10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ruslands Krim-aktioner skal sende signal til NATO

Vil stoppe udvidelse mod Øst

Ruslands Krim-aktioner skal sende signal til NATO

Ifølge freds- og konfliktforsker er folkeafstemningen på Krim et signal til NATO om at stoppe sit ridt mod Øst. Forskeren advarer om faren for borgerkrig som i Jugoslavien.

Indbyggere i Sebastopol fejrer søndag resultatat af folkeastemningen på Krim.
FOTO: Viktor Drachev/AFP/Scanpix
1 af 1

- Ukraine har tabt krigen. Grænsen for, hvor langt Vesten kan udvide sig østover, er nået med de seneste begivenheder på Krim.

Det minder mig om Jugoslavien for 20 år siden.
Vaclav Klaus, Tjekkiets tidligere præsident

Sådan siger den dansk-svenske fredsforsker Jan Øberg efter folkeafstemningen søndag på halvøen Krim, hvor det endelige valgresultat endte med en tilslutning på 96,77 procent for at Krim igen kommer under Rusland. 80 procent af vælgerne deltog i folkeafstemningen.

- De seneste begivenheder viser, at Rusland aldrig vil acceptere, at Ukraine bliver medlem af NATO. Det er slut. Ruslands præsident Vladimir Putin er hård og har sagt stop, siger Jan Øberg, der er leder af TFF, Transnational Foundation for Peace & Future Research med base i Lund, Sverige.

Advarer mod Putin

Peter Zacho Søgaard er cand.mag. i samfundsfag, og østeuroparedaktør på internetmagasinet rØST. Han mener, at folkeafstemningen var dybt udemokratisk.

- Det skete jo under en russisk besættelse. Og al debat blev forhindret og ensrettet. Ukrainsk tv er lukket, grænserne er lukkede, mens de mindre folk, der er imod tilslutning til Rusland, intimideres. Desuden er der en hetz mod regeringen i Kiev, der beskyldes for at være fascistisk, siger Peter Zacho Søgaard til Arbejderen.

Han håber, at Ukraine "undgår at hoppe i Putins provokerende fælde", som han udtrykker det.

- Jeg tror ikke på en langvarig, blodig konflikt, siger Peter Zacho Søgaard.

Advarer om Jugoslavien-kopi

Men det er Tjekkiets tidligere præsident, Vaclav Klaus, bekymret for. Han betegner situationen i Ukraine for noget, "der minder mig om Jugoslavien for 20 år siden".

- Dét var også en tragisk, blodig konflikt, som blev provokeret frem udefra. Jeg er bange for, at noget lignende er ved at ske i Ukraine lige nu, siger han ifølge Prague Post.

Jan Øberg hejser også det advarende flag.

- I stil med Jugoslavien har Vesten pumpet penge ind i Ukraine og trykket på nationalistiske knapper. Der skal blot en gnist til før steppebranden bryder ud, ligesom det skete i 1990 i Vestslavonien, siger han til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2014 - 16:15   25. feb. 2022 - 11:10

Krim

Anders Fenger
Skribent
Krim
  • Krim er en halvø på Sortehavets nordkyst. 

  • Halvøen dækker cirka 25.500 kvadratkilometer med cirka 2,3 millioner indbyggere.

  • Hovedstaden er Simferopol. 

  • Sproget på Krim er russisk, efterfulgt af Krim-tatarisk samt ukrainsk.

  • 62 procent russisktalende, 24 procent ukrainsktalende og 12 procent tatarer. Sidstnævntes repræsentanter støtter den nye ukrainske regering.

  • Først i 1954 blev Krim en del af Ukraine.

  • Frem til 1991 var Krim del af et socialistisk Ukraine, der var en del af Sovjetunionen.