånd gætte ved denne hurtige rundtur rundt i Danmark, at det kommer vi ikke til at se.
Derfor skal du i din by, hvor du har svært ved at finde dit parti eller kandidat, bruge for eksempel Folkebevægelsen mod EU's materiale om EU og velfærd, lave dem om til læserbreve, dele dem ud, stille spørgsmål til vælgermøder og fortælle, hvem der har skabt de rammer, vi lever under, så alle stemmeberettigede danskere kan få et sandt og klart svar fra deres kandidater, hvor end de ender på den politiske skala før og efter valget. God valgkamp over hele landet!