Brint (også kaldet hydrogen, red.) skal spille en central rolle i EU's grønne omstilling i årtier fremover.

Det fremgår af den brintstrategi, som EU fremlagde i sidste måned.

EU-kommissionen giver en ny livline til fossilindustrien. EU-kommissionen er faldet for fossilindustriens hydrogen-hype.
Tara Connolly, Friends of the Earth Europe

75 procent af EU's udledning af drivhusgasser kommer fra fremstilling af energi. Så for at blive klimaneutral inden år 2050 vil EU omlægge sit energisystem markant. EU vil bruge brint til at erstatte store dele af den energi, der i dag fremstilles med olie, gas og kul. 

– EU's energisystem skal blive bedre integreret, mere fleksibel og i stand til at kunne tilpasse sig de reneste og mest omkostningseffektive løsninger. Brint vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse, idet faldende priser for vedvarende energi og fortsat innovation gør det til en brugbar løsning for en klimaneutral økonomi, forklarede EU's energikommissær Kadri Simson, da hun fremlagde planen.

EU forudser, at brint kan dække 24 procent af verdens energibehov i år 2050 og stå for en årlig omsætning på 4725 milliarder kroner.

EU opererer med tre forskellige typer brint: Brint lavet på vedvarende energi kaldes grøn. Brint lavet på gas for "grå" og brint lavet på gas bliver kaldt "blå", hvis CO2-udledningen fra produktionen bliver indfanget og lagret eller bliver genbrugt.

Brint bygger på gas

Selvom EU forsøger at italesætte brint som grøn, så bygger brint på gas. EU forudser investeringer på op mod 135 milliarder kroner i brint baseret på gas. 

Ifølge Det Internationale Energiagentur bliver brint i dag stort set udelukkende produceret ved hjælp af fossile brændsler som gas og kul. Hydrogen er ansvarlig for udledningen af 830 millioner ton CO2 hvert eneste år. Det svarer til Storbritanniens og Indonesiens samlede CO2-udledning, konstaterer Det Internationale Energiagentur.

Derfor er brint ikke en løsning på klimaudfordringerne, advarer Friends of the Earth Europe.

– EU-kommissionen giver en ny livline til fossilindustrien. EU-kommissionen er faldet for fossilindustriens hydrogen-hype. EU-kommissionen påstår, at vedvarende hydrogen er fremtiden, men lader en dør stå åben for hydrogen baseret på fossilgas, siger energikoordinator hos Friends of the Earth Europe Tara Connolly.

EU's nye brintstrategi inviterer industrien med helt ind i maskinrummet og giver direkte indflydelse på strategien via en ny såkaldt hydrogenalliance. Ifølge et notat fra EU-kommissionen om den nye hydrogenalliance skal industrien "sidde i førersædet" og komme med forslag til storskala-brintinvesteringsprojekter, der kan udvikle brintteknologien og skabe et marked for brint.

Det Europæiske Miljøagentur (EEB) – der er et netværk af 160 miljøorganisationer i 35 lande i Europa – kalder EU's brintstrategi for "en gave til fossilindustrien".

– Gasvirksomheder har absolut ingen interesse i vedrarende hydrogen. Vi kan ikke stole på, at industrien kan lede en alliance for grøn hydrogen, når det er i deres interesse fortsat at sælge en forurenende version af hydrogen, siger generalsekretær for EEB Jeremy Wates.

Ifølge EEB skal EU udfase al brug af gas inden år 2035, hvis verdens gennemsnitlige temperaturstigning skal begrænses til 1,5 grader.

– Det kommer ikke til at ske, hvis vi investerer i falske løsninger som fossilbaseret hydrogen og CO2-fangst, advarer EEB's generalsekretær.

Klimanetværket Climate Action Network (CAN) opfordrer i et nyt notat EU til at stoppe al investering i fossil infrastruktur – herunder også brint (hydrogen). Både fordi brint bygger på fossilgas – men også fordi det vil tage for lang tid at udvikle brint, der bygger på vedvarende energi, og potentialet for en produktion, der bygger brint på vedvarende energi, vil udgøre en meget lille del af det samlede energibehov. Derfor bør EU i stedet satse på kendte vedvarende energikilder som sol og vind.

Industriens lobbyister giver den gas

Det er ikke tilfældigt, at ordet "gas" bliver nævnt flere steder i EU's såkaldte grønne brintstrategi.

De store europæiske olie- og gasselskaber har presset på i EU-systemet for at bevare gas som en vigtig kilde til fremtidens forsyning af energi i EU.

Den 24. juni – få uger før offentliggørelsen af EU's brintstrategi – skrev 33 af Europas største olie- og gasselskaber et brev til EU-kommissionen for presse på for, at gas blev en del af den brintproduktion, som EU forventer bliver et milliardmarked i fremtiden.

"Hydrogen fra naturgas er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig produktion og gøre hydrogen prismæssig konkurrencedygtig. I dag er hydrogen fra naturgas to til fem gange billigere end hydrogen baseret på vedvarende hydrogen", skrev selskaberne blandt andet til EU-kommissionen.

"Vi tror på, at Europas fremtidige energisystem har brug for en teknologineutral tilgang til den mest pris- og omkostningseffektive dekarbonisering. Vi støtter en strategi, som omfatter alle rene brintproduktionsformer, hvilket inkluderer elektrolyse, metanpyrolyse, omdannelse af naturgas i kombination med karbonfangst, brug og opbevaring (CCS)", fortsætter olie- og gasselskaberne.

Dansk industri med i front

Dansk industri er med helt fremme, når det gælder om at forsøge at udvikle brintteknologien. 

Hos den danske brintlobby Brintbranchen bliver EU's nye strategi mødt med tilfredshed.

– Der er ingen tvivl om, at grøn brint produceret på baggrund af vedvarende energi er én af nøglerne på vejen mod fossil uafhængighed. En af de største udfordringer, vi står overfor lige nu, er, at vi ikke har én teknologi, der 1:1 kan erstatte den fossile energi i hele systemet, derfor skal vi have forskellige teknologier i spil, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

Københavns Lufthavne, A.P. Møller-Mærsk, DSV Panalpina, DFDS, SAS og Ørsted er gået sammen om et nyt brintproduktionsanlæg, der fra 2023 skal forsøge at producere brint baseret på vedvarende energi til lastbiler, skibe og fly.

Shell bebudede sidste år, at man i 2022 vil åbne Nordens største brintproduktionsanlæg i Fredericia.