Lørdag deltog omkring to millioner i en kæmpe protest i Madrid.
Det var en "march for værdighed" og med krav om "brød, arbejde og bolig".
Når arbejdere henvises til arbejdsløshed, er det en menneskelig ydmygelse.
Fagbevægelsen og talrige andre orgnisationer stod bag den kæmpestore protest i hovedstaden. Busser og tog transporterede demonstranter til Madrid fra Andalusien i Syd, Catalonien i nordøst, Asturien i nordvest, Estremadura ved grænsen til Portugal og fra andre dele af Spanien.
Med start otte steder i Madrid samledes de to millioner til slut på og omkring Colombus-pladsen i centrum.
"Millioner af arbejdende mænd og kvinder er fyret. De har hænder at arbejde med og en uddannelse. De har vilje og både fysisk og intellektuel evne til at arbejde. Når de så henvises til arbejdsløshed, er det en menneskelig ydmygelse", lyder det i det politiske grundlag for demonstrationen, der netop understregede, at det handlede om en "march for værdighed", skriver Spaniens faglige LO, CCOO på deres hjemmeside.
Grundlaget kræver at nogle andre end Spaniens arbejdere skal fyres; nemlig "alle de regeringer, som skærer ned i de grundlæggende sociale rettigheder og som samarbejder med trojkaen" om at gennemføre den politik, som EU, Den Europæiske Centralbank og Valutafonden IMF, har påtvunget Spanien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278