27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA vrider armen rundt på Sudan

Magtkamp om indflydelse

USA vrider armen rundt på Sudan

Sudan blev i oktober i år fjernet fra USA's liste over lande, der sponsorerer terrorisme. Til gengæld anerkendte Sudans regering staten Israel.

Militærregeringen i Sudan adlyder ethvert vink fra Washington. Kina er fjenden. Her er militæret på gaden i april 2019, efter at statsoverhovedet Omar al-Bashir blev fjernet.
FOTO: James Dimsey/CC 0 1.0
1 af 1

Med formålet at få Kina ud af Afrika lægger USA pres på en række afrikanske regeringsledere – blandt andet i Sudan i Nordøstafrika.

USA lovede at fjerne Sudan fra terrorlisten til gengæld for at normalisere forholdet til Israel.
Ahmed Kaballo

Sudan blev i oktober i år fjernet fra USA's liste over lande, der sponsorerer terrorisme. Landet udgør ikke længere en fare, lød det fra Det Hvide Hus. USA's daværende præsident Bill Clinton indførte sanktioner mod Sudan i 1995 med påstand om forbindelser til terroristen Osama bin Laden.

Til gengæld for at ryge af terrorlisten anerkendte Sudans regering staten Israel, rapporterede TV-stationen BBC.

Israel har ellers været en pariastat siden 1949 og omfattet af boykot fra de fleste afrikanske og arabiske lande.

USA på besøg

Sudan-Israel-aftalen kommer uger efter at golfstaterne Forenede Arabiske Emirater (UAE) samt Bahrain anerkendte Israel.

At Sudans regering anerkender Israel kommer i kølvandet på, at USA's udenrigsminister Mike Pompeo under et besøg i august vred armen rundt på dem, lyder vurderingen fra den London-baserede sudanesiske journalist Ahmed Kaballo, der har genbesøgt Sudan og interviewet landets informationsminister.

– Ministeren var utrolig åben og ærlig. USA lovede Sudan investeringer og at droppe Sudan fra terrorlisten, til gengæld for at landet normaliserede forholdet til Israel, siger Ahmed Kaballo til det USA-baserede onlinemedie Grayzone.com og dets TV-show Redline.

Selv udtalte Mike Pompeo under Sudan-besøget, diplomatisk, at "det kun er en opfordring til Sudan".

– Vi arbejder flittigt sammen med dem. Vi argumenterer for, hvorfor det er i den sudanesiske regerings bedste interesse at træffe en suveræn beslutning, sagde Pompeo til journalister.

>> LÆS OGSÅ: Militæret afsætter Sudans præsident

Sudan har en galopperende inflation på 220 procent og lange køer foran brødbutikker og benzinstationer.

– Militærstyret godkendte USA's betingelser uden at blinke, vurderer Ahmed Kaballo.

Militærregering i Sudan

Regeringen i Sudan er en såkaldt militær-civil overgangsregering (TMT). Den kom til magten efter omfattende social uro i 2019. Dets leder er hærens øverstbefalende, Abdel Fattah al-Burhan.

Ifølge journalisten Ahmed Kaballo – hvis far, Sidgi, er prominent medlem af landsledelsen i Sudans Kommunistiske Parti – er TMT-regeringen stadig kontrolleret fuldt ud af militæret.

Kina er fjenden

Der er en årsag til, at USA vrider armen om på Sudan og sætter sit fodaftryk i et land. Svaret er Kina.

Kina kontrollerer i dag 75 procent af Sudans olieindustri. Landet er et af stederne, Kinas store økonomiske maritime silkevej forgrener sig til.

Silkevejen forbinder handel i Asien, Europa og Afrika.

>> LÆS OGSÅ: Demonstranter i Sudan nægter at adlyde militæret

Kina yder massiv støtte til Sudan ved at udvikle landets olieressourcer og levere millioner af dollars i lån, direkte udenlandske investeringer og humanitær bistand.

I august 2017 oversteg Kinas investeringer i Sudans oliesektor 15 milliarder dollars.

