22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske politikere aner intet om politiske fængslinger af fem cubanere

Cubanere i fængsel på 15. år i USA

Danske politikere aner intet om politiske fængslinger af fem cubanere

Blandt udenrigsordførerne på Christiansborg er det kun Enhedslisten, der har hørt om og tager aktiv stilling i sagen om fem cubanere, der har siddet fængslet i femten år. Kritikere kalder dommene dybt uretfærdige og politiske. Cubas ambassadør i Danmark appellerer til de danske politikere om at komme op af stolen.

John Dyrby Paulsen, udenrigsordfører for Socialdemokraterne, er en af de danske politikere, der aldrig har hørt om sagen om De fem cubanere.
FOTO: Socialdemokraterne
1 af 1

I USA og Cuba får sagen stor bevågenhed fra både medier, politikere og menneskerettighedsorganisationer. Men i Danmark kender ingen af de politiske partiers udenrigsordførere, bortset fra Enhedslistens, til sagen om "the Cuban Five" - de fem cubanere.

I dag er det 15-året for fængslingen af cubanerne Gerardo Hernández, Ramón Labañino, Antonio Guerrero, Fernando González og René González. I 1990'erne tog de til Miami i USA og infiltrerede organisationer, som Cuba betegner som terrororganisationer, og som stod bag flere terroranslag mod Cuba.

Ifølge de cubanske myndigheder har de fem cubanere via deres infiltration og overvågning af eksilcubanske organisationer afværget 170 attentater mod Cuba i 1990'erne. Men domstolene i USA anser de fem som spioner og har idømt dem mellem 15 års fængsel og to gange livstid plus ti år. Den 3. maj blev René Gonzalez efter femten års fængsel løsladt og lever nu i Cuba.

I forbindelse med 15-året for fængslingen af de fem er solidaritetsorganisationer verden over gået i offensiven for at lægge pres på politikere overalt og skabe opmærksomhed om sagen.

Sagen stort set ukendt

Men opmærksomheden er ikke nået til Christiansborg. Mette Bock, udenrigsordfører for Liberal Alliance, har aldrig hørt om de fem cubanere, men hun vil godt tage stilling til sagen rent principielt.

- Umiddelbart vil jeg sige, at alle skal have en fair rettergang, og det involverer selvfølgelig, at der ikke er tale om politiske domme. Har USA et problem, må de se at få det løst. Politiske domme hører ikke under kategorien fair rettergang, siger hun til Arbejderen.

Men Liberal Alliances udenrigspolitiske ordfører vil dog ikke rejse sagen herhjemme, for eksempel i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg.

- Nej, så skal jeg i hvert fald se argumenter på bordet for at gøre det. Det handler om det amerikanske retssystem, og det må løses derigennem. Jeg bryder mig ikke om at se på det, og jeg håber virkelig, at det amerikanske retssystem tager sagen op igen, men jeg kan ikke rigtigt se formålet med at tage det op i Danmark, slutter hun.

Dansk Folkepartis ordfører på området kender heller ikke til de fem, og sagen gør ikke det helt store indtryk på ham.

- Mig bekendt har de altså fået en retssag og en dom, siger Søren Espersen til Arbejderen.

Heller ikke Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen har hørt om sagen før.

Enhedslisten presser på

Som den eneste af de udenrigspolitiske ordfører, som Arbejderen har talt med, kender Christian Juul fra Enhedslisten til de fem. Han forklarer, at han flere gange har rejst sagen overfor udenrigminister Villy Søvndahl (SF). Han mener, at der er et misforhold mellem USA's kamp mod terror og fængslingen af de fem cubanere, der af tilhængere bliver betragtet som antiterrorister.

- Kampen mod terror handler ikke om kampen mod terror, den handler om de store magters ret til at beholde magten og bruge de midler de vil, mod deres fjender. Så enkelt er det. Så længe USA, det lille latterlige land, er bange for store mægtige Cuba, så vil der jo komme sådanne reaktioner, siger Christian Juhl sarkastisk. 

Christian Juhl er åben for at benytte jubilæet for fængslingen af cubanerne til igen at rejse sagen for udenrigsministeren.

Cubas ambassade i Danmark vil ikke lade sig påvirke negativt af den manglende viden om sagen hos de danske politikere. 

- Mit land vil benytte lejligheden til at appellere til de danske politikere om at sætte sig ind i sagen og betragte fakta. Vi vil bruge argumentationens kraft til at overbevise dem om de fem cubaneres uskyld, siger Cubas ambassadør Caridad Yamira Cueto Milián til Arbejderen.

Ordførerne fra Venstre, Konservative, De Radikale og SF har ikke reageret på Arbejderens henvendelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2013 - 16:27   12. sep. 2013 - 16:30

Solidaritet

ax@arbejderen.dk
De 5-sagen kort
  • Terroraktioner mod Cuba har siden revolutionen i 1959 kostet omkring 3500 cubanere livet. Oftest udspringer denne terroraktivitet fra Miami i USA.

  • I starten af 1990'erne ankom de fem cubanere René González, Gerardo Hernández, Fernándo González, Ramón Labanino og Antonio Guerrero til USA - tilsyneladende som politiske flygtninge fra Cuba, men i realiteten for at overvåge og infiltrere eksilcubanske terrorgrupper med henblik på at advare Cuba om forestående terror.

  • Ifølge Cuba medvirkede de til at hindre 170 terroraktioner.

  • Men forbundspolitiet kom på sporet af dem. Den 12. september 1998 blev de anholdt.

  • De blev stillet  for retten i Miami. Retssagen var præget af det cubanske eksilsamfunds indflydelse på medier og retsvæsen. Amnesty International og andre organisationer har kritseret retssagen og dommene, som samlet lød på over fire gange livstid.

  • Forsvarsadvokater har ført sagen ved appeldomstole og uden held søgt at få den for USA's højesteret.

  • I 2011 blev René González, der havde fået 15 års fængsel, løsladt for at afsone resten af sin straf uden for fængsel i USA. I maj 2013 fik han lov til at vende tilbage til Cuba.

  • Den 28. februar 2014 blev Fernándo González løsladt. Han blev udvist af USA og er rejst hjem til Cuba.

  • De sidste tre af de fem cubanske fanger blev løsladt 17. december 2014 som et led i den historiske genoptagelse af diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA.