Bolivias valgkommission meddelte sent tirsdag, at 51,32 procent af landets vælgere har stemt nej til forslaget om at ændre Bolivias forfatning. Ændringen skulle give den siddende præsident Evo Morales og hans vicepræsident Alvaro Linera lov til at genopstille ved valget i 2019.

Siden efteråret 2015 har venstrebølgen i Latinamerika tabt en vække valg.

Evo Morales har under optællingen af stemmerne slået fast, at uanset udfaldet af folkeafstemningen vil hans parti, Bevægelsen for Socialisme (MAS) fortsætte arbejdet med at skabe social fremgang i Bolivia.

Vicepræsident Linera sagde efter offentliggørelsen af resultatet, at det lille nej-flertal skyldes en beskidt kampagne mod Evo Morales i de borgerlige og privatejede medier i dagene op til søndagens folkeafstemning.

Valgobservatører fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og fra UNASUR, som er sammenslutningen af stater i Sydamerika, har godkendt forløbet af folkeafstemningen.

Morales-regeringen har siden 2004 været en central del af den såkaldte 'venstrebølge' i Latinamerika. Sammen med Cuba, Venezuela, Ecuador, Brasilien, Argentina, Uruguay og andre lande i regionen har Bolivia ført en økonomisk politik, der har løftet millioner ud af fattigdom og sikret uddannelse og sundhedsvæsen til befolkningen.

Siden efteråret 2015 har denne venstrebølge dog tabt en række valg.

Først tabte centrum-venstre alliancen Frente Para la Victoria præsidentvalget i Argentina. Siden mistede det socialistiske parti PSUV sit flertal i Venezuelas parlament, og nu har befolkningen i Bolivia sagt nej til at lederen af den socialistiske bevægelse i Bolivia kan genopstille til præsidentposten ved valget om tre år.