>> LÆS OGSÅ: Krig i Etiopien truer Kinas handelsvej i Afrika

Ahmed Kaballo mener, at Sudans beliggenhed på landkortet er ekstremt vigtig for strategerne i Washington på grund af Kinas store indflydelse. 

– Sudan ligger ved Afrikas Horn, hvor skibe sejler ind i Det Røde Hav. Det er en indgangsport, som forbinder den arabiske og afrikanske verden, som også er centrum for millioner af flygtninge, som strømmer mod Europa, siger han til Redline.

Mellem Afrika og Mellemøsten

Ifølge journalisten Akshay Narang på globalnews er USA's skaktræk i Sudan et af "de største tilbageslag for Kina på det afrikanske kontinent indtil dato".

Ifølge journalisten er Sudan et vigtigt land for "enhver magt, der ønsker at blive indflydelsesrig på det afrikanske kontinent".

>> LÆS OGSÅ: Kommunist-formand arresteret i Sudan

For det første er Sudan velsignet med rige guld- og oliereserver. For det andet er især havnebyen Port Sudan et vigtigt adgangspunkt for både afrikanske og mellemøstlige markeder.

Ifølge den britiske ekspert i internationale forhold Tom Fowdy fra Durham- og Oxford-universiteterne er der sket et skift i USA's tilgang til Afrika.

>> LÆS OGSÅ: USA's soldater mod Kinas handelsmænd

"Tidligere har USA's udenrigspolitik handlet om at spille med de militære muskler. Nu har de skiftet til at spille stærk mand i en stormagtskonkurrence", skriver han på den kinesiske TV-station CGTN's onlineside.

Golflande blander sig

Med sig i presset på Sudan har USA aktuelt en række rige golflande, anfører Ahmed Kaballo.

Tidligere blev Sudan anset for at støtte ærkefjenden Iran. Landets statsleder Omar al-Bashir fik i de senere år støtte af Tyrkiet og Qatar.

– Men siden han blev væltet i april 2019, har Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater øget støtten til landets nye magthavere, siger Ahmed Kaballo til Redline.

De to golflande – der konkurrerer om at blive toneangivende i hele den arabiske verden – gav løfter om tre milliarder dollars til Sudan i oktober sidste år, berettede nyhedsbureauet Reuters.

>> LÆS OGSÅ: Borgerkrig truer Vestens adgang til råstoffer

I tirsdags beskrev Arbejderen, hvordan USA forsøger at få Kina ud af nabolandet Etiopien ved at love investeringer og støtte til centralregeringens krig mod Tigray-provinsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2020 - 06:45   04. dec. 2020 - 17:08

Sudan

ah@arbejderen.dk
Fokus på Afrika
  • Afrika er et gigantisk kontinent – rigt på frugtbar jord, biologisk mangfoldighed og mineralske rigdomme.
  • I årtier har det dominerende billede af Afrika i danske medier været et billede af et fattigt og hjælpeløst kontinent, afhængig af Vestens bistand.
  • Internationale mainstreammedier nævner i dag knap nok, hvad der sker på kontinentet. Afrikanerne ender sjældent i internationale overskrifter.
  • Verdens stormagter har dog ikke glemt kontinentets enorme ressourcer af mineraler og andre naturrigdomme.
  • USA, EU, Kina og Rusland kæmper om kontinentets ressourcer.
  • USA har især fokus på at stække Kinas indflydelse.
  • Arbejderen sætter i den kommende tid fokus på det store kontinent.
Sudan
  • Er geografisk Afrikas største land og det 10. største land i verden.
  • Britisk koloni fra 1898 til 1956.
  • Befolkning: 40,2 millioner.
  • Afrikanere udgør 52 procent, arabere 39 procent.
  • Forventet gennemsnitlig levealder: 58,5 år.
  • Landbrug er den vigtigste sektor.
  • Omkring 80 procent af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbruget.
  • Den eneste betydelige industri er bomuldsspinderier.
  • I 1985 og 1997 og i årene derefter har landet gennemført flere økonomiske nedskæringer på opfordring fra IMF.

Kilder: Leksikon.org, viden.jp.