Demonstranter, der bliver arresteret i den amerikanske delstat Tennessee under protester mod politivold, kan miste stemmeretten.

Loven er et direkte svar til Black Lives Matter og de, der resolut kæmper imod racemæssig uretfærdig-hed og politivold.
Kristen Clarke, advokat

Delstatens Republikanske guvernør Bill Lee underskrev i torsdags en lov, der hæver straffen for demonstranter, der er blevet arresteret på statsejendom, rapporterer TV-stationen CNN. 

En "forbrydelse"

Siden juni har demonstranter 24 timer i døgnet bemandet en protestlejr uden for Tennessee Capitol, delstatens regeringsbygning i byen Nashville. De kræver at få et møde med ​guvernøren for at diskutere racemæssig ulighed og politiets brutalitet.

At campere på delstatens ejendom blev tidligere betragtet en "forseelse", men med Lov HB 8005 bliver straffen for at campere på statsejendom – og nægte at flytte sig – øget til en en klasse E-forbrydelse, der kan straffes med op til seks års fængsel.

Spyt og kridt kan give dom

Det kan også give fængsel at "udøve hærværk" mod statens ejendom. Lokale medier har skrevet om, at de unge, der denne sommer har tegnet med kridt på regeringsbygningen, risikerer at blive dømt efter den nye lov.

Loven omtaler direkte, at hvis en demonstrant "spytter, kaster ekskrementer eller udlader andre kropsvæsker" i retning af en myndighedsperson, er det strafbart. Loven omtaler også, at der kan falde dom, hvis en demonstrant "bevidst søger fysisk, ekstremt stødende og provokerende kontakt med en myndighedsperson".

Mister stemmeret

En dom ved en domstol i delstaten vil automatisk betyde, at den dømte mister sin stemmeret til valg. Tennessee er nemlig en af ​​de 21 stater, der straffer dømte ved at fjerne deres stemmeret. Delstatens justitsministerium skriver på sin hjemmeside: "Alle domme for en forbrydelse, dømt ved en domstol i Tennessee – eller dom et andet sted – betyder, at borgere mister sin valgret".

Siden George Floyd blev dræbt den 25. maj i Minneapolis har tusinder demonstreret over hele USA – også i Tennessee, hvor de protesterende, forsamlet ved War Memorial Park, kræver, at delstaten fjerner en buste af Nathan Bedford Forrest, der var kendt slaveejer og tidligere leder af det racistiske Ku Klux Klan.

Demonstranter, der befinder sig på statsejendom, vil fremover få en advarsel af politiet om at forlade området, og hvis ikke de gør det, kan de ifølge den nye lov blive arresteret og sigtet.

Signal til Black Lives Matter

Ifølge CNN er loven "et stort slag for demonstranter midt i et valgår". USA stemmer om præsidentposten i november, og især mange unge amerikanere har tilkendegivet, at Trump skal ud af Det Hvide Hus.

Ifølge Kristen Clarke fra advokatudvalget i borgerrettighedsgruppen Civil Rights Under Law er den nye lov ment som en advarsel til demonstranterne fra Black Lives Matter (BLM).

>> LÆS OGSÅ: Donald Trump vil indsætte hæren mod oprøret i USA

– Det racistiske motiv, der ligger til grund for denne lov, er ubestrideligt. Dette er et direkte svar til BLM-bevægelsen og til dem, der resolut kæmper imod racemæssig uretfærdighed og politivold, siger hun ifølge netportalen commondreams.org.

Hun tilføjer, at det er et forsøg på at kriminalisere protester og trodser vigtige principper, der ligger til grund for "vores demokrati".

"Forebyggende lov".

Den Republikanske viceguvernør Randy McNally mener, at loven er en forebyggende foranstaltning mod, at der bliver dannet "autonome zoner" i byerne.

– Ja, det sker for at forhindre, det der er sket i andre byer som Portland og Washington D.C. Hvis folk bevidst overtræder loven og bevidst ignorerer dét, myndighederne anmoder dem om, betyder det, at de skal sigtes for en alvorlig forbrydelse, sagde han på en pressekonference i sidste uge.

I Portland, Seattle og Washington D.C. oprettede især unge aktivister såkaldte autonome zoner i ugerne efter mordet på George Floyd og den store protestbevægelse, der fulgte. Aktivisterne har krævet "byen tilbage" og typisk barrikaderet et mindre kvarter eller et mindre boligområde af for politiet.

>> LÆS OGSÅ: Faglige er med i oprøret i USA

Donald Trump har erklæret disse autonome zoner krig – kritiseret byernes borgmestre for ikke at handle – og har indsat specialtrænede føderale politienheder til at infiltrere og knuse zonerne, blandt andet ved at civilt politi i "umærkede" biler har samlet aktivister op på åben gade og taget dem med til afhøring og detention.

Ifølge en af arrangørerne af protesten foran Tennessee Capitol, Justin Jones, har der på intet tidspunkt været nogen voldelig opførsel fra demonstranternes side, endsige tale om en "autonom zone". Ifølge ham er det kun politiet, der har opført sig voldeligt ved at slæbe demonstranter ned ad regeringsbygningens trapper.

– Det hele handler om at kriminalisere en fredelig protest. Men dette vil ikke afskrække os fra at gå videre og udfordre disse love, både ved domstolene og på gaden, siger han til Washington Post.

Politi mod teenagere

Demonstranterne har i to måneder opholdt sig 24 timer i døgnet foran regeringsbygningen i Nashville og har omdøbt War Memorial Plaza til "People's Plaza" og "Ida B. Wells Plaza", navngivet efter den sorte journalist og borgerrettighedsleder Ida B. Wells. 

Ifølge det lokale dagblad, The Tennesseean, består aktivisterne af unge fra Teens 4 Equality. Gruppen består af unge fredelige teenagere fra Nashville og Franklin, der blandt andet arrangerede en demonstration med 10.000 deltagere i kølvandet på mordet på George Floyd.

Ifølge borgerrettighedsgruppen, American Civil Liberties Union (ACLU), er den nye lov i Tennessee et slag mod ytringsfriheden.

– Vi er meget skuffede over, at guvernør Lee underskriver denne lov, der knægter ytringsfriheden, undergraver al mulig reform af strafferetsplejen og undlader at tackle de helt store spørgsmål om racisme og politivold, siger ACLU-lederen i Tennessee, Hedy Weinberg.