De ansatte på havnen i Puerto Cortés får ny, privat arbejdsgiver, der tilsynelandende ikke ønsker en aktiv fagforening.
Det Internationale Transportarbejderforbund ITF appellerer om at forsvare havnearbejdernes formand, Victor Crespo, i Honduras.
Crespo bliver truet, fordi han kræver overenskomst for havnearbejderne.
Crespo har modtaget dødstrusler, og den 14. september brød en gruppe ind i hans hus og forsøgte at dræbe ham. Det mislykkedes, fordi naboer kom til, skriver ITF.
Det Internationale Transportarbejderforbund samler nu underskrifter på en henvendelse til Honduras' præsident.
Crespo bliver truet, fordi han på havnearbejdernes vegne kræver overenskomst med det private firma ICTSI, der overtager den privatiserede havn i Puerto Cortés.
Det er livsfarligt at være fagligt organiseret i Honduras, hvor et militærkup i 2009 afsatte den folkevalgte præsident, Manuel Zelaya.
Blandt andet er flere af den danske fagforening 3F's lokale samarbejdspartnere blevet myrdet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278