20 Jul 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritik af regeringen, der vil sende specialstyrker til Mali

Halehæng til Frankrig?

Kritik af regeringen, der vil sende specialstyrker til Mali

Mali-ekspert advarer mod at søge at løse konflikten i Mali og Sahel med militære midler. Alligevel stiller regeringen forslag om at sende danske specialstyrker og helikopter til Mali. Enhedslistens folketingsgruppe vil atter stemme ja til at støtte FN's militære mission i Mali med et dansk bidrag. Kommunister advarer.

Alle internationale styrker i Mali mangler legitimitet, og lokalbefolkningen ser med skepsis på dem, vurderer dansk Mali-ekspert. Her hollandske FN-styrker i Gao, Mali i april 2019.
FOTO: Ministerie van Defensie/CC0 1.0
1 af 1

Den danske regering vil sende specialstyrker til kampzonen i Mali. Danske kirurger og stabsofficerer skal bakke op. Desuden skal et transportfly fortsat deltage i FN’s mission i landet.

Regeringen meddelte i sidste uge, at den vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om at udsende et nyt militært bidrag – denne gang til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba.

Hvad er sigtet er med de mange militære indsatser? Vil Danmark løse konflikten eller søge flere europæ-iske alliancepartnere?
Signe Marie Cold-Ravnkilde, Mali-ekspert

Task Force Takuba er underlagt og kommanderet af den franske Operation Barkhane.

Derudover vil regeringen genudsende et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA.

Sagen blev torsdag i sidste uge drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Alle partier bakkede op. Dog ville Enhedslisten kun støtte bidraget til MINUSMA.

Tilfreds regering

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er tilfreds med den brede støtte til dansk indsats i Sahel.

– Truslen fra Islamisk Stats og Al-Qaedas terrorvælde er fortsat alvorlig. De ønsker at skabe en oase i Vestafrika for deres ekstremistiske volds- og dødsregime. Det ville være en akut sikkerhedstrussel. Det må ikke ske. Derfor styrker Danmark nu vores indsats med specialoperationsstyrker og transportfly, ligesom vi fortsætter med målrettet diplomati, udviklingsarbejde og humanitære indsatser, siger han.

Og forsvarsminister Trine Bramsen (S) udtaler:

– Forsvaret bidrager til at løse vigtige og komplekse opgaver, som det er tilfældet i Sahel. De danske specialoperationsstyrker skal rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker og gøre dem i stand til selv at kunne håndtere truslen fra terrorgrupperne i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso.

Lokale kan ikke se forskel

Signe Marie Cold-Ravnkilde, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at de internationale styrker i området har “mistet legitimitet” blandt mange i befolkningen.

– De lokale kender ikke mandatet for operationerne i Mali i detaljer. De ser det som et udtryk for, at Frankrig, de vestlige interesser – og MINUSMA for den sags skyld – vil diktere udviklingen i deres land og område. Befolkningen kobler dermed Frankrig, MINUSMA og Takuba sammen, siger hun i en samtale med Arbejderen.

– I den sammenhæng er jihadisterne med til at tegne et billede af de vestlige styrker som en trussel mod islam, tilføjer hun.

Underlagt fransk operation

Især Frankrigs indsats i Sahel trækker kritik fra lokale. Frankrig havde en række af landene i Sahel, herunder Mali, som koloni i over 80 år. Frankrig igangsatte i 2013 Operation Barkhane i Sahel-området.

Det er, som nævnt tidligere, Frankrig, der har kommandoen over Task Force Takuba, som Danmark vil sende soldater til.

Takuba Task Force er en europæisk militær taskforce, som skal rådgive, bistå og ledsage Malis væbnede styrker i samordning med G5-Sahel-partnerne, der er Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. 

Med i samordningen er andre internationale aktører på stedet, herunder FN-mission MINUSMA samt EU-missionerne EUTM Mali, EUCAP Sahel Mali og EUCAP Sahel Niger.

Den 27. marts 2020 udsendte regeringerne i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Mali, Niger, Holland, Norge, Portugal, Sverige og Storbritannien en politisk erklæring, der udtrykte støtte til at oprette en taskforce. Takuba vil blive aktionsklar til sommer.

Ud over de franske og estiske enheder, der allerede opererer i regionen, er et svensk kontingent bestående af 150 mand og UH60M-helikoptere klar til at blive sat ind. 

I november 2020 blev EU-landenes forsvarsministre ved et uformelt møde om Sahel enige om, at de europæiske nationer har “fælles interesse for stabilitet i Sahel” som et led i “EU’s regionale strategi”.

