I slutningen af 2020 stod Socialistpartiets Sadet Karabulut i det hollandske parlament og debatterede med Mark Rutte, premierminister i højreregeringen. På det tidspunkt var der gået næsten to et halvt år, siden den hollandske Syrien-skandale var begyndt at blive rullet op.
For mig er det indlysende, at regeringen ikke ønsker, at vi skal få sandheden at vide. Det er et held, at vi har dygtige gravende journalister, som afslører dette.
Sadet Karabulut, Socialistpartiet
Økonomisk og materiel støtte var ifølge dybdeborende hollandske medier gået til krigsforbrydere og jihadistgrupper i såkaldte oppositionskontrollerede områder i Syrien.
I parlamentet stillede Sadet Karabulut spørgsmål om, hvorvidt det var sandt, at Rutte og regeringen aktivt havde forsøgt at stoppe et forslag om en uafhængig undersøgelse af Hollands støtte til oppositionelle grupper i Syrien.
– Ja, selvfølgelig… Vi har agiteret for ikke at stemme for forslaget, svarede Rutte skamløst ifølge referatet fra mødet. En undersøgelse ville være en trussel mod oppositionelle syrere, ville frem for alt risikere at skabe spændinger mellem Holland og dets allierede, mente han.
Regering bryder løfter
Nogle uger efter parlamentsdebatten interviewer jeg Sadet Karabulut over Zoom. Hun er parlamentsmedlem for Socialistpartiet siden 2006 og udenrigspolitisk ordfører for partiet.
Da jeg beder hende om en kommentar til premierminister Ruttes svar på hendes spørgsmål, taler hun lige ud af posen.
– Det er rent ud sagt bullshit, siger hun og fortsætter:
– I den hollandske grundlov står der, at vi skal følge internationale love. Derfor er vi nødt til at kende sandheden og undersøge, om Holland har forbrudt sig mod international lov og dermed vor egen grundlov. Men det har regeringen blokeret for indtil i dag.
Vi spoler tilbage til september 2018. Det var dengang public service-programmet Niewsuur og dagbladet Trouw begyndte at publicere deres udførlige undersøgelse af hollændernes støtte til "moderate bevæbnede grupper" i Syrien. Ifølge det hollandske udenrigsministeriums egne oplysninger fra august samme år handlede det om over 25 millioner euro i perioden 2015-2018.
– Handlingerne må sættes ind i deres sammenhæng. Da krigen i Syrien begyndte i 2011, troede de vestlige lande, at et regimeskifte stod lige for. Sammen med Tyrkiet og golfstaterne begyndte de at støtte alle mulige bevæbnede grupper for at fjerne Assad, fortæller Sadet Karabulut.
Man kan ikke sige, at salafister og jihadister er forfærdelige i Europa, og samtidig støtte dem i Syrien. Det, vi gør der, får konsekvenser her.
Sadet Karabulut, Socialistpartiet
Da Hollands støtteprogram blev lanceret, forklarede regeringen, at det handlede om "ikkevoldelig støtte" til "moderate oprørere" og oppositionen. Hjælpen skulle ikke anvendes til krigsførelse.
Ansvarlige ministre forsikrede, at modtagerne skulle overvåges. Hvis nogen brød aftalen eller foretog brud på menneskerettighederne, skulle støtten øjeblikkelig indstilles.
Har støttet krigsforbrydere
Nieuwsuurs og Trouws undersøgelser viser, at ovenstående ikke blev efterlevet. Ud over 27 millioner euro til Frie Syriske Politi og de Hvide Hjelme kom det frem, at Holland havde ydet materiel støtte til 22 forskellige væbnede organisationer. Blandt disse fandtes grupperinger, som var skyldige i terrorforbrydelser og etnisk udrensning.
– Afsløringerne viste, at vi havde støttet krigsforbrydere og jihadister og endog de, som samarbejdede med al-Qaeda. Holland har støttet grupper, som deltog i Tyrkiets illegale invasion af Afrin i det nordlige Syrien og fordrivelsen af kurdere, og at vi har støttet terrorstemplede Jabhat-al-Shamiya, som er skyldig i massakrer på befolkningsgruppen alawitterne, siger Sadet Karabulut.
