Et storpolitisk spil af dimensioner ligger tilsyneladende bag Mali-konflikten. 

Overalt i Sahel-regionen og hele Afrika føler EU og USA sig alvorligt presset af Kina. Det sker i et område, der traditionelt har været fransk koloniområde eller i moderne tid under indflydelse af USA eller EU.

"Lokket af regionens naturressourcer er Kina ved at blive regionens største handelspartner og en central investor og bistanddonor", skriver en bekymret ekspertgruppe under EUs generaldirektorat for udenrigsanliggender i en rapport fra 2011.

"Især har Beijjings indtrængen i energi- og mineområdet i Sahara-regionen været hurtig. I det seneste årti har kineserne været aktive i olieudvinding i Tchad og i mindre grad i Niger og Mauretanien, mens landet er blevet "førsteeksportør" af jernmalm fra Mauretanien", konkluderer rapporten.

Senest overtog det kinesiske selskab CNNC retten til at udnytte uran fra en mine i Malis naboland Niger, hvor et fransk firma hidtil havde haft monopol. Over 75 procent af Frankrigs elektricitet stammer fra atomkraft. 12 procent af EU's forbrug af uran til atomkraftværker kommer fra Niger.

I 2009 var Kinas præsident Hu Jintao ellers i Mali og indgå handelsaftaler med Malis daværende præsident. Dioncounda Traoré, der dog sidste år i marts blev fjernet af et militærkup, begået af USA-trænede officerer.

Kina er stadig Malis største handelspartner.

- Med den aktuelle lynkrig i Mali ønsker premierminister Hollande i Paris at omforme den regionale balance og udfordre den stigende indflydelse fra andre aktører i regionen som Kina, siger Amel Boubekeur, stipendiat ved Brookings Doha Center til Financial Times.