Operationer vigtige for EU

Signe Marie Cold-Ravnkilde understreger, at Takuba dog ikke opererer under et officielt EU-mandat.

– Takuba er ikke en EU-styrke. Danmark har jo et forsvarsforbehold. Men det er rigtigt, at Takuba er underlagt den franske Operation Barkhane gennem en bilateral aftale, siger hun.

Hun mener, at operationerne i Sahel alligevel er vigtige for EU.

– Fra Europas side vil man gerne vise, at EU “kan noget militært”, og at et militært og strategisk samarbejde er muligt. Derudover kobler man sikkerhedstruslerne i Sahel-området direkte til Europas egen sikkerhed. Og det kan i sagens natur være svært for franskmændene at løse opgaven alene i regionen, hvor jihadistiske angreb fortsat er stigende, ikke mindst mod sikkerhedsstyrkerne.

>> LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025

– Men det, man må spørge sig selv om, er: Hvad er sigtet med de mange militære indsatser? Er succeskriteriet at sikre stabilitet eller at vise, at man er en god og villig alliancepartner. Og hvad er vigtigst og for hvem? Vil Danmark løse konflikten eller søge flere europæiske alliancepartnere, spørger hun.

Enhedslisten for FN-mission

Selv om Enhedslistens folketingsgruppe går ind for MINUSMA’s operation i Mali og Sahel, vender den sig imod Operation Takuba og det danske bidrag dertil.

– Regeringen vil sende danske specialstyrker til fransk militæroperation i Sahel. Det er dybt problematisk og sker ikke med Enhedslistens stemmer, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at regeringen går direkte efter at sende soldater til de omstridte missioner med Frankrig.

– Frankrig er velkendt for at pleje deres koloniinteresser i Sahel-området. Vi ved meget lidt om operationernes karakter. Det er hverken holdbart eller fornuftigt, i stedet burde Danmark fokusere på udelukkende at støtte FN-missionen i Mali og bidrage humanitært til stabiliteten i hele Sahel, siger hun.

Kommunister kritiserer Ø

Men det er Joan Ågot Pedersen fra Kommunistisk Partis Internationale Udvalg imod.

– De danske soldater skal slet ikke afsted. Hverken til Task Force Takuba eller FN-missionen MINUSMA eller under noget andet fint navn. Soldaterne bliver anset som en udenlandsk styrke – uanset navnet – der blander sig i et lands eller områdes interne forhold, siger hun til Arbejderen. 

Joan Ågot Pedersen mener ikke, at Danmark skal “indgå i tidligere kolonimagters, især Frankrigs imperialistiske spil”.

– Det er langt ude, at Danmark skal indgå i et spil om råstoffer i en fremmed verdensdel. Sahel er jo fyldt med guld, uran, olie og andre mineraler – og solenergi – som EU vil have fingre i. Samtidig vil EU konkurrere med Kina i Afrika. Det skal vi holde os ude af, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Det handler Mali-krigen om

– Regeringen siger, at de danske styrker skal være med til at beskytte os mod jihadister. Men rent faktisk er tropperne med til at øge konflikterne. De lokale ser fremmede tropper som nogle, der kun er ude efter at sikre råstoffer og vestlige interesser, siger Joan Ågot Pedersen.

>> LÆS OGSÅ: EU ønsker Kina ud af Sahel

Regering på glidebane

Eva Flyvholm mener, at der lige nu er en tendens til, at regeringen uden at blinke opgraderer det militære engagement uden om FN og “indynder sig hos Frankrig”. Derfor bør Danmark i stedet bakke op om FN’s fredsmissioner.

– Det er en farlig glidebane, regeringen er inde på. Den skylder også at gøre langt mere for at oplyse Folketinget og offentligheden om den franske indsats i Sahel, og derfor stiller jeg nu en række spørgsmål til ministeren, udtaler hun.

Enhedslisten har tidligere stemt nej til en dansk kamphelikopter til den franske Operation Barkhane; men har tidligere støttet danske bidrag til MINUSMA. Hun forventer at se positivt på endnu en udsendelse af transportfly til FN-missionen.

– Der skal meget mere til for at bekæmpe årsagerne til terrorisme, kriminalitet og flygtningestrømme. Her burde Danmark gå foran med humanitær bistand og politisk støtte til forandringer i stedet for at følge efter Frankrig som en lille krigshungrende hund, siger Eva Flyvholm.

Tvivl i Enhedslisten

Seneste gang Danmark besluttede at sende styrker til Mali – i 2019 – skabte det debat i Enhedslisten. En række medlemmer af hovedbestyrelsen og blandt partiets medlemmer var i tvivl eller direkte imod. Også i Enhedslistens uofficielle ungdomsforbund SUF var der store reaktioner imod folketingsgruppens ja-stemme. De truede med at distancere sig fra partiet.

