Honduras er et af verdens mest voldelige lande. Sidste år blev 7172 mennesker dræbt i Honduras. Volden er vokset dramatisk under landes nuværende præsident Porfirio Lobo, som nu benytter volden til at militarisere samfundet. 

Volden er delvist relateret til organiseret kriminalitet, men er også politisk rettet imod kritikere af militærkuppet i 2009 og oppositionen imod Lobos civile regering, der tog over efter kuppet.

Ifølge Honduras' Nationale Menneskerettighedskommission er der eksempelvis blevet myrdet 36 journalister siden 2002. Men 29 af drabene har fundet sted siden Porfirio Lobo blev indsat som præsident januar 2010, og kun et af drabene har ført til domsfældelse af de skyldige, skriver nyhedsbureauet IPS.

Nu baner en ny lov vejen for at oprette en paramilitær statslig styrke på 5000 mand, der skal udføre politiopgaver fra oktober. Det vækker stor bekymring blandt menneskeretsforkæmpere.

Volden er dramatisk forværret under præsident Porfirio Lobo.

Ramón Custodio, som er ombudsmand og officiel menneskeretsobservatør i Honduras, mener, at beslutningen om at oprette det paramilitære politikorps er i strid med forfatningen,  og at det nye korps risikerer at føre til opløsning af landets civile politi. Netop det civile politi var et af fremskridtene, da landet for godt 15 år siden overgik fra militærdiktatur til civilt styre.

Beslutningen er "et enormt tilbageskridt", citerer nyhedsbureauet IPS Ramón Custodio.

Den nye halvmilitære styrke kan hente forstærkning blandt militærets reservister, og det er et brud på forfatningen, vurderer Custodio. 

- At bruge reservister forudsætter, at landet er i krig, eller at der er erklæret undtagelsestilstand, men sådan er det ikke formuleret i loven, der blev vedtaget den 21. august, siger Custodio.

En måned før valget

De første 900 mand af det nye korps bliver indsat i oktober, en måned før præsident- og parlamentvalget den 24. november, hvor præsident Lobo genopstiller for partiet Det Nationale Parti. Lobo forventes at blive kraftigt udfordret af Xiomara Zelaya fra partiet LIBRE. Xiomara Zelaya er hustru til Manuel Zelaya, der var Honduras' præsident fra 2006 til 2009, hvor han blev afsat ved et kup.

Nogle kongresmedlemmer ønsker direkte at genskabe militærets magt i landet. Det gælder blandt andet Celin Discua fra Lobos Nationale Parti, som har udtalt, at oprettelsen af det paramilitære elitekorps har "genoprettet noget af den militære magt, som er taget fra hæren. Nu er vi igen sikrere", citerer IPS præsidentens partifælle.

Men statistikker viser, at vold og drab i Honduras faldt, da militæret overdrog noget af sin magt til civile.

Fra 2002 til 2005 var den på sit laveste i Honduras nyere historie. Antallet af drab var den periode lidt over 2000 om året. Under den social-liberale præsident Manuel Zelaya fra 2006 til kuppet i sommeren 2009 lå antallet af dræbte på omkring 3000 om året. Siden kuppet er antallet af dræbte eksploderet og nåede sit højeste niveau i flere årtier med over 7000 i 2012 og cirka samme niveau i år.

Tallene fremgår af hjemmesiden Insight Crimes, hvor forskere registrerer omfanget af kriminalitet i en række lande i Central- og Sydamerika.

Økonomisk magt

Militæret genindtager også en voksende økonomisk magt i Honduras.

Den 13. august i år udstedte præsident Lobo et dekret, som giver militæret adgang til at drive kommerciel skovhugst i de områder, som er under militær kontrol. Indtægterne skal gå til militærets pensionsfond, fremgår det af dekretet.

Men militæret er på banen flere steder:

- Militæret får lov til at blande sig i næsten alle dele af landets økonomi. Det er i gang med at skabe forudsætningerne for  at militæret kan vende tilbage til erhvervslivet, siger den honduranske sociolog Eugenio Sosa til IPS.