26 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lourdes Castillo håber, at de fattige vinder valget

Interview

Lourdes Castillo håber, at de fattige vinder valget

Ud af otte millioner indbyggere lever seks millioner i ekstrem fattigdom. Det er dem, som stemmer på partiet LIBRE. Og selvom forfatningen giver dem rettigheder, så har de ingen rettigheder i virkeligheden, fortæller fagforeningskvinde fra Honduras.

Lourdes Castillo er en af fire kvinder, som sidder i bestyrelsen for havnearbejdeernes fagforening i Honduras. Der sidder syv mænd i bestyrelsen. Lourdes er ansvarlig for fagforeningens kvindepolitik.
1 af 1

Lourdes Castillo fra havnearbejdernes fagforning i Honduras. Hun koncentrerer sig mest om sit arbejde i ledelsen af fagforeningen, men deler gerne sine holdninger til det politiske liv landet, hvor den folkevalgte præsident blev væltet af et kup for fire år siden.

Den 24. november er der præsident- og parlamentsvalg, og her stiller der et nyt parti op, som får Lourdes Castillos stemme.

De to gamle partier i Honduras er tæt knyttet til USA.

Det er partiet LIBRE, som er vokset ud af den folkelige modstand mod statskuppet den 28. juni 2009. Castillo tror, der er en reel chance for, at LIBRE's præsidentkandat vinder valget, og at partiet får mange pladser i parlamentet.

Det vil åbne for, at de seks millioner honduranere, der lever i største fattigdom, kan opnå forbedringer igen som under den kuppede præsident Manuel Zelaya, der blev valgt i december 2005.

Manuel Zelayas hustru Xiomara Zelaya er præsidentkandidat for LIBRE, og det tolker Lourdes Castillo som et løfte om en genoptagelse af Zelayas sociale politik og alliancen med ALBA-landene Venezuela og Cuba.

Lourdes Castillo er vred over, at hendes land med kuppet blev slået tilbage til en mørk fortid.

Kuppet

- Statskuppet i 2009 kom som en overraskelse, mindes hun.

Lourdes Castillo har positive erindringer om tiden under præsident Manuel Zelaya.

- I hans regeringstid var der tale om at privatisere havnene, men så kontaktede vi præsidenten. Han mødtes med den daværende ledelse af fagforeningen, og på mødet fortalte han, at der foregik ting i regeringen, som han ikke blev orienteret om. Han lovede at se på sagen, og havnene blev ikke privatiseret, fortæller Lourdes Castillo.

Hun mindes, at Zelaya udviklede et nært forhold til Hugo Chávez fra Venezuela. Det førte til, at der kom landbrugsmaskiner fra Venezuela til Honduras, og kort efter blev der indgået en aftale om olieforsyninger fra Venezuela.

- Priserne faldt lidt, og Zelaya hævede mindstelønnen. Den kom lidt tættere på at være en løn, som man kan klare sig for. Vi fik ikke tid nok til at opleve, hvad det kunne have ført til, beklager hun

Det var personer fra præsidentens eget parti, der iværksatte kuppet. Hun har ikke noget til overs for landets traditionelle politikere fra de to store partier De Liberale og Det Nationale Parti:

- I mit land er det sådan, at de politiske ledere kun lader sig vælge for at rane til sig.

- Toppen i de to partier er tæt knyttet til USA, som har stor indflydelse i Honduras. Og en nat besluttede de at slå til, fortæller Lourdes Castillo. 

Partierne og militæret anklagede Zelaya for at handle i strid med forfatningen.

- Det som Zelaya havde gjort var, at han ville spørge befolkningen ved en folkeafstemning, om den ønskede en grundlovgivende forsamling, der kunne skrive forslag til en ny forfatning.

Det var samme dag, som folkeafstemningen skulle gennemføres, at militæret og deres bagmænd i partierne og i Washington slog til, påpeger Lourdes Castillo.

Manuel Zelaya og hans hustru Xiomara blev hentet i hjemmet og kørt til en lufthavn. Her ventede et fly, og efter en mellemlanding på USA's militærbase i Palmerola blev Zelaya sendt i eksil.

Modstandsfront på gaden

Efter en tid udskrev den midlertidige kupregering valg, og Pofirio Lobo fra Det Nationale Parti vandt præsidentposten.

