Claus Olsen er murer, medlem af 3F BJMF i København og kontaktperson for WFTU i Danmark. Han var en af drivkræfterne i indsamlingen af penge til de 400 græske stålarbejdere dette forår og sommer og var tidligere på måneden med til at arrangere et offentligt møde med WFTU's generalsekretær, grækeren George Mavrikos, i København.
- Det er nu blevet nemmere for faglige klubber og arbejdspladsklubber i de enkelte lande at blive observatørmedlemmer og medlemmer hos WFTU (World Federation of Trade Unions). Før 2005 kunne kun store LO'er og brancheforbund blive medlemmer eller observatører, men nu er det anderledes, fortæller han til Arbejderen.
WFTU skaber tættere kontakt til de faglige kredse rundt om i Europa.
Claus Olsen, murer
Han beretter, at George Mavrikos fra Grækenland blev valgt til leder af WFTU på kongressen i Havanna i 2005 og fik vedtaget det såkaldt "åbne princips metode".
- Det betød en ny måde for WFTU at organisere tingene på. Før levede verdensforbundet lidt af en hensygnende tilværelse. Men George Mavrikos og stærke faglige kræfter fra Grækenland tog fat i roret. Dét betød, at der kom tættere kontakt til faglige kredse i Europa. Nu har WFTU en million medlemmer især i Sydeuropa.
Dét har betydet, at WFTU tilsyneladende er ved at få fodfæste på det europæiske kontinent igen.
Splitter WFTU?
De socialdemokratisk og kristent dominerede LO'er forlod WFTU allerede i 1949.
- Det åbne princips metode betyder, at en lille faglig klub kan blive medlem af WFTU. Det åbne princips metode appellerer helt klart til europæiske faglige kræfter.
Splitter man ikke blot den danske enhedsfagbevægelse ved at tilslutte sig WFTU. Dansk LO er jo tilsluttet ITUC, det internationale LO?
- Nej. Det splitter ikke. Der eksisterer jo ikke en enhedsfagbevægelse ude i verden. Det er stort set kun hos os i Danmark og dem i Norden, der har en enhedsfagbevægelse. Splitter LO enhedsfagbevægelsen ved at tilslutte sig ITUC? Nej. Derfor splitter fagforeninger herhjemme heller ikke enhedsfagbevægelsen ved at tilslutte sig WFTU.
Fællesskab
Hvad kan en faglig klub eller fagforening så få ud af et WFTU-medlemsskab?
- Deltage i debatterne, aktiviteterne. Man får adgang til møder i WFTU-regi. Man kan stemme. Selv observatører kan stemme til visse afstemninger. Man bliver en del af et fælleskab. Behovet er åbenlyst, specielt set i lyset af, hvordan de sociale sikringer bliver angrebet voldsomt i EU i øjeblikket.
Hvad koster det en fagforening eller faglig klub at være med?
- Det er frivilligt, hvad man vil betale. Grunden er, at de fleste af medlemsorganisationerne er drønfattige. Hovedparten tjener jo stort set intet andet end de sække ris, de kan bære hjem. WFTU siger derfor, at de, der har penge, betaler det meste. Men minimumskontingentet for fuldt medlemsskab er 2000 euro om året. Observatørmedlemmer betaler intet, slutter Claus Olsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278