I undersøgelsen blev der givet konkrete eksempler på, hvorledes støtten i form af computere, kommunikationsudstyr, satellittelefoner, generatorer med videre blev anvendt i kampene.
For eksempel sendte Holland pickupper af mærkerne Toyota og Isuzu til det nordlige Syrien. I et videoklip, som Nieuwsuur og Trouw er kommet i besiddelse af, bliver det vist, hvorledes modtagerne af disse tilsyneladende fredelige køretøjer har monteret maskingeværer på ladet.
– Det her er en kæmpe afsløring. Vi har haft to debatter om det i parlamentet. Men desværre kender vi stadig ikke hele sandheden. Det er hemmeligstemplet som en statshemmelighed. For mig er det indlysende, at regeringen ikke ønsker, at vi skal få sandheden at vide. Det er et held, at vi har dygtige gravende journalister, som afslører dette.
Du tilhører Socialistpartiet, som står længst til venstre i parlamentet. Hvorledes stiller de øvrige partier sig i forhold til Hollands indblanding i Syrien og vigtigheden af at få klarhed over, hvad der er sket?
– Jeg er socialist, internationalist og venstreorienteret, men i dette spørgsmål er der bred støtte i parlamentet. Dem, jeg samarbejder mest med, er medlemmer af regeringspartierne, Kristdemokratisk Appel (CDA) og Kristelig Union (CU), som også er meget kritiske i forhold til det, som er sket. Socialdemokraterne er derimod uvillige til at grave videre i sagen.
Støtteprogrammet til den syriske "opposition" stoppede officielt i efteråret 2018. Stoppet omfattede også udbetalingerne til det Frie Syriske Politi og de Hvide Hjelme. Hollands udenrigsministeriums egen undersøgelse konstaterede, at man ikke kunne garantere, at de store millionbeløb, som de Hvide Hjelme havde fået i kontanter, ikke var endt hos bevæbnede ekstremister.
Undersøgelse stækket fra start
Efter en del politiske forvirringsøvelser og kompromiser vedtog parlamentsflertallet senere samme år at undersøge Syrien-støtten for at kunne drage lære for fremtiden.
De to komitéer, som fik opgaven, påpegede dog, at de ikke havde kompetence til at gennemføre en undersøgelse af, hvad der var sket i Syrien. Følgen blev, at de præsenterede deres resultater uden først at have fået styr på fakta.
I dag er det ikke engang klart, hvilke 22 grupper der har fået penge fra Holland. Kun et fåtal har kunnet navngives.
Det fortsatte hemmelighedskræmmeri er en af årsagerne til, at Sadet Karabuluts Socialistparti sammen med parlamentsmedlemmer fra Grøn Venstre og flere højrepartier igen har åbnet spørgsmålet.
En anden årsag er, at det i oktober 2020 viste sig, at Holland slet ikke har stoppet støtten til syriske oppositionelle med forbindelse til terrorister.
Illegale bombninger og regimeskiftpolitikken handler ikke om at hjælpe folkene. Det handler om magt, geopolitik og olie, men de sælger det med snak om demokrati og menneskerettigheder.
Sadet Karabulut
Public service-kanalen VPRO afslørede, at udenrigsministeriet siden 2018 har finansieret en syrisk menneskerettighedsorganisation, SACD. Det overraskende ved dette var, at SACD's programdirektør, Labib al-Nahhas, frem til 2017 var talsmand for Ahrar al-Sham. Dette er en berygtet islamistisk bevæbnet gruppe, som Holland i dag har listet som en terrororganisation.
– Det var endnu en chokerende afsløring, siger Sadet Karabulut.
– Hvordan kunne det ske? Alle ved, at Ahrar al-Sham er en jihadistisk organisation. Vi stillede mange spørgsmål til regeringen, men fik ingen ordentlige svar. De sagde, at han havde forladt organisationen og ikke havde blod på hænderne. Men støtten blev i hvert fald stoppet efter afsløringen.
Ønsker ikke sandheden frem
I Europa taler man ofte om truslen fra terrorismen, og der er sket forfærdelige ugerninger i flere lande. Hvorfor tror du, at regeringen Rutte ikke vil undersøge spørgsmålet om, hvorvidt disse støtteprogrammer har været til fordel for terrorister i Syrien?
