Om 16 dage er Storbritannien helt ude af EU. Det glæder Robert Griffiths, der er formand for det britiske kommunistparti Communist Party of Britain (CPB).

Selvfølgelig skal vi kunne handle med landene i EU. Det er vigtigt for britisk eksport. Men en aftale skal være ligeværdig uden diktater.
Robert Griffiths, kommunistformand

– Vi kan skimte lys forude. Nu kan vi genoprette fuld suverænitet. Det er svært for folkene i EU-landene at komme ud, men nu har vi fået muligheden, som vi må og skal tage.

– Vi kan skimte lyset, selv om vi lige nu er parlamentarisk underlagt en dybt reaktionær konservativ regering, der har vist sig at være ekstremt fjendtlig mod arbejderklassen og enhver socialistisk idé, siger Robert Griffths i et interview med Arbejderen.

Robert Griffiths, der er fra Wales, er optimist.

Intense forhandlinger

Dette interview blev foretaget, samtidig med at den konservative britiske regering fører intense forhandlinger med EU-kommissionen om en frihandels- og samarbejdsaftale. Og måske er en aftale allerede en realitet, når du læser dette.

Robert Griffiths er tilhænger af en aftale med EU, der "vel at mærke" tjener arbejderklassen. En aftale der respekterer et reelt brexit.

– Det ville betyde at genoprette fuld suverænitet over den måde, landet udformer politik på. Det betyder også, at meget magt herefter kan overføres til det skotske og det walisiske parlament, samtidig med at der oprettes fremtidige økonomiske, handelsmæssige, sociale og kulturelle forbindelser mellem Storbritannien og EU, som er gensidigt fordelagtige for alle.

Men han afviser enhver aftale, der hindrer fremtidige britiske regeringers planer om at føre progressive og antikapitalistiske politikker.

– Landet skal kunne føre en uafhængig udenrigs- og forsvarspolitik baseret på solidaritet og gensidig respekt mellem folk rundt om i verden, lyder det fra kommunisten.

Han lover, at CPB vil gå i offensiven og være med til at bringe ikke bare Johnson-regimet til fald, men også kapitalismen som sådan.

No deal?

Men kommunisten er også tilhænger af en "no-deal", hvor der ikke kommer en aftale med EU-kommissionen om frihandel og samarbejde. I så fald vil Storbritannien fremover handle med EU efter tariffer og kvoter, som følger verdenshandelsorganisationen WTO’s regler.

Kommunisten er bekymret for, at den britiske konservative premierminister Boris Johnson vil løbe fra sine løfter om brexit under de aktuelle forhandlinger med EU-kommissionen om en frihandels- og samarbejdsaftale. Kommunisten advarer imod, at den konservative regering når at sælge ud af brexit og udvande nej'et til EU, der kom i hus ved en folkeafstemning i 2016.

– Forhandlingerne lige nu handler om, hvorvidt finanskapitalens fyrster i City of London – der er indædte EU-tilhængere – fremover kan handle med euroobligationer – fælles EU-obligationer. Finansfolkene vil have ret til at handle i euro, fortæller Robert Griffiths.

Han mener, at parterne "stort set" er enige om en aftale på alle andre områder.

– Boris Johnson, der repræsenterer både de nationaltsindede kapitalister og de stærke monopolkapitalister i City of London, er meget tæt på en aftale med EU om alt fra pasregler til handel med euroobligationer og adgangen til de europæiske markeder – og en accept af forskellige af EU's instrumenter til at styre økonomien.

Johnson giver efter

Robert Griffiths vurderer, at hvis det kommer til en aftale, har Boris Johnson "givet sig" på spørgsmålet om fiskerettigheder og "lige adgange" med henvisning til spørgsmålet om, hvordan briterne skal overholde EU’s regler om eksempelvis statsstøtte og miljøkrav for at få adgang til EU’s indre marked.

Hvem der skal kontrollere og afgøre, om en af parterne bryder aftalen, er kernen i "lige adgang".

– Også her vil Boris Johnson sælge ud, advarer Robert Griffiths.

Går det i fisk?

Der har i de seneste måneder, uger og dage været stort fokus på, om briterne suverænt skal råde over deres egne fiskeressourcer. En eventuel aftale har stor betydning for danske fiskere, der fanger 40 procent af deres fisk i britisk farvand.

