- Vestlige lande accepterer ikke virkeligheden. De kan ikke se, at flertallet i det syriske folk har afvist at støtte det stadig mere voldelige oprør. 

Det siger Agnes Mariam, katolsk leder fra Homs-provinsen. Hun arbejder for fredsinitiativet Mussalaha for at gøre en ende på den blodige konflikt. Men så må de vestlige magter og golfstaterne stoppe med at sende våben til oprørerne, mener hun.

- Hvis de ønsker at kæmpe mod regimet, hvorfor kan de så ikke gøre det i ørkenen? Hvorfor skal de ind til byerne og bruge befolkningen som menneskelige skjolde? spørger Agnes Mariam, der er abbedisse i klosteret ved Qarah i Syrien, til det svenske ugeblad Proletären.

 Agnes Mariam er talskvinde for et katolsk mediecenter i Homs og befinder sig i Bruxelles, da Proletären taler med hende via Skype.

Forsoning

Når Agnes Mariam beretter om situationen i Syrien på sin aktuelle rundtur i Europa, vækker det betydelig opsigt. De modsiger nemlig det billede, som mange politiske kræfter og deres medier i vores del af verden udbasunerer.

- Lad mig sige dette: Hvis oprørerne beskytter civile, hvordan kan det så være, at folk flygter, når oprørerne kommer til de berørte områder? Hvis du ønsker at vide sandheden, så er sandheden den, at to millioner syrere forlod deres hjem og flygtede til områder, der var kontrolleret af hæren, siger hun.

Formålet med hendes rundtur er konkret at informere om situationen i Syrien og fredsinitiativet Mussalaha, der betyder Forsoning på arabisk. Initiativet er stiftet af lokale folk, der er blevet ramt af volden i Homsprovinsen. - Vestlige lande siger, at de ønsker fred i Syrien, at de ønsker demokrati. Men de beskæftiger sig nærmest med det syriske folk som med en mindreårige. De vælger på syrerne vegne. Når virkeligheden ikke passer dem i Syrien, skaber de en anden virkelighed. Medieoplysningerne er simpelthen en skandale. 

Protester blev voldelige

Hvad er det så, der er sket i Syrien i de seneste 18 måneder?
Agnes Mariam forklarer, at syrerne i årtier har levet under en form for totalitært regime, hvor magten lå i hænderne på få folk. Men det var også et land, hvor folk levede i sikkerhed og havde mad og uddannelse.
Da demonstrationerne begyndte i marts sidste år med krav om demokrati og bedre levevilkår, oplevede Agnes Mariam det som noget positivt. I Syrien var og er der behov for forandring. Oppositionen fik mulighed for at afholde møder i klostret, og da styret i første omgang anholdt mange demonstranter, repræsenterede klostret dem under forhandlinger med regeringen om at få dem frigivet. Men protesterne ændrede hurtigt karakter.
- Vi fik meget hurtigt rapporter om, at opstanden blev voldelig og begyndte at indeholde sekteriske paroler. Volden udviklede sig til ren terror mod civilbefolkningen. Hvad er resultatet af 18 måneders "revolution"? Det er død, ødelæggelse og alt det negative, du overhovedet kan tænke dig til. Folk er bange. Men ikke så meget for hæren, men for oprørerne. Folk har mistet deres hjem, deres job og tro på fremtiden.

Vi siger til oprørerne i Syrien: Aflever jeres våben eller forsvind.

Oprørerne

Agnes Mariam kalder de bevæbnede oppositionsmilitser for "banditter", der søger at retfærdiggøre deres forbrydelser ved at tale om "den syriske revolution, demokrati og frihed". Men mange af dem er ikke engang syrere.
Hun fortæller om en lang række forbrydelser, begået af disse kræfter. Om, hvordan shia-alawitter fra Homs er blevet halshugget på grund af deres etnisk-religiøse tilhørsforhold. Om, hvordan en mand fra hendes landsby blev beskyldt for at støtte regimet og derfor stukket ned og efterladt på gaden. Om sabotage af infrastrukturen. Om ødelæggelse af landets kulturarv, hærværk og plyndringer af kirker.
- Det, de ødelægger, er Syrien, siger hun.