– Min konklusion er, at regeringen ikke vil vide det, for det ville være smertefuldt for dem, hvis sandheden kom frem. Vi har set afskyelige angreb i Europa, men disse burde ikke komme som en overraskelse. Man kan ikke sige, at salafister og jihadister er forfærdelige i Europa, og samtidig støtte dem i Syrien. Det, vi gør der, får konsekvenser her.
Regeringen Rutte vil altså ikke undersøge sit eget og de allierede vestlige landes handlinger i Syrien. Men de er ikke modstandere af at undersøge og tiltale andre aktører. I september 2020 forklarede udenrigsminister Stef Blok, at man vil gøre "Assadregimet" ansvarlig for krigsforbrydelser og brud på menneskerettighederne.
I det spørgsmål er Sadet Karabul enig med udenrigsministeren. Hun forsvarer ikke på nogen måde det nuværende syriske styre, som hun anser for at være et diktatur.
– Vi ønsker også, at Assad skal stilles for retten ved Den Internationale Domstol. Men Hollands regering bliver ikke troværdig, hvis den samtidig blokerer for en undersøgelse af vores egen indblanding i forbrydelser mod menneskerettighederne og international lov.
Jeg fortæller Sadet Karabulut, at Sverige har satset hundredvis af millioner af kroner på forskellige projekter, som er knyttet til den syriske opposition i frem for alt Idlib-provinsen og Aleppo-provinsen. Pengene er altså gået til de samme områder, som de grupper, der har modtaget den hollandske støtte, har været aktive i.
Den store forskel mellem Holland og Sverige er, at der ikke i vores land har været nogen offentlig debat om den svenske Syrien-bistand.
Ingen af de store medier har undersøgt Sveriges støtte til de Tyrkiet-baserede oppositionsgrupper, som åbent har hyldet Tyrkiets fordrivelse af kurdere, og som har erkendt, at de har samarbejdet med al-Qaeda og lignende terrorister. Ingen partier i Rigsdagen og ingen enkeltstående parlamentsmedlemmer har presset på i disse spørgsmål og lagt pres på regeringen.
Vi ønsker, at Assad skal stilles for retten ved ICC. Men Hollands regering bliver ikke troværdig, hvis den samtidig blokerer for en undersøgelse af vores indblanding i forbrydelser mod menneske-rettighederne og international lov.
Sadet Karabulut
– I Holland er der stærk støtte til at få sandheden frem. Ikke kun i parlamentet, men befolkningen vil også vide besked. Jeg tror, at der også findes en folkelig støtte i Sverige, hvis I presser på i disse spørgsmål. For jeg tror, at alle, undtagen nogle få regeringer og deres allierede, indser, at politik for et regimeskifte og at støtte fjendens fjende ikke er vejen til demokrati og retfærdighed.
Hvad kan Holland, Sverige og andre lande gøre for at forbedre situationen i Syrien og Mellemøsten?
– Vi må drage lære af erfaringerne fra de seneste årtier, svarer Sadet Karabulut og uddyber sine tanker.
– Illegale bombninger og regimeskiftpolitikken handler ikke om at hjælpe folkene. Det handler om magt, geopolitik og olie, men de sælger det med snak om demokrati og menneskerettigheder. Jeg tror, at det vigtigste, vi kan gøre, er altid at følge international lovgivning og slutte med at bruge milliarder på krige, som ikke medfører noget godt for nogen.
Som afslutning tager hun Syriens måske mest afgørende spørgsmål op.
– Jeg ville ønske, at syrerne fik en anden politisk ledelse, og jeg hverken støtter eller hylder Assad. Men USA og Europa må hæve deres hårde økonomiske sanktioner og holde op med at straffe hele det syriske folk kollektivt.
Fodnote: Kort efter at interviewet fandt sted, gik regeringen af. Ikke på grund af mørklægningen af Syrien-skandalen, men på grund af en indenrigspolitisk skandale. Rutte bliver siddende som leder af en overgangsregering frem til parlamentsvalget i marts.
Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278