EU mener, at medlemslandene fremover skal have adgang til britisk farvand som i dag. Den britiske regering har forpligtet sig til at forsvare egne farvande.

– Hvem har ret til at fiske i britiske territorialfarvande? Spørgsmålet handler om suverænitet. Det er meget symbolsk. Faktisk har spørgsmålet ikke så tung vægt økonomisk for de små britiske fiskere, men stor praktisk og symbolsk betydning. De mindre britiske fiskersamfund spiller ikke så stor en rolle for økonomien, men for vort samfund som helhed er spørgsmålet af stor vigtighed.

– Det britiske fiskerisamfund har oplevet nedgang i de seneste mange årtier. Mange fiskere er vrede på EU. Dét udnytter repræsentanter for den nationalistiske britiske højrefløj. Men for mange venstreorienterede er det også et spørgsmål om national suverænitet eller ej.

– At EU-landenes fiskere hidtil har fået lov til at beherske 80 procent af det totale omfang af fiskeriet i britiske farvande er uhørt. Fiskerettighederne skal tilbage på britiske hænder. Vil vi tillade EU-landenes enorme fiskeflåder at gennemtrawle vores vande? 

Robert Griffiths tilføjer:

– Altså, i enhver anden aftale med andre lande, for eksempel handelsaftalen med Canada, ville ingen – jeg gentager, ingen – drømme om at kræve 80 procent af markedet.

Men samtidig forstår kommunisten de bekymrede miner i portugisiske, franske og spanske fiskersamfund, der overlever på at kunne fiske i britiske farvande.

Støtter kompromis

– Selvfølgelig skal vi kunne handle med landene i EU. Det er vigtigt for britisk eksport. Derfor går vores parti også ind for en god aftale med EU om handel. Men aftalen skal være ligeværdig uden diktater. Mange af de mest vilde EU-tilhængere vælger per automatik side for EU-kommissionen på alle spørgsmål. Vi forventer ikke et kompromis fra deres side.

– Jeg tror, at de fleste her i Storbritannien støtter et kompromis, men at EU-kommissionen provokerer, forstår selv de, der ved folkeafstemningen i 2016 stemte for at forblive i EU.

Han tilføjer, at det er "ganske tydeligt", at forhandlingerne mellem Storbritannien og EU mangler gennemsigtighed.

– Hele forhandlingen om lige adgang, og hvad briterne må og ikke må i forhold til statsstøtte og miljø, afspejler den nyliberale økonomiske dagsorden. EU tolererer ikke, at industri og service bliver forstyrret – at det såkaldte fri marked bliver forstyrret. At reglerne udstukket af monopolerne bliver udsat for tvivl. At markederne bliver "forstyrret".

Mod fri markedsøkonomi

– Som kommunist afviser vi fuldstændig hele filosofien om det fri marked og "lige adgang". Vi tror ikke som Boris Johnsons konservative på illusionen om de frie markedskræfter.

Har britiske Boris Johnson og EU-lederen Ursula von Leyen samme klasseinteresser?

– Ja. Men begge tror også på, at staten kan træde til og støtte kapitalen og markedet. Begge mener, at staten kan intervenere økonomisk for at sikre, at kapitalismen overlever, så kapitalisternes profit bliver fastholdt. Et eksempel på dét så vi i 2008-2011, da åbent borgerlige og socialdemokrater i regeringerne over hele verden besluttede at redde bankerne med massiv statsstøtte. De reddede monopolerne.

– Selv de højreorienterede briter vil have denne ret og mulighed. Også EU-toppen tror, de kan redde kapitalismen og monopolerne, når de bliver ramt af krise. Så bruger de offentlige midler til at redde systemet. Vores penge.

Labours katastrofale EU-politik

Robert Griffiths mener ikke, at socialdemokrater ved magten vil ændre samfundet radikalt. Labour under den ellers venstreorienterede Jeremy Corbyns ledelse opfordrede til at blive i EU ved folkeafstemningen i 2016, hvilket af arbejderklassen blev anset som et forræderi.

Efter folkeafstemningen lovede Jeremy Corbyn at respektere resultatet, og i 2017 var Labour få tusinde stemmer fra at vinde valget og dermed regeringsmagten. Partiet fik det bedste valg i årtier, men Corbyn løb fra sit løfte.

