22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Obama besøger Cuba i marts

USA – Cuba

Obama besøger Cuba i marts

Det Hvide Hus har meddelt, at præsident Obama vil besøge Cuba til marts. Udenrigsministeriet i Havanna bekræftede i går, at besøget finder sted den 21. og 22. marts.

Cubas præsident Raúl Castro og USAs Barack Obama mødtes senest i forbindelse med FNs generalforsamling i New York. Sidst en amerikanske præsident besøgte Cuba officielt var Calvin Coolidge i 1928.
FOTO: Mandel Ngan/AFP/Scanpix
1 af 1

USA's præsident Barack Obama besøger Cuba den 21. og 22. marts.

Den første officielle bekræftelse på det opsigtsvækkende besøg kom torsdag, da Obama tweetede nyheden: "I næste måned vil jeg rejse til Cuba for at fremme vores indsats for at forbedre levevilkårene for det cubanske folk", lød budskabet.

Cubas målsætning er at skabe en produktiv, velstående og bæredygtig socialisme.

Budskabet om Obamas besøg kom samtidigt med af cubanske forhandlere var i Washington til en ny runde af forhandlinger på højt plan mellem regeringerne i Havanna og Washington om at normalisere forbindelserne mellem de to lande.

Cubas minister for udenrigshandel Rodrigo Malmierca påpeger ifølge Prensa Latina, at USA's blokade fortsat er et stort problem for Cuba.

Cuba byder USA's præsident velkommen, fastslog Josefina Vidal, der er direktør i USA-kontoret i Cubas udenrigsministerium.

– Det bliver en mulighed for at præsident Obama kan opleve den cubanske virkelighed og fortsætte dialogen om mulighederne for at udvide samtalen om tosidet samarbejde og emner, der betyder noget for begge lande, sagde Vidal på et pressemøde.

For Cuba er der to centrale spørgsmål, og det er kravet om ophævelse af USA's blokade og kravet om at USA forlader baseområdet i Guantánamo.

Menneskerettigheder

Obama har forud for besøget meddelt, at han vil drøfte spørgsmål om menneskerettigheder under sig besøg i Cuba.

Det har de cubanske værter ingen indvendinger imod.

– Cuba er indstillet på at tale med regeringen i USA om et hvilket som helst tema. Herunder menneskerettigheder – et område, hvor vi selvsagt har forskellige opfattelser. Det samme gælder spørgsmålet om demokrati og landenes politiske modeller, siger Josefina Vidal.

Menneskerettigheder var allerede et centralt tema under den første runde forhandlinger mellem USA og Cuba på embedsmandsniveau i januar 2015, blot en måned efter at tøbruddet var sket den 17. december 2014. Under disse forhandlinger udtrykte Cuba bekymring i forhold til blandt andet sortes rettigheder i USA i lyset af drabet på en ung sort mand i byen Ferguson og de efterfølgende opstande.

– Cuba har holdninger til hvordan lande i verden lever op til menneskerettighederne. Det gælder også USA. Og Cuba har mange positive erfaringer på området at dele med andre, påpeger Josefina Vidal.

Kun en gang tidligere har en siddende præsident i USA været på officielt besøg i Cuba. Det er 88 år sident og dengang i 1928 var det Calvin Coolidge, som besøgte nabolandet.

Traktorfabrik i Cuba

Samtidig forlyder det, at en traktorfabrikant i USA har fået tilladelse af Obama-regeringen til at producere traktorer i Cuba.

Fabrikanten Horace Clemmons vil ifølge nyhedsbureauet AP investere mellem fem og 10 millioner dollars i en fabrik i Cuba. Fabrikken skal beskæftige cirka 30 cubanere og fremstille 1000 mindre traktorer om året til cubansk landbrug.

Den første traktor skal ifølge planen være færdig i 2017.

De økonomiske forandringer, som er ved at blive gennemført i Cuba handler blandt andet om at øge den cubanske landbrugsproduktion. Op mod halvdelen af Cuba landbrugsjord ligger brak på grund af manglende maskiner og ressourcer til at dyrke den.

Partikongres til april

Til april afholder Cubas Kommunistiske Parti kongres for at gøre status på den økonomiske situation og evaluere, hvordan det gør med gennemførelsen af den plan, som blev vedtaget for fem år siden.

Det er Cubas målsætning er at skabe en produktiv, velstående og bæredygtig socialisme, har præsident Raúl Castro slået fast i flere taler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2016 - 15:39   19. feb. 2016 - 15:40

Cuba

se@arbejderen.dk
Cuba
  • Officielt navn: República de Cuba
  • Præsident: Miguel Diaz- Canel
  • Hovedstad: Havanna 3,7 millioner indbyggere
  • Befolkningstal: 11,2 millioner
  • Befolkning: Hvide: 64,1 procent, mulatter/mestizer: 26,6 procent, sorte: 9,3 procent
  • Fødselsraten er faldet fra 34,3 fødsler pr. 1000 indbyggere i 1965 til 13,6 i 1998 
  • Spædbørnsdødelighed: 4,1 pr. 1000 levendefødte (2017)
  • Middellevealder: 79
  • Det anslås at næsten en million sorte slaver blev bragt til landet fra Afrika ved slutningen af det 19. århundrede. I samme århundrede ankom omkring 150.000 kinesiske kulier til landet under samme slavelignende forhold
  • Sprog: Spansk
  • Spansk koloni frem til 1898. Derefter formelt en selvstændig stat, men cubanerne betegner årene frem til revolutionens sejr 1. januar 1959 som "pseudo-republikken", idet USA i de år havde økonomisk, politisk og militær kontrol med øen.