Mikael Hertoft, der sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse, var i tvivl i 2019. 

“Ja, jeg har været meget i tvivl, om vi skulle sende et Herkules-transportfly til FN-missionen. På den ene side er FN-missionen et spinkelt internationalt forsøg på at opretholde (skabe) fred i landet. På den anden side arbejder missionen også sammen med den franske mission på en uigennemskuelig måde”, skriver han til Arbejderen.

Han mener, det er meget vigtigt at få en grundig diskussion med god tid til at drøfte det i hovedbestyrelsen og med en ordentlig forundersøgelse.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten stemmer ja til at sende danske soldater til Mali

“Dét forsømte vi i efteråret 2019, da vi sidst diskuterede sagen, og det blev kritiseret på det efterfølgende årsmøde. Men Enhedslisten har vedtaget, at al deltagelse i militære aktioner skal op i hovedbestyrelsen, inden folketingsgruppen stemmer for, og det mener jeg er meget vigtigt”, skriver Mikael Hertoft.

Han opfordrer til, at interesserede læsere sætter sig ind i partiets resolution om FN og militære aktioner, som blev udarbejdet efter erfaringerne med Libyen-krigen i 2011, “hvor Enhedslisten brændte fingrene”, som Mikael Hertoft udtrykker det.

“Det sætter stramme rammer for, hvordan Enhedslisten skal godkende deltagelse i fredsbevarende missioner”, mener han.

>> LÆS OGSÅ: Voldsom uenighed i Enhedslisten om soldater til Mali

Ekspert: Svært at skabe fred

Signe Marie Cold-Ravnkilde mener, at der er store problemer med at fokusere for ensidigt på militære svar i Sahel.

– Militære løsninger er som at fikse et fly i luften. Jeg holder på, at så længe Sahel-staternes legitimitet varetages på en så dårlig måde – og regeringerne og sikkerhedsstyrkerne ikke udfører deres opgave ordentligt –- så er det svært af skabe stabilitet og fred i området. Regeringshæren i Mali og den regionale G5-styrker, som de franske og europæiske styrker samarbejder med, har for eksempel begået overgreb og dræbt civile, fortæller hun.

Hun understreger, at operationerne i Sahel vil være farlige for danske soldater.

– De danske specialstyrker kan komme i fare. De bliver udsendt til udsatte områder, hvor konflikterne og angrebene er meget intense, og de kan blive skudt på. Det er krig, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde, der tilføjer, at 50 franske soldater og over 200 FN-soldater allerede er blevet dræbt i den aktuelle Sahel-konflikt.

Point of no return?

Signe Marie Cold-Ravnkilde mener, at man godt kan “nuancere lidt” i synet på konflikten i Sahel.

– Det er ikke entydigt, at Frankrig bidrager militært for at udvinde ressourcer, selv om det er en udbredt opfattelse. Måske også dette med at man er nået til et point of no return – hvor man ikke kommer uden om et militært bidrag for at holde jihadisterne midlertidigt i skak – det svære er jo alt det, der kommer bagefter, siger hun.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2021 - 06:05   17. apr. 2021 - 11:22

Sahel

ah@arbejderen.dk
Danske specialtropper til Mali 2021
  • Regeringen meddelte i april 2021, at den fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget om at udsende soldater og udstyr til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba.

  • Specialstyrker skal afsted sammen med kirurger og stabsofficerer.

  • Desuden skal et transportfly fortsat deltage i FN’s mission i landet.

  • Task Force Takuba er underlagt og kommanderet af den franske Operation Barkhane.

  • Derudover vil regeringen genudsende et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA, der også samarbejder med Frankrigs Operation Barkhane.

  • Sagen er drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

  • Alle partier bakkede op. Dog ville Enhedslisten kun støtte bidraget til MINUSMA.

 

Kilder: Folketinget, Forsvarsministeriet, DIIS

Mali
  • Mali lig​ger i Vestafrika.
  • Befolkning: 14,5 millioner. 
  • Hovedstad: Bamako.
  • Naturressourcer: guld, uran og salt.
  • I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni.
  • Mali opnåede uafhængighed i 1960.
  • I april-maj 2012 tog islamister kontrol over Nordmali.
  • Den 11. januar 2013 indsatte Frankrig tropper og fly for at bekæmpe dem.
  • Siden har FN, EU-lande og Frankrig haft militære missioner i landet.
  • Danmark yder bidrag til EU-landenes mission og FN-missionen.