For anden gang i EU's historie forlader et medlemsland Unionen.

I morgen klokken 23 forlader Storbritannien EU efter 47 års medlemskab – tre et halvt år efter, den britiske befolkning den 23. juni 2016 med 51,9 procent af stemmerne besluttede at forlade EU.

I 1985 forlod Grønland EU. 

I løbet af de sidste tre og et halvt år har arbejder-klassen stået klippefast på at ville forlade EU.
Doug Nicholls, fagforeninger mod EU

Fredag underskrev EU-kommissionens formand Ursula Von der Leyen og EU's præsident Charles Michel officielt udtrædelsesaftalen med Storbritannien i Bruxelles.

Stod klippefast

Doug Nicholls, leder af britiske fagforeningsfolk mod EU (TUAEU), er glad.

– I løbet af de sidste tre og et halvt år – siden folkeafstemningen i 2016 – har arbejderklassen stået klippefast på at ville forlade EU, siger han på Facebook.

Også Lave K. Broch, medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse, er tilfreds.

– Jeg er enormt glad for, at det sker. Det er klart, at man i lang tid kunne være bekymret for, om Storbritannien virkelig forlod EU og i stedet blev snydt. Vi danskere har jo erfaringer med folkeafstemningen i 1993, hvor vores nej året før ved Maastricht ikke blev respekteret, siger han til Arbejderen.

Men han er egentlig ikke overrasket over, at Storbritannien forlader EU.

– EU-modstanderne i begge store partier, De Konservative og Labour, har været stærke, siger Lave K. Broch, der har et indgående kendskab til brexit.

Overgangsperiode 

Men hvad betyder det for de 66 millioner indbyggere i Storbritannien, der lørdag morgen vågner op og er ude af EU, eller i hvert fald er stærkt på vej?

Den britiske TV-station BBC's fakta-tjek-gruppe har lavet en liste over ændringerne, der indgår i udtrædelsesaftalen.

• Storbritannien træder ud af EU's institutioner den 31. januar klokken 23. 
• De 72 britiske medlemmer af EU-parlamentet pakker deres kufferter og forlader Bruxelles og Strasbourg inden 31. januar 2020 klokken 23.
• Der træder en 11 måneders overgangsperiode i kraft, som varer frem til den 31. december 2020.
• Indtil da skal Storbritannien fortsat følge EU's regler og betale sit bidrag til EU's budget.
• Ved tidsfristens ophør den 31. december 2020 kan Storbritannien helt forlade EU's toldunion, indre marked og al EU-lovgivning.
• Storbritannien kan indgå handelsaftaler, med hvem de ønsker. Indtil nu er der 50 handelsaftaler parat eller undervejs.
• Overgangsperioden på 11 måneder betyder, at reglerne for samhandel mellem EU og Storbritannien er uændrede, både når man rejser som turist og handler med Storbritannien.
• Britiske statsborgere kan bo og arbejde i EU-lande i overgangsperioden.
• Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om en handelsaftale går i gang nu og skal være afsluttet inden 31. december 2020.
• Hvis ikke der er indgået en handelsaftale inden, træder et såkaldt hårdt brexit i kraft. Det betyder, at handel med Storbritannien fra 1. januar 2021 vil foregå efter verdenshandelsorganisationen WTO's regler.
• Overgangsperioden på 11 måneder kan forlænges, men kun for en periode på et eller to år. Men det britiske parlament har vedtaget, at det ikke vil forlænge overgangsperioden.

Fremtiden for Nordirland

Med Boris Johnsons udtrædelsesaftale sker der også ændringer i Nordirland:

• Formelt eksisterer der stadig en toldgrænse mellem Nordirland, der er en del af Storbritannien, og Irland.
• Men den faktiske kontrol vil ske på toldgrænsen mellem Storbritannien og Irland ved "indgangssteder" til Nordirland.
• Regulering af varer (som mærkning og fremstillingsprocesser) vil ske efter EU-regler i Nordirland.
• En afstemning i Nordirlands parlament om ordningen kan tidligst ske fire år efter afslutningen af overgangsperioden.

Alvorlige problemer

For Henrik Overgaard-Nielsen, der har været et af det britiske Brexit Partys 14 EU-parlamentsmedlemmer – som nu mister deres pladser – er glad for, at Storbritannien forlader EU. Men der er alvorlige problemer.

– Er aftalen bedre end Theresa Mays? – Ja, det er den. Er aftalen god nok? – Nej, det er den ikke, sagde han på et offentligt møde, arrangeret af danske Folkebevægelsen mod EU den 18. januar i København.

