08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enigt Folketing sender soldater til Mali

23 minutters debat

Enigt Folketing sender soldater til Mali

Politikere - lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti - er klar til at sende Danmark i krig i Mali med 70 danske soldater og et transportfly. Prisener 40 millioner.

Enhedslisten er klar til at sende et dansk Hercules-transportfly med tilhørende soldater til Mali.
FOTO: Enhedslisten
1 af 1

Et enigt Folketing er klar til at sende et Hercules-fly og op mod 70 soldater til Mali allerede fra den 1. februar og foreløbig fem måneder frem.

Selvom den franske tilstedeværelse er der, skal det ikke være et argument for, at Danmark ikke kan bidrage til FN-styrken.
Nikolaj Villumsen

Det står klart, efter at Folketinget tirsdag førstebehandlede udenrigsministerens forslag om at sende 10-15 stabsofficerer og 60 bevæbnede soldater og flypersonel samt et Hercules transportfly til Mali.

Enhedslisten vil stemme for

Også Enhedslisten vil stemme for, lovede partiets forsvarsordfører Nikolaj Villumsen under debatten:

- Vi er stadig imod tilstedeværelsen af den fransk kolonimagt i landet. Vi frygter, at den franske tilstedeværelse kan virke som en rød klud på dele af befolkningen og dermed trække konflikten ud. Den franske tilstedeværelse er problematisk, sagde Villumsen og fortsatte:

- Men selvom den franske tilstedeværelse er der, skal det ikke være et argument for, at Danmark ikke kan bidrage til FN-styrken. Danmark skal være en del af styrken, fordi de afrikanske lande ikke har den samme flytransport-kapacitet, som Danmark har, lød det fra Nikolaj Villumsen.

Ifølge FN's resolution kan Frankrig bevare sin hær i Mali - under national kommando - og bruge militær magt.

Og i det danske beslutningsforslag står der direkte, at "Flybidraget kan, efter koordination med MINUSMA (FN-styrken, red.) om nødvendigt yde logistisk støtte til den fransk-ledede operation…"  

Det danske fly og de danske soldater risikerer altså at skulle bakke op om en fransk offensiv mod oprørerne i Mali.

Det danske bidrag skal indgå i en FN-styrke på 5200 mand, som kæmper sammen med cirka 3000 franske fremmedlegionærer. Det vil koste op mod 40 millioner at sende fly og soldater til Mali i foreløbig fem måneder.

23 minutters behandling uden debat

Førstebehandlingen tog 23 minutter og der var ingen debat.

Politikerne har nu fået ni dage til at stille spørgsmål. På torsdag den 19. december ventes et enigt Folketing at træffe den endelig ebeslutning om at sende Danmark i krig igen.

De Radikale slog i ordførertalen fast, at oprøret i Mali ikke kun handler om udefra kommende terrorgrupper:

- Oprøret groede ud af en stærk utilfredshed med manglende udvikling, ikke mindst i det nordlige Mali… Det er ikke en ufarlig mission. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen til at være høj. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive anvendt militære magtmidler. Og det er ikke uden omkostninger. Meromkostningerne kan løbe op i 30-40 millioner kroner, lød det fra den radikale ordfører Christian Friis Bach.

Udenrigsministeren understregede, at det ikke er tiden at stoppe den militære indsats i Mali - tværtimod:

- Det nordlige Mali er fortsat præget af ustablilitet med risiko for spredning til resten af regionen. Den franskledede operation har påført de bevæbnede grupper mærkbare tab. Men de udgør fortsat en trussel, og de har i efteråret været i stand til at gennemføre en række angreb mod de maliske regeringsstyrker. Det er derfor ikke tiden til at stoppe den militære indsats i Mali. Tværtimod, sagde den fungerende udenrigsminister Rasmus Helveg Petersen.

Det er ikke første gang, at dansk militær er i Mali: Lige efter nytår besluttede Folketinget at sende et Hercules transportfly til støtte for de franske tropper. Men nu har FN bedt Danmark sende et transportfly og soldater til en egentlig FN-operation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2013 - 09:15   13. dec. 2013 - 09:15

Mali-krig

ml@arbejderen.dk
Mali-konflikt
  • Frankrig var koloniherre i Mali i perioden 1892-1959. Mali opnår uafhængighed i 1960.

  • I de senere år er Mali begyndt at gøre op med de udenlandske interesser i landet. 

  • Præsidentvalget blev i 2002 vundet af Amadou Tumani Touré, som blev i genvalgt i maj 2007 med 72 procent af stemmerne. Samtidig blev Kina blev Malis største handelspartner

  • Maj 2011 offentliggør EU rapporten "En Sammenhængende EU-strategi for Sahel", der gør det klart at EU har store interesse i Afrikas Sahel-område, som Mali er en del af. Mange af landene i området spiller en central rolle i form af europæisk energiforsyning. En 4128 kilometer lang rørledning skal efter planen pumpe gas fra Nigeria til markederne i EU. Den kommer til at passere Niger blot 50 kilometer fra grænsen til det uroplagede Mali.

  • I januar 2012 indleder Tuareg-grupper oprør i Nordmali, som længe har været økonomisk forsømt

  • 22. marts 2012 gennemfører militæret et kup mod præsident Touré, ledt af USA-uddannede officerer. Militærjuntaen indsætter en ny regering, der beder om udenlandsk indgriben mod opstanden i nord

  • 6. april 2012: Tuareg-grupper erklærer Nordmali for uafhængigt under navnet "Azawad". Men i juni mister oprørerne kontrollen med Nordmali til islamistiske grupper fra blandt andet Libyen
     
  • 11. januar 2013: Frankrig starter en militær intervention og kaster bomber i Nordmali