– Her i Storbritannien var det i 2017-2019 muligt for et mere venstreorienteret Labour-parti at danne regering. Men chancen blev forpasset på grund af partiets katastrofale EU-politik, der betød, at Labour tabte valget i 2019 med et brag.

Fagforbund bange for no-deal

De fleste store britiske fagforbund har i denne uge advaret mod en "no deal" med EU. Forstår du deres frygt?

– Store dele af den officielle top i fagbevægelsen har et rosenrødt og lettere romantisk billede af EU. Det har de haft siden slutningen af 1980'erne. Inden var størstedelen meget skeptiske mod EU – eller fjendtlige. Dengang forstod de EU's klassebasis, og at EU var prokapitalistisk.

– Men den konservative premierminister i 1980'erne, Margaret Thatcher, der vandt valg efter valg, betød, at fagforbundenes top og de venstreintellektuelle i dette land begyndte at skifte mening. Det skete i en situation, hvor fagforeningsmedlemskabet blev udfordret massivt. Støtten til partiet Labour gik også ned.

– I den situation slugte en masse mennesker EU's løfter. Konkret troede mange på den daværende EU-kommissionsformand, Jacques Delors, der lovede, at de havde en ven i EU, der ovenikøbet talte om at indføre et socialt kapitel i EU's love. Det skulle give arbejderne rettigheder. Dén løgn købte de. Siden har de været præget af defaitisme og pessimisme, ramt af skræmmekampagner og manipulationer, siger Robert Griffiths til Arbejderen.

– De er faldet for skræmmekampagnerne om, at dét at forlade EU vil betyde mangel på mad og medicin, arbejdsløshed, borgerkrig og en eksplosion af racisme. De tror, det vil være en katastrofe.

– De udnytter desværre, at mange af højrefløjens medier har indtaget en plat, snæver britisk nationalistisk linje, ofte vendt mod EU.

Dansk bacon og skræmmekampagnerne

Robert Griffiths maner "generelt" til at have masser af is i maven – og ikke lytte til "skræmmekampagnerne" om, at både Storbritannien og resten af EU vil blive ramt særdeles hårdt af et brexit uden en aftale med EU-kommissionen. Han sender en direkte besked til bekymrede danske fiskere og landmænd, der frygter for et fuldt brexit.

Danmark eksporterede i 2019 varer og tjenester for knap 113 milliarder kroner til Storbritannien. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og omkring 70.000 danske arbejdspladser er enten direkte eller indirekte afhængige af eksporten.

– De danske lastbiler med bacon vil stadig komme i hobetal til britiske havne. De bekymrede kan tage det roligt. Storbritannien har flere gange erklæret, at ved et "no deal" vil der ikke blive pålagt ekstra tariffer på varer i op til seks måneder frem.

Robert Griffiths gentager.

I tilfælde af "no-deal vil briterne fremover handle med EU efter tariffer og kvoter, som følger verdenshandelsorganisationen WTO’s regler. Og det vil ikke være en katastrofe.

Panikkøb ved brexit?

– Hør her. Skræmmekampagner kender vi til hudløshed. De toppede i 2016 forud for folkeafstemningen om EU, men fortsætter dag efter dag. Vi hører om faren for madmangel og panikkøb i supermarkederne. Måske foretager nogle briter panikkøb, men det er nok mest på grund af covid-19 og en generel usikkerhed, siger Robert Griffiths.

Han tilføjer lakonisk, at panikkøb i øvrigt "er godt nyt" for udenlandske firmaer. Briterne køber de udenlandske firmaers varer.

– I starten af covid-19-pandemien i marts opstod panikkøb, men det faldt til ro, da folk så, at butikkerne stadig havde varerne på lager. Vi har ikke set panik i større omfang siden. Jo, på nyliberale avisredaktioner og i bestyrelseslokaler i de store globale firmaer i London, der er indædt imod brexit.

Robert Griffiths tilføjer, at der dog måske kan komme en kortvarig situation efter nytår, når briterne er helt ude af EU.

– Måske kan vi komme til at se en kortvarig mangel på frisk frugt, lyder det fra kommunistformanden, der dog tager situationen med lige dele afmålt britisk sarkasme og eftertænksom tålmodighed.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her