- Jeg tror, at der måske er 50.000, siger Alberto med resterne af sin stemme.

Han har været med i de unge kommunisters blok ved lørdagens demonstration. I megafonen har han råbt for med en serie af slagord, rettet til EU, til regeringsleder Rajoy og til arbejdsgiverne i Spanien.

Albertos og kommunisternes budskab denne dag har været: Væk med den konservative regering og dens nedskæringer, arbejdsgiverne skal stoppe fyringerne nu, Spanien skal ud af EU, og kun socialisme kan løse landets sociale og økonomiske problemer.

Fagbevægelsen er presset nedefra, derfor indkalder den til demonstration. Men kravene bliver ikke opfyldt.

Den brede kreds af fagforeninger og sociale organisationer, som står bag dagens demonstration i Madrid og tilsvarende demonstrationer i over 40 andre byer i Spanien er enige i de to første af kommunisternes paroler. Men de to sidste er ikke del af det fælles grundlag, som demonstrationer er indkaldt på.

Det er en fortvivlet protestmarch. Mange deltagere er ret opgivende. De tror ikke på, at den konservative regering lytter, fortæller flere til Arbejderen.

- Men hvad andet kan vi gøre end at gå på gaden sammen og forsøge at forsvare os i fællesskab, siger bygningsarbejder Fernándo Gallego til Arbejderen.

Fernándo Gallego er til demonstration sammen med cirka 300 andre fra firmaet FCC, der er i gang med at fyre halvdelen af sine 2500 ansatte.

Dagens demonstration går netop ud på i fællesskab at forsvare alle mod nedskæringer og fyringer.

Så alle samfunds- og faggrupper er der. Pensionister, arbejdere fra den private industri, bygningsarbejderne, ekspedienterne, offentlige ansatte, lærere, bibliotekarer, sygeplejersker og de studerende.

Arbejdernes magt

EMPLEA FUERZA, lyder dagens hovedparole. Den lyser fra scenens store bagtæppe. Det kan bedst oversættes til "brug kræfterne" - en lidt mere aggressiv oversættelse ville være "vi må bruge vores magt".

- Vi har i dag brugt vores magt og vist vores styrke, sagde Fernando Toxo. formanden for Spaniens største faglige LO (CCOO).

Fernando Toxo var en af en stribe talere fra forskellige organisationer.

Men kommunisten Carmelo Suarez synes ikke der er dækning for ordene.

- De har snarere begravet vores styrke, kommenterer han.

Carmelo Suarez er generalsekretær i Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE).

Over for Arbejderen vurderer han, at en fagbevægelse, der holder fast ved klassesamarbejdet for enhver pris og tilsvarende vil fastholde euroen og holde Spanien i EU bremser kampen og forhindrer politiske sejre.

Han noterer, at fagbevægelsen er presset nedefra og er nødt til at handle. Derfor indkalder de til demonstration. Men der kommer ikke løsninger og sejre ud af det. Kravene bliver ikke opfyldt.

PCPE og de unge kommunister deltager i demonstrationen for at slå et slag for det, som efter deres mening er det enkle og åbenlyse svar: Generalstrejke indtil bevægelsens krav er opfyldt.

Katastrofen er total

De mellem 45 og 70 protestdemonstrationer, som gennemføres over hele Spanien lørdag og søndag, er indkaldt og organiseret af fagbevægelsen sammen med over 100 forskellige sociale organisationer, der er samlet i "Cumbre Social" - en social alliance, der tidligere har gennemført store protester i landet.

Grundlaget er formuleret i en løbeseddel, som aktivister i røde og gule nylonveste deler ud. Den indledes med en appel:

"Til forsvar for vores rettigheder og for velfærdsstaten. Vær' ikke 'det tavse flertal', som regeringen siger, støtter deres politik."

Fagbevægelsen og de sociale organisationer noterer i fem hovedpunkter, at katastrofen er total:

• med op mod seks millioner arbejdsløse og fortsat fyring af titusinder hver måned.
• med ansættelse på midlertidige kontrakter af ni ud af 10.
• med stadigt faldende lønninger trods voksende overskud i virksomhederne.
• med nye nedskæringer af alle sociale udgifter i finansloven for 2014: sundhed, uddannelse, pensioner, bistand, kultur.
• med flere og flere hjemløse og familier, der lever i ekstrem fattigdom.

Investere sig ud af krisen

Kredsen bag de mange demonstrationer har et bud på, hvad der kunne mindske problemerne:

"Cumbre Social støtter det forslag om massive investeringer og skabelse af 11 millioner nye arbejdspladser i EU, som den europæiske fagbevægelse [EFS] fremlagde den 29. oktober", lyder det i det fælles grundlag, der slutter med at kritisere den konservative regering under premierminister Mariano Rajoy for "at udnytte krisen til at gennemføre partiets "ekstremt nyliberale politik".

Men mange steder i den kilometerlange demonstration lyder der råb og uddeles der løbesedler, som kritiserer den kapitalistiske økonomi. Der er flere grupper og partier, som ikke tror på, at krisen kan løses med en "kapitalisme med et menneskeligt ansigt".

Hos Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE) deler de en løbeseddel ud med overskriften "En anden kapitalisme er ikke mulig!"

Den unge kommunist Alberto, læser et par korte afsnit op i den skrattende megafon, mens aktivister deler løbesedlen ud til alle omkring blokken med mange røde faner:

"En plan om EU-investeringer som modtræk mod nedskæringerne er ikke et alternativ, som arbejderklassen kan regne med. Påstanden om en bæredygtig økonomi, som den præsenteres af Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS),  er umulig med en kapitalisme i den nuværende krise.

Det, som EFS tolker som en fejlagtig nedskæringspolitik fra 'troikaen', er i virkeligheden en helt bevidst politik for at ødelægge produktionsmidler og bringe den arbejdende befolkning ud i elendighed for at sikre monopolernes profit. Det er ikke tale om en fejlagtig ledelse eller manglende effektivitet. At påstå det, er at skjule EU's karakter som et redskab for monopolerne...."

Den spanske Enhedsliste

Der er mange budskaber i dagens store demonstration.

Den spanske 'Enhedsliste" Izquierda Unida er synlige med deres røde faner med IU-logoet flere steder i demonstrationen. Hos lærerne, der mest er i grønt, er budskabet nej til nedskæringer i den spanske folkeskole.

Hos ansatte fra hospitalerne, hvor mange er i hvide kitler, er budskabet nej til nedskæringer og privatisering.

Og hos de universitetsstuderende agiterer en stor gruppe for 72 timers strejke blandt studerende og lærere for at afvise de planlagte nedskæringer i det hele taget og specielt på statens støtte til et EU-program, så studerende kan tage et semester i udlandet:

"Fædre, mødre, professorer og studerende stå sammen: Si se puede! (Vi kan godt!), lyder det i deres megafon.