Den store forskel i forhold til Theresa Mays aftale er, at Storbritannien kommer ud af EU's toldunion.
Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU

Han hentydede til den tidligere premierminister Theresa Mays brexitaftale, der blev nedstemt tre gange i Underhuset. Denne aftale ville fastholde Storbritannien og Nordirland i EU’s toldunion på ubestemt tid.

Fiskeri og EU-domstol

Den nuværende britiske premierminister Boris Johnsons aftale om udtræden af EU har imidlertid flere problematiske punkter, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

– EU-domstolen vil stadigvæk være øverste instans i tilfælde af tvister om aftalen med baggrund i EU-retten, sagde han.

I artikel 127 stykke 1 står der, at Storbritannien hører under EU-domstolen frem til 31. december 2020 med mulighed for at udvide til den 31. december 2022.

Ifølge Henrik Overgaard-Nielsen, der stammer fra Danmark, lægger aftalen "meget stærke bånd" på Storbritanniens udenrigs- og forsvarspolitik. Traktaten kræver nemlig, at Storbritannien afholder sig fra enhver aktion, som vil være i konflikt med eller hæmme EU’s udenrigspolitik.

– Vi er også nødt til at acceptere den fælles fiskeripolitik. EU's fiskeripolitik vil altså stadig gælde i britiske farvande, sagde Henrik Overgaard-Nielsen på mødet.

I udtrædelseaftalen står der i artikel 74, at "der opretholdes de relative stabilitetsnøgler for tildeling af fiskerimuligheder".

Endelig kritiserede han, at Storbritannien frasiger sig ret til profit fra EU’s investeringsbank, selv om Storbritannien stadig hæfter for tab på op til 500 milliarder euro.

På mødet gav han udtryk for, at kun et "clean break brexit" vil give Storbritannien sin selvstændighed tilbage og muligheden for at forhandle en frihandelsaftale med EU på lige vilkår.

Bedre end ingenting

Også Doug Nicholls kritiserer Boris Johnsons udtrædelsesaftale med EU, men han mener, at den "efter tre et halvt års brexit-sabotage" – er langt bedre end ingenting. 

– Begreber om et "rent brexit" eller "folkets brexit" afledte længe opmærksomheden fra den helt centrale opgave at komme ud af EU, så landet kunne blive uafhængigt og genvinde den magt, som suverænitet kan give nationer, siger han.

Er Boris John-sons aftale med EU bedre end Theresa Mays? – Ja, det er den. Er aftalen god nok? – Nej, det er den ikke. 
Henrik Overgaard-Nielsen, Brexit Party

At arbejderbevægelsen skal tage kampen op mod Boris Johnsons regering – udenfor EU – skræmmer ikke Doug Nicholls. Tværtimod.

– Johnson-regeringen er en brexit-regering, defineret af brexit, valgt til at levere et brexit; med ét enkelt formål: at få brexit gennemført. Der er intet andet mandat. Og dén legitimitet ophører, når vi forlader EU, siger Doug Nicholls.

Kan lave egen handelspolitik

For Lave K. Broch er Boris Johnsons udtrædelsesaftale et skridt på vejen helt ud ad EU. Han tror ikke, at Boris Johnson ender med at anerkende EU-domstolen.

– Men den store forskel i forhold til Theresa Mays aftale er, at Storbritannien kommer ud af EU's toldunion. Hun åbnede op for, at EU kunne bestemme over Nordirland eller Storbritannien. EU ville have, at Storbritannien blev en koloni eller forblev i EU, siger han til Arbejderen.

Udenfor EU's toldunion kan Storbritannien indgå handelsaftaler med de lande, det ønsker, og Storbritannien har allerede indgået handelsaftale med Færøerne.

– Det er lidt i stil med Grønland, der forlod EU og toldunionen i 1985. Briterne kan selv bestemme toldsatser og lave aftaler med hele verden, lyder det fra Lave K. Broch.

Han mener egentlig, at et Storbritannien ude af EU "burde have haft" en EFTA-aftale i stil med Schweiz.

EFTA er et modstykke til EU, hvor Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz har indgået en frihandelsaftale "uden overbygning" med 29 lande i hele verden.

Handelsforhandlinger med EU

Lave K. Broch ser en række "faremomenter" i de kommende måneder, hvor Storbritannien skal forhandle en handelsaftale på plads med EU.

– Handelsaftalen er ikke på plads, så der mangler klarhed over, hvad udmeldelsen af EU egentlig indebærer. Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og EU kan presse Storbritannien. EU-modstanderne i Storbritannien krævede en udtrædelsesaftale og en handelsaftale med EU på samme tid og på én gang. Det er dårligt, at de ikke fik det, mener Lave K. Broch.

– Men trods alt er jeg glad for, at Storbritannien melder sig ud, slutter han.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her