Landets mange fattige og dele af fagbevægelsen protesterede i gaderne mod kuppet. Men myndighederne mødte protesterne med vold, mange blev arresteret, og en del 'forsvandt'. Oppositionen mod kupmagerne organiserede sig i en modstandsfront, og ud af den voksede partiet LIBRE.

- LIBRE kan godt overraske positivt ved valget og vinde, forudser Castillo.

Ud af godt otte millioner indbyggere lever mindst seks millioner i ekstrem fattigdom, forklarer hun.

- Det er dem, som stemmer på LIBRE. Og selvom forfatningen giver dem rettigheder, så har de ingen rettigheder i virkeligheden.

- Du skal forstå, tilføjer hun. Mit land er et land, der har vedtaget alle de rigtige love og underskrevet alle de internationale konventioner om rettigheder for at få international bistand. Men det gælder bare ikke!

Hun tror, at LIBRE kan samle stemmerne fra en befolkning, der føler sig snydt og bedraget, men som er blevet mere politisk erfaren gennem kampen mod kupmagerne. Men farerne lurer. Honduras er ikke en retsstat, og højesterets dommere er imod forandring.

- Hvis Xiomara Zelaya vinder, så er der fare for, at de finder på anklager mod hende, og får højesteret til at fyre hende, påpeger Lourdes Castillo.

Gæst på 3F-kongres

Lourdes Castillo var gæst ved 3F's kongres, og hun følger med interesse debatten om privatisering i almindelighed og af havnene i særdeleshed. Det er nemlig på dagsordenen igen i Honduras.

Der har traditionelt været godt 600 havnearbejdere ansat i det statslige selskab, der driver landets fire store havne. Men i marts måned i år var antallet faldet til 500.

Lige nu forhandler regeringen med et udenlandsk selskab om privatisering af havnen i Puerto Cortès. Frygten er, at der om kort tid kun er ansat 300 i de fire havne, slutter Lourdes Castillo.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. sep. 2013 - 17:15   20. sep. 2013 - 17:15

Honduras

se@arbejderen.dk
Valg i Honduras
  • Det nye venstreorienterede parti LIBRE stiller op til parlaments- og præsidentvalget den 24. november og vil trække landet i mere solidarisk retning.
  • LIBRE's præsidentkandidat, Xiomara de Zelaya, er den tidligere præsident Manuel Zelayas hustru. Han blev væltet ved et militærkup af højrefløjen i 2009. 
  • Den 10. februar blev den første meningsmåling op til valget offentliggjort. Den viste, at Xiomara de Zelaya med 29,8 procent  fører knebent over Antikorruptionspartiets og det Nationale Partis kandidater. Det National Parti er et af landets store konservative partier og var indblandet i kuppet i 2009.

Kilder: Wikipedia, FNRP, LIBRE, Honduras Weekly

Honduras – rekordernes land
  • ​Indbyggere: 8,2 millioner (2010).
  • 90 procent af befolkningen er mestizoer, en blanding mellem hvid og indiansk oprindelse. To procent af befolkningen er sorte.
  • Militærkup afsatte i 2009 præsident Manuel Zelaya, og en civil regering blev herefter indsat efter valg.
  • I 2017 vandt den konservative Juan Orlando Hernandez præsidentvalget ved valgfusk mod udfordreren, Salvador Nasralla.

Ulighed

  • Honduras er et af de lande i verden med størst ulighed.
  • Uligheden er steget med 12,3 procent siden et militærkup i 2009.
  • 66,5 procent af befolkningen lever i fattigdom, heriblandt lever 46 procent i ekstrem fattigdom.
  • Omkring 25 procent af arbejdsstyrken står uden job.
  • Honduras har verdens højeste mordrate. I 2012 blev der myrdet 90 mennesker for hver 100.000 indbyggere. 
  • Honduras er en del af frihandelsaftalen CAFTA med blandt andre USA.
  • I 2010 underskrev Honduras en frihandelsaftale med EU.
  • I efteråret 2013 underskrev Honduras en frihandelsaftale med Canada.

Kilde: USA's Udenrigsministerium, The Guardian, Americas Quarterly, Wikipedia, CEPR