I forsøget på at bekæmpe klimaforandringer mener EU selv, at "EU har igangsat ambitiøse foranstaltninger og mål for at reducere udledning af drivhusgasser". Det fremgår af EU's medie Consilium, hvor det blandt andet forklares, at målsætninger for 2020 allerede blev nået i 2018.

Vi har smidt store dele af vores udledninger til udlandet for at udnytte billig arbejdskraft og dårlige arbejdsforhold.

Men i en fælles udtalelse fortæller de unge klimaprofiler Greta Thunberg, Luisa Neubauer, Adélaïde Charlier og Anuna Heyden, at EU "snyder med tallene" og "laver smuthuller" i sin rapportering om klimaindsatsen.

"En af de største, nuværende trusler mod menneskeheden er troen på, at ægte tilstrækkelig klimahandling er i gang, at tingene bliver håndteret – når faktum er, at det bliver de ikke. Overhovedet ikke", skriver klimaprofilerne. De mener, at verdens ledere har svigtet unge i kampen mod klimaforandringer.

"De stjæler bogstaveligt talt vores fremtid foran øjnene på os".

Medregner ikke udenlandsk produktion

EU og 174 lande har underskrevet Parisaftalen, som sigter efter at holde global opvarmning "et godt stykke under 2 grader" med udgangspunkt i 1990. Et af EU's mål for år 2020 var at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 procent – et mål, som EU mener blev opnået i 2018.

Men Thunberg, Neubauer, Charlier og Heyden peger på, at EU's beregninger på nedbringningen af drivhusgasser hænger sammen med, at EU-lande har flyttet mange af deres fabrikker til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere.

Udledningen af drivhusgasser fra EU's udenlandske fabrikker bliver nemlig udeladt fra rapporteringen om EU's klimaftryk. Og dét tegner et usandfærdigt billede af virkeligheden, mener klimaprofilerne, der bruger Sverige som eksempel i kritikken.

Ifølge klimaprofilerne har Sverige rapporteret en 27 procents nedskæring på udledning af drivhusgasser siden 1990. Men når man medregner udledninger ved produktion af svenske varer fremstillet hos fabrikker i udlandet, er virkeligheden en anden.

Tøjfirmaet H&M, der er et af Sveriges største firmaer, producerer eksempelvis varer hos 1400 fabrikker i Afrika, Asien og Europa, hvoraf størstedelen fremstilles i Bangladesh og Kina, oplyser H&M.

Ud af de fabrikker som H&M bruger, ligger 14 af dem i Sverige. Det vil sige, at kun 14 ud af H&M's 1400 fabrikker indgår i Sveriges klimarapportering, fordi de udenlandske produktioners klimaaftryk ikke bliver medregnet.

"Faktisk er Sveriges udledninger overhovedet ikke blevet skåret ned. De har bare eksporteret dem eller gemt dem med det kreative CO2-regnskab – en metode brugt i hele Europa", skriver Thunberg, Neubauer, Charlier og Heyden, der fortsætter:

"Der kan ikke være nogen klimaretfærdighed, uden vi anerkender, at vi har smidt store dele af vores udledninger til udlandet for at udnytte billig arbejdskraft og dårlige arbejdsforhold".

Transport bliver udeladt

Ifølge EU-parlamentet udgør udledninger af drivhusgasser fra international skibs- og luftfart kun 3,5 procent af EU's samlede klimaaftryk.

Men de fire klimaprofiler forklarer, at EU ikke inkluderer transport af varer fra lande udenfor EU, når udledning af drivhusgasser bliver beregnet.

"Så for eksempel hvis din bærbare er lavet i Kina, dine sko i Indonesien, dine bukser i Bangladesh, din jakke i Indien, din kaffe i Kenya, din telefon i Sydkorea og din bøf i Brasilien – så vil dybest set intet af det fremgå som udledninger i EU", skriver klimaprofilerne.

Thunberg, Neubauer, Charlier og Heyden fortæller, at EU's fremgangsmåde beregner en kort togtur mellem de tyske byer Köln og Aachen som værende mere skadelige for klimaet end flytransport mellem Argentina og Thailand.

