Monopolerne forsøger at sætte vores løn og pension 40 år tilbage i tiden. Det må ikke ske.

Ordene tilhører grækeren George Mavrikos, der er på besøg i Danmark.

Han er 52 år og generalsekretær i verdensfagforbundet WFTU (World Federation of Tradeunions), der organiserer 80 millioner medlemmer verden over.

Mavrikos er leder af et verdensforbund i fremgang. WFTU’s appel om klassekamp har stor genklang overalt i den verden, der i disse år rystes af krise. Det sker i en situation, hvor den socialdemokratisk ledede fagbevægelse – ifølge Mavrikos – ikke giver svar på en udvej.

Tiden er ikke til social harmoni mellem arbejdere og kapitalister.

George Mavrikos

WFTU, der står stærkest i Sydamerika, Indien og Asien, er begyndt at organisere voldsomt i Europa - især i Sydeuropa i de seneste år. WFTU samler nu 125 nationale fagforeninger med omkring 80 millioner medlemmer i over 110 lande på de fem kontinenter.

Største "konkurrent" er det internationale, socialdemokratisk dominerede LO, (ITUC) med 175 millioner medlemmer, en stor del fra Europa.

Modsvar

- Sidste år rejste jeg til 21 lande. Overalt mødte jeg de samme problemer. Kapitalisterne prøver at vælte regningen for kriserne over på det arbejdende folk, der plages af privatiseringer, faldende lønninger, arbejdsløshed, dyre priser på mel, olie, brød og kød samt højere afgifter. Dét kræver koordinering, international solidaritet og et reelt modsvar, beretter George Mavrikos.

I samme åndedrag tilføjer han, krisen ikke kun rammer grækere eller arbejdere i USA.

- Kapitalismens systemiske krise rammer overalt. Krisen er ikke kommet, fordi grækerne er dovne. I så fald skulle portugiserne, italienerne, spaniere, franskmændene eller belgierne også være dovne, bemærker han.

George Marikos, der stammer fra en lille græsk ø og er en mand med mørkt sort hår med tydelige sølvstænk, mener, at arbejderklassen hverken nationalt eller internationalt er godt nok organiseret til at kunne forsvare sine retmæssige krav..

- Vi må vende udviklingen og gå i offensiven, siger han og slår armene ud.

George Mavrikos arbejdede i 16 år på en metalfabrik, der producerede landbrugsmaskiner, og har deltaget i sociale kampe, siden han var lærling. Han blev fyret fra sit job tre gange for sin politiske og faglige indsats.

Klasseorienteret

George Mavrikos mener, at et ordentligt modsvar på monopolernes angreb består af fire ”pejlemærker”.

- Punkt ét: Vi må samle de faglige organisationer, som ærligt vil kæmpe for arbejdernes rettigheder. Der vil kæmpe for, at menneskets udbytning af mennesket stopper. Det er faglige organisationer, som vil bryde med kapitalen, og som vil vise en vej ud af udbytningen. Ikke som de faglige ledere, der forgyldes af toplønninger og nærmest lever lige så godt som kapitalisterne, som taler om neutrale fagforeninger.

Grækeren ryster opgivende på hovedet.

- Punkt to: Vores kamp skal være international. Ikke som da ITUC sidste år for eksempel sagde god for Vestens bomber over Libyen i det europæiske demokratis navn. Det eneste, de sagde god for, var, at Vesten kunne komme til fadet i jagten på olie og gas.

- Punkt tre: Fagforeningerne skal være demokratiske, åbne og præget af en kollektiv ånd.

- Punkt fire: Fagforeningerne skal lytte til de unge og kvinderne, der organiserer sig!

George Mavrikos holder en pause. Ser eftertænksom ud.

Konference i Danmark

- Nu er vi i Danmark, og vi ønsker brændende, at skabe positive resultater. Et første skridt er, at vi er blevet inviteret af en dansk fagforening. Vi er her for at hjælpe og sætte i gang. Vi støtter helhjertet dén WFTU-koordinationsgruppe, der allerede er lavet her, siger han.

