Når Venezuelas præsident Nicolás Maduro i morgen møder USA's præsident Barack Obama ved Amerika-topmødet i Panama, har Maduro millioner af underskrifter med til Obama. Maduros mål er at medbringe 10 millioner underkrifter, og allerede før Påske skrev nyhedsstationen Telesur, at der var indsamlet 6,2 millioner underskrifter – i Venezuela og internationalt.

Sympatien er på Venezuelas side, når Maduro afleverer underskrifterne.

"Obama, træk dit dekret tilbage", lyder appellen i underskriftsindsamlingen. "Dekretet" er en henvisning til, at præsident Obama i starten af marts indførte en række sanktioner mod Venezuela med den begrundelse, at Venezuela er en trussel.

Præsident Obamas dekret (Executíve Order 09-15-2015) anklager Venezuela for alvorlige brud på menneskerettigheder, forfølgelse af politiske modstandere, begrænsning af pressefrihed, vold og korruption. Præsident Obama drager den konklusion, at Venezuela "udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik".

Latinamerika afviser

Det har udløst protester fra hele Latinamerika.

Alle 33 lande i Latinamerika og Caribien, som er med i organisationen CELAC, afviser dekretet og henstiller til dialog.

UNASUR, som samler de 12 lande i Sydamerika, "afviser dekretet fra USA's regering" og betegner det som en "trussel og indblanding i et andet lands suverænitet i strid med principperne om ikke-indblanding".

De ti ALBA-lande, som – ud over Venezuela – omfatter Bolivia, Cuba, Ecuador, Nicaragua og en række caribiske østater, har på et ekstraordinært topmøde den 18. marts bekræftet deres fulde støtte til Venezuela. ALBA-landene minder om, at Latinamerika og Caribien er erklæret for en fredszone, og at alle konflikter skal løses med fredelige midler.

Sympatien vil derfor være på Venezuelas side, når Nicolás Maduro afleverer de mange millioner underskrifter.

Panama på USA's side

Regeringen i værtslandet, Panama, hører til USA's nære allierede. Panama har gjort sig store anstrengelser for at komme USA i møde.

USA invaderede Panama militært i 1989 og kidnappede landets præsident Noriega. Under invasionen blev mange mennesker dræbt. Af hensyn til forholdet til USA har Panamas regering fået landets folkelige organisationer til at love, at de ikke vil indkalde til demonstrationer vendt mod USA mens Obamas i Panama.

På den baggrund er der opstået vrede blandt en række organisationer over, at Panamas myndigheder omvendt har tilladt at organisationer og politikere, der er fjendtlige over for Cuba og Venezuela har fået tilladelse til at afholde møder og offentlige manifestationer i Panama under topmødet, skriver Prensa Latina.

15 fagforeninger, studenterorganisationer og solidaritetsgrupper har i et brev til Panamas udenrigsminister Isabel de Saint udtrykt deres stærke utilfredshed med "de møder, aktiviteter og demonstrationer, som bliver iværksat af medlemmer af oppositionen og dissidentkredse i Cuba og Venezuela".

Samtidigt med, at myndighederne har tilladt denne type anti-cubanske og anti-venezuelanske aktiviteter, har de samme myndigheder afvist, at Cubas faglige LO kan deltage i et parallelt forum for folkelige organisationer.