Men ifølge BBC udleder en langdistanceflyvetur næsten fem gange så meget drivhusgas som en indenlands togrejse per kilometer. At EU udelader skibs- og luftfart fra klimaberegninger har derfor betydelig indflydelse på resultatet. 

I den forbindelse mener klimaprofilerne, at "EU's reduktionsmål og statistikker skal omfatte alle EU's udledninger". 

Mangel på rimelighed

Men ud over at udelade relevante elementer fra klimaberegninger, mener de fire klimaprofiler desuden, at EU ikke lever op til Parisaftalens afsnit om rimelighed.

I Parisaftalen har EU skrevet under på "princippet for rimelighed og fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter i lyset af forskellige nationale omstændigheder". Paragraffen blev inkluderet for at sikre en retfærdig balance mellem udviklingslande og udviklede lande.

Fordi allerede udviklede lande historisk har opnået økonomisk fremgang uden klimarestriktioner, blev det aftalt, at det er de udviklede lande, der må bære det største ansvar i kampen mod klimaforandringer. 

Det var altså meningen, at der skulle være plads til, at udviklingslande også kunne gennemgå en lignende økonomisk og social udvikling uden at være underlagt hårde klimarestriktioner.

Men i en rapport efterspørger Det Europæiske Råd i EU mere ansvar fra Kina: "Dette inkluderer især mere ambitiøse indsatser på klimaområdet".

EU's kritiske opfordring til Kina kommer på trods af, at Kina i de seneste år har været det land, der har investeret mest i ren energi, oplyser USA's magasin Time.

Klimaprofilerne minder EU om, at medlemslandenes egen infrastruktur er blevet opbygget "med brugen af fossile brændstoffer gennem de sidste to århundreder".

Desuden understreger de igen, at EU ikke kan bebrejde andre lande for, at EU-lande har eksporteret deres fabrikker til udlandet, hvor der produceres varer til forbrugere i EU-lande.

Derfor mener de fire klimaprofiler, at EU bør leve op til aftalen om at bære det største ansvar i kampen mod klimaforandringer. 

"Hvis vi fejler i at lede og gå forrest, som vi har lovet – hvordan kan vi så forvente, at lande som Kina og Indien vil tage deres del af ansvaret", spørger de.

Satser på fremtidig teknologi

Ifølge Det Europæiske Råd vil EU "frigøre digitale teknologiers fulde potentiale for at opnå de ambitiøse miljø- og klimahandlingsplaner".

Men det betyder ifølge Thunberg, Neubauer, Charlier og Heyden, at EU sætter sin lid til "teknologier, der højest sandsynlig ikke eksisterer" i tide, hvis Parisaftalens mål skal opnås.

De fire klimaprofiler mener, at EU's lid til teknologi, der endnu ikke eksisterer, overser en række store fokusområder, som ikke inkluderes i EU's klimahandlingsplaner. 

De forklarer, at EU's planer går ud fra, at naturlige økosystemer, havet og isark forbliver stabile og "ikke når et vippepunkt", der fremskynder global opvarmning.

Et vippepunkt for klimaet kan forekomme ved "udledninger fra skovbrande, skovdød fra sygdomme og tørke, albedo-effekten fra forsvindende havis eller den hurtigt optøende arktiske permafrost ved frigivelse af metan".

Ifølge tidsskriftet Nature oplever klimaet i dag specifikke risici for vippepunkter ved tørke i Amazonas-regnskoven, smeltende isark ved Grønland og Antarktis og uddød blandt koralrev, der alle kan fremskynde klimaforandringer.

De fire klimaprofiler mener derfor, at når EU vil vente på fremtidig teknologi, bliver risici for vippepunkter overset i forventningen om, at klimaet vil udvikle sig stabilt.

"Klimakatastrofen løber løbsk. Hvis vi skal have en chance, så skal det være vores primære fokus. Det skal dominere nyhederne, politik og hele vores samfund. Startende i dag", fastslår Thunberg, Neubauer, Charlier og Heyden.