Grækeren foreslår, at faglige kræfter i Danmark arrangerer en international konference på tværs af landegrænser i Europa mod social dumping, monopolernes angreb, for international solidaritet.

Menneskets udbytning af mennesket må stoppe

George Mavrikos

- Omdrejningspunktet kan være Bolkenstein-direktivet om den fri bevægelighed af alle tjenesteydelser i EU, siger Mavrikos.

Bolkenstein-direktivet er EU's servicedirektiv, der gør alle tjenesteydelser i Unionen til handelsvarer. Det vil betyde, at grundlæggende sektorer som kultur, uddannelse, sundhedspleje og alle serviceydelser, som er knyttet til de nationale sociale velfærdssystemer, kan udsættes for de samme former for økonomisk konkurrence som kommercielle varer.

- Dét konfronterer vi. Organiseringen må munde ud i massiv modstand. En konference kan være et godt afsæt for en fælles kamp. Så vil vi fra WFTU sørge for, at der kommer folk fra fagforeninger og fagforbund i EU-landene til Danmark for at deltage i en sådan konferencen, siger George Mavrikos.

Faglige unge til Cypern?

Han forklarer, at også på andre kontinenster er der planlagt internationale konferencer.

- I slutningen af denne måned er der WFTU-konference i Caracas, Venezuela om kampen om energien og natur-ressourcerne som vand, olie og gas.

- Næste år er der WFTU-ungdomslejr på Cypern for alle faglige unge fra især Europa.

En konference i Danmark kan være et godt afsæt for en fælles kamp

George Mavrikos

- Samtidig er der WFTU-konference i Asien om de multinationale selskabers tilstedeværelse og rolle i regionen.

- Afrikanske unges situation er til debat på en WFTU-konference i Afrika i 2013.

Han beretter, at WFTU og dets tilsluttede faglige organisationer verden over organiserer på livet løs og går i offensiven. Der er 16 millioner medlemmer i Indien, hvor landets to største LO'er er medlemmer. I Brasilien er der ni millioner medlemmer, i Peru er landets LO, (CGTP), med tre millioner medlemmer tilsluttet, mens der er to millioner i Venezuela.

- I Vietnam slutter syv millioner arbejdere op om WFTU, mens der er en million i Europa, især i Grækenland, Italien, Portugal, Tjekkiet og Frankrig, beretter George Mavrikos.

Han oplyser, at følgende internationale sammenslutninger bakker op om WFTU:

Sammenslutningen af arbejdere indenfor landbrug, fødevarer, handel.

Sammenslutningen af offentligt ansatte.

Sammenslutningen af arbejdere indenfor energi, metal, kemi og olie.

Sammenslutningen af transportarbejdere.

Sammenslutningen af lærere.

Enighed?

Men der er jo også sammenslutninger af arbejdere under den socialdemokratisk dominerede faglige verdenforbund ITUC og dets søsterorganisation i Europa, EFS. Arbejderne i verden er delt over i to dele. Er tiden kommet til enhedsfagbevægelse i verden til at imødegå monopolernes grænseoverskridende planer?

- Det er noget, vi tænker på dagligt, WFTU var faktisk udtryk for enhed fra sin stiftelse i 1945, men de socialdemokratisk dominerede faglige organisationer splittede sig ud i 1949. Vi ved, ITUC og EFS i dag tænker på mulighederne for enighed. Men hvilken enhed og hvordan, spørger vi.

I kan være med til at organisere kampen i EU

George Mavrikos.

- Skal det være gennem støtte til monopolerne, der krævede bombninger af Libyen sidste år for at fremtvinge regimeskifte, så de kunne opnå fuld kontrol med landets olie- og gas-reserver? Skal det være støtte til Israel eller enighed om at stoppe Israels politik? Skal det være enhed om støtte til blokaden af Cuba? Skal det være støtte til de enkelte kapitalstiske landes stater som i tilfældet med det spanske LO (CCOO) - der var imod, at Argentina nationaliserede olien, fordi et spansk firma sad på udvindingen af den?

