Fredag vedtog FN's Menneskerettighedsråd i Genève en resolution, der fordømmer strukturel racisme og politibrutalitet i kølvandet på politimordet på George Floyd i USA den 25. maj, skriver netmediet commondreams.org.

USA og andre har presset og mobbet andre lande til at udvande, hvad der ville have været en historisk beslutning. I stedet har USA fået fritaget sig selv fra en international efterforskning.
Jamil Dakwar, ACLU

Resolutionen blev enstemmigt vedtaget uden afstemning efter tre dages debat. Resolutionen blev fremsat af Burkina Faso på vegne af de afrikanske lande samt Iran og Palæstina, men efter intense forhandlinger bag lukkede døre er den vedtagne tekst blevet klinisk renset for enhver henvisning til USA, hvor drabet på George Floyd fandt sted.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har USA, der trak sig fra Menneskerettighedsrådet i 2018, trukket i trådene i kulissen for at udvande resolutionen med hjælp fra Australien og Israel. Teksten var ellers ikke kun rettet mod USA, men omhandler racisme i alle verdens lande.

EU og Israel freder USA

Under debatten sagde Israels repræsentant Aviva Raz Shechter blandt andet, at Menneskerettighedsrådet "burde afstå fra at udpege et enkelt land – for slet ikke at tale om et stærkt demokrati med gennemsigtighed, retsstatsprincipper og ansvarlighed…"

Også EU, der blev repræsenteret af Tjekkiet, støttede kravet om at fjerne USA fra teksten:

"EU mener, at racisme er et globalt problem, og at udpege specifikke lande bidrager ikke til at anerkende problemets større omfang."

Der var ellers en lang række forskellige menneskerettighedsorganisationer, der talte på mødet i Genève. Heriblandt Leindsey Kaley fra ACLU, American Civil Liberties Union.

Hun krævede i sit indlæg direkte en uafhængig undersøgelse af politibrutalitet mod sorte, demonstranter og journalister efter drabet på George Floyd. Men også det krav blev fjernet i den vedtagne resolution.

ACLU har sammen med 650 grupper, George Floyds familie og andre pårørende til andre sorte, som er blevet dræbt af politiet i USA, skrevet et brev til FN's Menneskerettighedsråd og har dermed været med til at rejse debatten. Men i dag er organisationen rasende over den udvandede resolution.

– Det er absurd, at den endelige resolution, der er vedtaget af FN, fjerner omtalen af USA, hvor politiet dræber mennesker, især sorte mennesker i alarmerende omfang sammenlignet med andre udviklede lande, sagde Jamil Dakwar, leder af ACLU's afdeling for menneskerettigheder.

– FN er nødt til at gøre sit arbejde – ikke lade sig moppe fra at gøre det – og holde USA ansvarlig. Landet bør stå ansigt til ansigt i en uafhængig global undersøgelse for dets undertrykkelse af sorte mennesker, tilføjede Jamil Dakwar.

Danmarks bidrag

Også Danmarks repræsentant i FN's Menneskerettighedsråd støtter den udvandede resolution og sletter ordet "USA" fra teksten. Du kan se et uddrag af det oprindelige forslag og de endelige rettelser samtidig her.

Danmarks ambassadør Morten Jespersen indleder sit indlæg under debatten op til vedtagelsen af resolutionen:

– Danmark stiller sig på linje med erklæringen fra EU.

Derefter takker Morten Jespersen de afrikanske lande, der har taget initiativ til resolutionen, og fordømmer racistisk diskrimination og racistisk motiveret vold.

>> LÆS OGSÅ: Israel træner amerikanske betjente i anholdelsesteknik

Jamil Dakwar er ikke i tvivl om, at USA og andre lande står bag de mange ændringer af resolutionen, hvor endog ordet politibrutalitet er blevet erstattet med "overdrevet brug af magt" i resolutionens overskrift.

– USA og andre har presset og mobbet andre lande til at udvande, hvad der ville have været en historisk beslutning. I stedet har USA fået fritaget sig selv fra en international efterforskning, siger han.

Også menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch med hovedsæde i USA er imod at fjerne enhver omtale af USA i resolutionen.

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive er med i oprøret i USA

"Resolutionen, der blev til som følge af amerikansk politivold, vil blive omdannet til en "all lives matter-resolution", som risikerer at gøre den så vag, at det er meningsløst", skriver HRW i en erklæring.

Efterforskning og rapport

Den vedtagne resolution – med rettelserne, der ikke nævner USA med navn – pålægger FN's højkommissær for menneskerettigheder Michelle Bachelet at udarbejde en rapport om "systemisk racisme og retshåndhævelsesmyndigheders overgreb mod mennesker af afrikansk afstamning".

Resolutionen opfordrer også til, at Bachelet "undersøger regeringens reaktioner på fredelige protester, herunder anklager om overdreven brug af magt – og levere resultater inden for et års tid."

Det britiske dagblad The Standard skriver i den forbindelse, at i så fald vil en sådan rapport blive mere "enkel og generel" i sin form og i sit indhold.

FN's Menneskerettighedsråd har 47 medlemmer, der er valgt af FN's Generalforsamling for en to-årig periode. Danmark er medlem frem til 2021. 13 pladser er tildelt afrikanske lande, 13 er tildelt asiatiske lande, Latinamerika og Caribien er tildelt otte pladser, Østeuropa er tildelt seks pladser, mens Vesteuropa og andre lande besætter syv pladser.

I dag er Tyskland, Holland, Australien, Østrig, Spanien, Italien samt Danmark valgt for de vestlige lande, mens Armenien, Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ukraine er valgt fra Østeuropa.

Fra Afrika er valgt Angola, Burkina Faso, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Libyen, Mauretanien, Namibia, Nigeria, Senegal, Somalia, Sudan, Togo.

Fra Asien er valgt Afghanistan, Bahrain, Bangladesh, Fiji, Filippinerne, Indien, Indonesien, Japan, Marshalløerne, Nepal, Pakistan, Sydkorea og Qatar. Fra Latinamerika og Caribien er valgt Argentina, Bahamas, Brasilien, Chile, Mexico, Peru, Uruguay og Venezuela.

UNHRC har igennem de seneste år forfattet resolutioner, der tydeligt nævner lande som Syrien, Venezuela og Iran.