De vil ikke have den. Men fra i onsdags fik de alligevel; euroen. Fra den 1. januar skiftede Letland fra sin egen valuta lat til euro.

83 procent af befolkningen frygter, at euroen vil udløse prisstigninger.

Det betyder, at eurozonen nu har 18 medlemslande. Konkret skete skiftet officielt nytårsdag, da den baltiske stats premierminister Valdis Dombrovskis hævede pengesedler fra den skrantende valuta i en pengeautomat i hovedstaden Riga, rapporterer The Baltic Times.

Overgangen sker på trods af, at 60 procent af den lettiske befolkning ikke ønsker at indføre euroen ifølge en meningsmåling fra SKDS den 27. december. 

En høj pris

- Jeg er overbevist om, at priserne vil stige med euroen, siger butiksejeren Andris Liepiņš, 51, i Riga til finansdagbladet Bloomberg.

Omkring 83 procent af befolkningen frygter, at euroen vil udløse prisstigninger, fortæller en rapport fra EU-kommissionen den 3. december.

- Det er en kendsgerning, at Letland med den nye euro kommer til at betale for andre landes gæld. Hvorfor er et land nødt til at betale andre landes gæld?, spørger Andris Liepiņš.

Mange giver euroen en stor del af skylden for den vanskelige situation, som mange eurolande befinder sig i. Ifølge Bloomberg har mange letter indset, at ved at skippe egen valuta, siger de samtidig farvel til landets egen mulighed for at devaluere og derved øge efterspørgslen.

Regeringen, som består af politikere fra det konservativt-liberale parti Vienotība, fokuserer derimod på de potentielle fordele. 

- Vedtagelsen af euroen vil tiltrække flere investeringer og fremme væksten i eksporten, hvilket vil gøre det muligt for økonomien at vokse hurtigere og øge velfærden, siger finansminister Andris Vilks ifølge The Baltic Times.

Ingen afsteming

Letterne har aldrig fået lov at stemme om, hvorvidt de skal erstatte deres lat med euroen. Regeringen har tilsyneladende været klar over utilfredsheden og har sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB) brugt millioner af skatteydernes penge på en propagandakampagne for at overbevise letterne om euroens topkvalitet.

Det harmer dog mange letter. Der har været flere demonstrationer mod landets euro-ja i de seneste måneder. De knytter EU-samarbejdet og de internationale bankers aktiviteter sammen med de nedskæringer, der har ramt landet siden 2008, hvor den økonomiske verdenskrise slog igennem.

De siger, at Letland har fulgt ordrer fra EU og IMF om at skære ned for i det hele taget at få lov til at være med i euroen.

Chok-kur

Letland var blandt ​​de første europæiske lande, hvor EU-kommissionen og den internationale valutafond IMF for alvor afprøvede den aggressive nedskæringerpolitik, som har domineret kontinentet de sidste fire til fem år.

Letland fulgte en økonomisk opskrift fra den samme kogebog, som EU præsenterede for kriseramte eurolande som Grækenland, Portugal og Spanien.

IMF gav i 2009 Letland et lån på 7,5 milliarder euro, men stillede strenge krav om nedskæringer og stram økonomisk politik. 

En tredjedel af lærerne i Letland blev umiddelbart efter fyret på gråt papir. Samlet set så de fleste ansatte i det offentlige deres løn skåret med 30-50 procent. Pensionister har set deres pension forringet med hele 70 procent.

Resultatet er i dag, at letternes købekraft ligger på blot halvdelen af grækernes og kun er lidt bedre end hviderussernes. Den gennemsnitlige månedsløn ligger i øjeblikket på omkring 600 euro om måneden,hvilket svarer til 4475 kroner. Mindstelønnen er på blot 280 euro svarende til knap 2100 kroner.

Omkring ti procent af landets arbejdsstyrke har forladt landet.

IMF's leder, Christine Lagarde, mener alligevel, at Letland er en succeshistorie.

- Landet har oplevet vækstrater på over fem procent, siger hun ifølge Financial Times.

Kritikere siger dog, at denne vækstrate ikke er kommet andre end bankerne til gode.

Imperialistisk oase

Lettiske politiske ledere indrømmer dog, at befolkningen har vist sig meget lidt begejstrede for overgangen til euroen.

- Efter tre års krise kan man ikke forvente, at folk er alt for entusiastiske, så nu må vi lægge os i selen for at forklare de økonomiske udsigter rent praktisk, siger premierminister Valdis Dombrovskis og tilføjer, at han forventer stærkere støtte, når "overgangen" er foretaget.

Alfred Rubiks, leder af Letlands Socialistiske Parti, der har tre parlamentspladser og et mandat i EU-parlamentet, kritiserer regeringen.

- Befolkningen har ikke fået et godt liv i det, der skulle være en imperialistisk oase i det globale kapitalmarkeds hav. Sumpen af ​​neoliberalismen har ført os ind i tragedier. Løgnene har floreret lystigt om et bedre liv for pensionister og handicappede, der lever i fattigdom, siger han.