WFTU og Danmark

Men hvad kan danske fagligt aktive, der ikke accepterer den socialdemokratiske kurs for klassesamarbejde, få ud af tættere tilknytning til WFTU?

- De bliver en del af et fællesskab, de bliver en del af solidartiteten, de vil komme til at deltage i diskussionerne om strategi, den langsigtede plan, og de mere konkrete og kortsigtede taktikker i den faglige kamp. De vil få en rolle i organisationen, de vil være med til at organisere kampen i EU, siger George Mavrikos.

Men store dele af dansk fagbevægelse er domineret af en fagtop, der tilsyneladende ikke vil kæmpe. Hvad gør man?

- Smider bureaukraterne ud, Tiden er ikke til social harmoni mellem arbejdere og kapitalister. Der er ikke tid til, at fagbevægelserne udtrykker de siddende regeringers kapitalistiske dagsordenener. Skal arbejderklassen alliere sig med monopolerne eller bekæmpe dem?

Grækenlands eksempel

George Mavrikos hiver et eksempel frem, mens han klasker håndfladen i bordet.

- I mit land Grækenland er fagtoppen bureaukratisk ligesom i andre europæiske lande. De to LO’er mener, at landet skal have længere tid til at tilbagebetale lånene fra EU. At kriseangrebene ikke skal være så hårde. WFTU og den græske arbejderfront PAME mener ikke, at arbejderklassen skal betale for kapitalismens krise overhovedet, siger George Mavrikos.

Grækeren nævner det sidste store angreb, der rmedførte, at overenskomsterne blev afskaffet og erstattet af en mindsteløn på 586 euro om måneden, vedtaget af parlamentet.

 

Hele tiden mødte vi modstand fra fagtoppen

George Mavrikos

Han var i 1999-2008 formand for netop PAME, der har organiseret 25 generalstrejker på halvandet år mod lønnedgang og pensionsmassakrer. Flere gange har PAME ledt demonstrationer på mere end 100.000 mennesker.

PAME, der samler alt fra revolutionære til utilfredse venstresocialdemokratiske arbejdere, har 500.000 medlemmer – en fordobling siden 2009. PAME er blevet en platform for handling, men dets medlemmer arbejder stadig i landets LO'er, ADEDY og GSEE for at forsvare fagbevægelsen og ændre den.

- Hele tiden mødte vi modstand fra fagtoppen, der levede et liv i stil med arbejdsgiverne. De sad og drev den af. Man hørte dem sige, at de havde forståelse for, at arbejdsgiverne er under pres fra krisens tryk, og at det var svære tider. Er det sådanne repræsentanter, vi har brug for? Nej, fagforeninger skal kæmpe for fagbevægelsens interesser, siger grækeren.

To linjer

George Mavrikos mener, at der i de seneste 200 år har eksisteret to linjer i fagbevægelsen, der har ligget i strid med hinanden. Én der kæmper - og én der tilpasser sig det kapitalistiske system.

- Enhver arbejder og fagforening med selvrespekten intakt må se i øjnene, at tiden med samarbejde med kapitalisterne er ovre. Sådan har det ellers været i 200 år de fleste steder. Hvor man stræbte efter godt samarbejde med arbejdsgiverne, konstaterer grækeren.

George Mavrikos mener, at al snak om, at fagforeningerne skal være ”neutrale”, ”uafhængige” og upolitiske er tågesnak.

- Ideen fiskes frem, hver gang kapitalismens krisen dukker op, og kapitalisterne har brug for den. Men fagforeningerne kan ikke være upartiske og neutrale. Hvem skal så repræsentere arbejdernes rettigheder og vise en udvej? Det er tidens store spørgsmål, slutter grækeren retorisk.