"Potentiel historisk".

Sådan karakteriserer menneskeretsorganisationen Amnesty International en global aftale om kontrol med våben, der kan være få skridt fra at blive en realitet.

Verdens nationer har siden mandag været samlet til konference i FN i New York. Konferencen varer ni dage, og målet er klart: Der skal vedtages en international traktat, så den globale handel med konventionelle våben bliver regulereret, og våbnene ikke ender hos parter i væbnede konflikter, hvor der er risiko for, at de bliver brugt mod civile.

Mere kontrol med bananer end våben

For organisationer som Amnesty International er konferencen og den potentielle traktat kulminationen på mange års arbejde.

- Det her er resultatet af 20 års kamp fra Amnesty og en masse andre organisationer for at få kontrol med den uhæmmede våbenhandel. Det er en historisk mulighed for at få bragt orden på de våbenhandler, der skaber konflikter i eksempelvis DR Congo, Mali og Syrien. I dag er handlen med bananer mere reguleret end handlen med våben, siger Ole Hoff-Lund, fra Amnesty International Danmark, til Arbejderen. 

I dag er handlen med bananer mere reguleret end handlen med våben.
Ole Hoff-Lund, Amnesty International.

Hvert år er ureguleret våbenhandel medvirkende til, at 200.000 mennesker i gennemsnit mister livet. Men selvom verdens stater og den globale våbenindustri hvert år tjener svimlende summer på den dødelige handel, så er Amnesty og en række andre organisationer optimistiske og tror på en global traktat på våbenområdet.

Stadig lang vej endnu

Men arbejdet for mere kontrol med verdens våben starter først, når, og hvis, en traktat bliver underskrevet. 

- Selve traktaten er et vigtigt skridt, men det er kun det første skridt. Der ligger et enormt arbejde forude for at styrke traktaten og etablere kontrolmekanismer, som virker, lyder det fra Amnestys pressechef. 

Det er især fra de store lande USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien, at eksperter forudser modstand. Der er frygt for, at USA vil presse Frankrig, Storbritannien og Tyskland til at nedtone kravene om et stærkt fokus på menneskerettigheder - angiveligt i et forsøg på at få Rusland og Kina til at skive under.

- Paradokset er, at de fem permanente medlemslande i FN's Sikkerhedsråd tilsammen står for over halvdelen af verdens våbenhandler, så der er enorme interesser på spil, fordi der er så mange penge i det. Og så er der de geopolitiske interesser. Rusland sælger eksempelvis lige nu en masse våben til Syrien, mens andre lande fortsat ønsker at sælge våben til lande som Saudi-Arabien og Iran, siger Ole Hoff-Lund.

Fra NATO's side kan det forventes, at en traktat vil blive søgt brugt til at begrænse våbenforsyningen til potentielle modstandere. NATO selv har ingen planer om at skære ned på våbenbudgetterne, fremgår det af årsrapport 2012 fra NATO:

"NATO-lande står fortsat for over halvdelen af alle forsvarsudgifter i verden... Militær magt er afgørende, hvis vi ønsker at sikre vore befolkninger og bevare vores globale indflydelse. Derfor må NATO-landene fastholde deres forsvarsudgifter i 2013", sagde Anders Fogh Rasmussen 31. januar i år.

Danmark i front

Danmark er et af de lande, der har været mest aktive i forsøget på at få en global traktat i hus. Danmark er ikke en stor eksportør af våben, men på grund af store rederier som Mærsk, er Danmark et land, der transporterer mange våben.

Sidste år offentliggjorde det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI en liste over lande, der deltager i såkaldt destabiliserende våbentransporter til lande, der truer den regionale sikkerhed. Danmark lå på en sjetteplads. Ved denne uges konference i New York deltager udenrigsminister Villy Søvndal, og han er blandt initiativtagerne til et møde på konferencen om transport af våben.

Som det ser ud nu, tyder intet på, at et afsnit om øget kontrol med transport af våben kommer med i traktaten, men håbet hos Amnesty International er, at punktet vil komme med senere.