27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stålindustri sponsorerer FN's klimatopmøde

Klima-aktivister raser

Stålindustri sponsorerer FN's klimatopmøde

190 lande diskuterer fra mandag klima på et FN-topmøde i Polen. De polske værter har inviteret nogle af verdens største forurenere til at sponsorere mødet. Det udløser kritik fra miljøorganisaitoner.

De polske værter for årets store FN-klimakonference støtter en omfattende kampagne for kulenergi. Men det sviner med CO2, lyder kritikken.
FOTO: Carlos Barria/Reuters/Scanpix
1 af 1

Mandag starter FN's store klimakonference i Polen. Nogle af verdens største forurenere er blevet udnævnt til "partnere" - blandt andet verdens største stålproducent, der årligt udleder mere CO2 end hele Tjekkiet, lyder kritikken.

Konferencen strækker sig over to uger, hvor 190 lande skal forhandle videre på en global klimaaftale, der efter planen skal vedtages i 2015 og træde i kraft fra 2020.

Kul er en af ​​de mest beskidte energikilder.
Maxime Combes.

Virkeligheden er, at de globale CO2-udledninger ikke falder, men tværtimod stiger – siden 2010 er det sket med 2,9 procent pr. år.

Det har forarget miljøaktivister, at der blandt de 11 organisationer og firmaer, der er partnere ved COP19, befinder sig koncerner, der udleder store mængder af CO2.

De 11 fik ellers rosende ord med på vejen af arrangøren af COP19, Polens miljøminister, Marcin Korolec, på et pressemøde den 15. september.

- For første gang i 19 år - siden klimaforhandlingerne startede - vil repræsentanter for globale virksomheder være en del af dem. De 11 officielle partnere i konferencen hjælper med at organisere COP19 og yder betydelig støtte. De produkter og tjenester, de tilbyder, er grønne, sagde han ifølge dagbladet Gazeta Polska.

ArcelorMittal

En af sponsorerne er verdens største producent af stål, det indisk-franske firma ArcelorMittal, der i 2007 udledte omkring 240 millioner tons CO2. Firmaet står nu for at indrette COP19's største konferencesal.

ArcelorMittal udleder lige så meget CO2 som Tjekkiet hvert år, skriver NGO'en Corporate Europe Observatory, som blandt andet overvåger erhverslivets indflydelse på EU-kommissionen.

Stålindustrien er på verdensplan meget energikrævende. Og ifølge FN's globale klimapanel IPCC er den ansvarlig for seks-syv procent af de globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

I en rapport fra klimaorganisationen Carbon Trust bidrager stålindustrien i EU-landene til hele 20 procent af alle udledninger af CO2 i EU.

Selv beskriver ArcelorMittal på sin hjemmeside, hvordan det understøtter en "verden med lavere udslip af CO2 gennem energibesparelser, grønnere produkter og tjenester", og at det har brugt over 50 millioner dollars på at udvikle grønne produkter og udstyr i 2012.

Men firmaet blev i 2009 nomineret til den lidet flatterende pris, Klima Greenwash Awards, uddelt af miljøorganisationer til selskaber, der modsætter sig et grønnere miljø.

Ekstremt

Også tyske BMW, Opel og franske Alstom er sponsorer for COP19. Det samme er Polens største energiselskab, PGE, der især satser på kul, skifergas og atomkraft. BMW har udført lobbyarbejde for at hindre, at verden vedtager flere regler for CO2-udslip fra bilers udstødninger.

- COP19 vil være det hidtil mest ekstreme tilfælde af virksomhedernes kapring af miljøsagen, vi endnu har set inden for klimatopmøderne, COP, siger Belén Balanyà fra Corporate Europe Observatory.

Kul

I september lancerede den globale sammenslutning af kulproducenter WCA et såkaldt Warszawa-kommuniké i samarbejde med det polske økonomiministerium og godkendt af Polens vicepremierminister Janusz Piechociński.

Dét opfordrer til at støtte bedre teknologi til at behandle kul "for at tackle klimaforandringerne". Langt størstedelen af Polens energi kommer fra kul, og landet er storeksportør af kul.

WCA arrangerer et "Kul- og Klima-topmøde, sideløbende med COP19. Med i WCA er selskaber som Rio Tinto, Katowice og BHP Billiton.

Polen er det EU-land, der sælger de største CO2-kvoter til andre lande, som gør det muligt for rige industrilande at købe kvoter for at opfylde kravene i Kyoto-aftalen om CO2-nedskæring, i stedet for selv at begrænse udledningen.

- Samarbejdet mellem kulindustrien og den polske regering er himmelråbende, siger Maxime Combes fra Attac Frankrig i en pressemeddelse.

- Kul er en af ​​de mest beskidte energikilder, som øger klimaændringerne voldsomt. I stedet for kul og fossile brændstoffer bør EU-landene sætte gang i en retfærdig overgang til et samfund uden disse energikilder, siger hun.

Dét er Milton Catelin, administrerende direktør for WCA, helt uenig i.

- Der er en misforståelse, at brugen af ​​kul er uforenelig med at møde klimaudfordringen. Det er simpelthen ikke sandt, siger han på WCA's blog på nettet.

Øget CO2-handel?

Op til COP19 er Maxime Combes fra Attac Frankrig gået sammen med 133 primært milljøorganisationer verden over om et opråb, der påpeger, at erhvervslivet ikke må overtage CO2-markedet og COP19.

De 133 frygter, at EU's dagsorden for COP19 "desværre vil være en øget CO2-handel og andre måder at opretholde et system, der er afhængig af kul, olie og gas".

De slutter med en advarsel.

"Denne kapitulation over for erhvervslivets magt fremmer en farlig tendens, der åbent placerer selskaber i centrum af besluttende forummer. Det garanterer blot yderligere en politik, ledt af erhvervlivet, der ene og alene gavner forurenerne, i stedet for at tvinge dem til at gribe effektivt ind".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2013 - 12:41   09. nov. 2013 - 12:45

Klima

Anders Fenger
Skribent
Her er klimaproblemet
  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyotoprotokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Parisaftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP

Hvor kommer CO2-kvoter fra
  1. Der er tre hovedkilder til CO2-kvoter:
  2. Landene får med Kyoto-aftalen tildelt en samlet CO2-kvote, som er fastlagt ud fra landets CO2-udledning i 1990. I 1990 havde republikkerne i det daværende Sovjetunionen og landene i Østeuropa endnu en stor industriproduktion. Den faldt op gennem 1990'erne, så landene har i dag et stort overskud af CO2-kvoter, som de kan sælge.
  3. Store CO2-udledere som stålindustri og energisektorens virksomheder får tildelt egne CO2-kvoter, som de kan sælge, hvis de investerer i at bringe CO2-udledningen ned.
  4. Den, der bygger vindmøller, solcelleanlæg eller andre anlæg til produktion af vedvarende energi får udstedt et dokument på en CO2-kvote, der svarer til den mængde CO2, som ville være udledt, hvis energiproduktionen kom fra olie. Denne CO2-kvote kan så handles. Tilsvarende kan en virksomhed eller en stat skaffe sig CO2-kvoter ved at modernisere gamle kulfyrede kraftværker og dermed nedsætte CO2-udledningen.