Aleppo

Gennem hele konflikten har der i mange dele af Syrien været forholdsvis roligt. I Aleppo, landets største by og økonomiske centrum, blev roen dog brudt i slutningen af juli. De svenske medier rapporterede om, hvordan regimet bombede dele af byen i ruiner og beskrev den voksende flygtningestrøm til Tyrkiet. Har Syriens mest folkerige by vendt sig mod regimet? - Nej, havde i Aleppo tilsluttet sig oprøret, var byen faldet inden for 48 timer. Det, der skete, var ikke en revolution, men en invasion. I Aleppo ringede en ven til mig og fortalte, at oprørerne, der var kommet til byen, var fremmede. De kom fra landsbyer mod nord nær grænsen til Tyrkiet og fra andre arabiske lande. 

Ingen støtte til Assad

Det er ikke særlig overraskende, at Agnes Mariam af systemkritikere beskyldes for at støtte præsident Bashar al-Assad. Men hun har igen og igen afvist at have nogen bånd til regimet.- Jeg forsvarer ikke nogens side. Jeg tager en etisk stilling for fred og for at beskytte civilbefolkningen, siger Agnes Mariam.

USA, EU og golfstaterne siger, at problemet i Syrien er Bashar al-Assad - og at den eneste løsning på konflikten er, at han forsvinder. Hvordan ser du på det?

- Jeg kender ham ikke, og jeg har ikke tænkt mig at evaluere ham politisk. Men se på Irak, hvor de fjernede Saddam Hussein. Det har bragt kaos og medført opdeling af landet. Og se på Libyen. Det er næppe bedre i dag. Det, som jeg ikke forstår, er, hvordan Assad pludselig er forvandlet til Dracula. Hvorfor accepterede Vesten ham i 2010, hvor han blev modtaget i Paris af den franske præsident Nicolas Sarkozy, spørger nonnen.

De kræfter, der støtter den væbnede opstand, nemlig USA, EU og golf-staterne - har trods ihærdige anstrengelser ikke - ikke haft held til at få vedtaget en FN-resolution, der godkender en væbnet intervention i Syrien. 

Agnes Nariam advarer dog imod, at de vestlige lande forsøger på at skabe en national folkelig accept af en form for militær handling mod Syrien

Landene har indtil videre skudt alle internationale bestræbelser på at skabe en løsning på konflikten ned - også FN-mægler Kofi Annans fredsplan.

Stop våben - skab fred

Med civilbefolkningen i tankerne, er hun meget kritisk over for USA's og flere europæiske landes ageren i konflikten. De hævder nemlig at forsvare menneskerettighederne og et multikulturelt og åbent samfund, men støtter de islamiske fundamentalister, der står for alt andet end frihed for folket. 

- Lad det syriske folk i fred og stands finansieringen oprørerne og våbenforsyningerne til dem, siger hun.

Agnes Mariam fortæller om initiativet Mussalaha, der blev skabt i Homs af beboere, der var trætte af krigen og den sekteriske splittelse. De første møder blev afholdt i juni sidste år og med deltagelse af repræsentanter fra alle etniske og religiøse grupper i regionen. Agnes Mariam påpeger, at katolske ledere tror på en redningsplan for Syrien. - Den syriske befolkning samler sig og beslutter at skabe en ny virkelighed. Det sker i alle områder af landet. De siger til oprørerne: Aflever jeres våben eller forsvind. I må ikke ødelægge statens infrastruktur. I må ikke ødelægge vores kulturarv, lad os leve i fred. Mussalaha er et redskab til at nå til enighed. En sådan enighed kan ikke opnås ved at slå ihjel.

Artiklen er skrevet af Patrik Paulov, hentet fra den svenske ugeavis Proletären, mens redaktionen har forkortet artiklen og indsat mellemoverskrifter.