Danske, franske, afrikanske soldater i Mali vil ikke skabe en varig løsning af problemerne i det fattige nordvestafrikanske land. Det kræver forsoning, dialog, udvikling og massiv nødhjælp.

Dét mener den franske Sahel-ekspert Pierre Boilley, der er leder af Centret for Afrikanske Studier på Sorbonne-universitetet i Paris.

Udenlandsk intervention skærper de interne etniske konflikter.
Mona Sheikh

- Regeringen i Mali bør forhandle om fred med det etniske mindretal tuaregerne i Nordmali. Forhandlingerne bør føre til selvstændighed og udvikling i nord. Hvis det ikke sker, vender vi tilbage til situationen før 2011, hvilket vil føre til yderligere oprør, siger han til det franske dagblad L'Humanité.

Udenlandsk invasion

I april-maj 2012 tog islamister kontrol over hele det nordlige Mali, efter at tuareggrupper først havde gjort oprør mod centralregeringen i Mali.

Den 11. januar i år indsatte Frankrig tropper og fly i Operation Serval for at bekæmpe oprøret. Folketinget besluttede at støtte den franske invasion med et Hercules-transportfly. En fælles vestafrikansk styrke på 5200 soldater er indsat og kæmper side om side med de franske fremmedlegionærer.

I sidste uge vedtog et enigt Folketing besltuningsforslag B28 om at sende et Hercules-fly og op mod 70 soldater til Mali allerede fra den 1. februar og foreløbig fem måneder frem. Folketinget skal i dag endeligt bekræfte B28, som kommer til at koste op til 31 millioner kroner, vurderer Udenrigsministeriet.

Ifølge beslutningsforslaget kan det "ikke udelukkes, at der bliver tale om anvendelse af militære magtmidler".

Om at vælge side

Forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Mona Kanwal Sheikh, udtrykte allerede tidligere i år i Jyllands-Posten uro for danske soldaters rejse til Mali.

"I Malis tilfælde støtter vi en illegitim regering, der kom til magten ved et militærkup, og en rapport fra Amnesty International viser, at den forbryder sig mod menneskerettighederne", advarer hun og minder om, at den nuværende konflikt i Mali oprindeligt eskalerede på grund af en separatistisk opstand og etniske spændinger.

"Separatisterne blev tortureret og dræbt af de maliske sikkerhedsstyrker – nogle endda på baggrund af deres etniske oprindelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at oprørerne eller de islamistiske grupper har en bedre moral, men det anskueliggør problemerne ved at vælge side i en konflikt, hvor begge parter er af tvivlsom karakter", skriver Mona Kanwal Sheikh.

Hun finder, at situationen er kompliceret af, at volden både kommer fra de maliske myndigheder, de separatistiske grupper og al-Qaeda-relaterede grupper.

"Det er langt fra tydeligt, hvorfor Danmark skulle gå ind og støtte nogle af parterne uforbeholdent", skriver hun og tilføjer, at erfaringerne fra Afghanistan viser, at udenlandsk intervention i sidste ende skærper de interne etniske konflikter.

Stop undertrykkelsen

I Nordmali er der stadig sporadiske kampe med islamiske kampgrupper i Gao-regionen, i Adrar des Ifoghas-bjergene og ved Tessalit, nær den algeriske grænse. Fredsaftalen med tuareg-gruppen MNLA og centralregeringen i hovedstaden Bamako er brudt sammen.

I sidste uge blev to afrikanske FN-soldater dræbt ved et checkpoint.

Pierre Boilley finder det nødvendigt at gøre kløften mellem det nordlige og sydlige Mali mindre og stoppe undertrykkelsen af tuaregerne.

- Nordmali har altid været underudviklet. Med tørken i 1980'erne og 1990'erne udvandrede mange unge mennesker til Algeriet og Libyen for at finde arbejde. Muammar Gaddafi i Libyen brugte nogle af dem som soldater. Det er i denne sammenhæng, at tuareg-oprørsbevægelsen blev organiseret i 1990'erne, forklarer han til  L'Humanité.

Han mener, at den nuværende krig er meget dyr for Mali.

- Det ville have været bedre at have satset disse penge på at bygge veje, grave brønde, opbygge infrastruktur og etablere industri i Nordmali, siger han.

Mod ulighed

Også Jean-Didier Vermenot, leder af netværket for hjælpeprojekter i Kidal-regionen i Mali, frabeder sig en militær løsning.

- Hvad der sker i Malis nordlige del og på tværs af Sahel-bæltet kræver en løsning, som kun malierne og sahelbefolkningerne kan komme med. De må bygge deres egen fremtid med decentralt samarbejde, international solidaritet, kulturel mangfoldighed og ikke-indblanding som grundlag.

- Sammenhængen i det maliske nation skabes ved at modsætte sig ulighed, udelukkelse, vold, fundamentalisme og må bidrage til en harmonisk liv for alle samfundene, siger han til L'Humanité. 

Leder af den britiske nødhjælpsorganisation Oxfams Vestafrika-kontor, Stephen Cockburn, mener, at opbygning af tillid og forsoning er vejen frem i et splittet land.

- Hvordan har den maliske stat i den forbindelse tænkt sig udtænke en proces, der bringer landets afvigende stemmer ind i varmen, siger han.

En Oxfam-undersøgelse fra oktober viste, at mange beboere i Nordmali har "manglende tillid til statslige institutioner".

- Mali-konflikten har nedbrudt sociale relationer, det fører til frygt for repressalier blandt nogle af de fordrevne og frembyder store hindringer for forsoning, siger Cockburn.

Siden konflikten brød ud i Mali i januar 2012, er mere end 400.000 mennesker flygtet fra deres hjem, og mere end halvdelen af disse er blevet fordrevet internt mod syd.