EU's våbenindustri sidder med helt inde i maskinrummet, når EU-kommissionen fastlægger kursen for EU's forsvarspolitik.

Det viser en kortlægning af europæiske våbenfirmaers magt i EU, som researchgruppen Investigate Europe har foretaget.

Ved at militarisere vores grænser belønner vi våben- og sikkerhedsindustrien, mens vi udsætter flygtninge for fare.
Mark Akkerman, Stop Wapenhandel

>> Læs rapporten fra Investigate Europe

Våbenindustriens topfolk sidder med i de såkaldte ekspertudvalg, som rådgiver EU-kommissionen i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål. Et af de mest magtfulde udvalg er Protection And Security Advisory Group, PASAG, der blandt andet forvalter de EU-forskningsprogrammer, som våbenfirmaerne kan søge, hvis de vil udvikle nye våben- og overvågningssystemer.

Syv ud af PASAG-gruppens 30 medlemmer kommer fra våbenindustrien. Herudover bruger PASAG-arbejdsgruppen også eksterne konsulenter, som kommer fra industrien. Firmaerne har efterfølgende fået del i de EU-forskningsmidler, som de selv har været med til at rådgive om – herunder hvad der skal forskes i, og hvordan puljerne skal skrues sammen.

Chefen for våbenlobbygruppen EOS, Luigi Rebuffi, har været konsulent for PASAG. Han arbejder også for våbenfirmaet Thales, der er blandt de firmaer, der har fået del i EU's forskningspenge. Også den italienske våbenproducent Finmeccanica har et medlem af PASAG. Finmeccanica har flere gange fået del i EU's støtte til udvikling af våben- og sikkerhedsteknologi. 

Tager aktiv del i EU's politik

Officielle EU-dokumenter viser, at EU ser våbenindustrien som en vigtig del i at skabe EU's politikområder.

I november 2015 mødtes EU-kommissionen med tre lobbyister fra våbenindustrien for at debattere et nyt forskningsprogram, "Sikkerhed for Europa og dets borgere". På mødet med EU-kommissionen deltog en tidligere EU-embedsmand, Burkard Schmitt, der nu arbejder for våbenlobbyen AeroSpace and Defence Industries Association of Europe (ASD) og tidligere direktør for det italienske våbenfirma Finmeccanica, Alberto de Benedictis, der nu er direktør for våbenlobbyen ASD.

I et memo udarbejdet af EU-embedsfolk forud for mødet, står der blandt andet, at våbenlobbyen ASD har "... aktivt taget del i diskussioner om udformningen af vores strategiske dokumenter".

I samme memo står der, at EU har planer om i 2017 og 2018 at "… øge antallet af repræsentanter fra industrien eller med en stærk baggrund i industrien".

Støtte til våbenindustrien boomer

Samtidig med at industrien øger sin indflydelse i de magtfulde rådgivningsgrupper i EU, vokser de forskningsbudgetter, som EU afsætter til industrien.

I 2016 boomede EU's investeringer i teknologi, der skal styrke EU's grænser udadtil, så flygtninge og asylansøgere kan holdes ude af Europa.

Og dem, der har fået de største tilskud fra EU, er store våbenfirmaer. Det viser rapporten Border Wars II, som Transnational Institute og den hollandske kampagne mod våbenhandel, Stop Wapenhandel, netop har udarbejdet.

>> Læs Border Wars II fra Transnational Institute og Stop Wapenhandel 

Ifølge rapporten er EU's budget til grænse- og kystkontrol steget med 67,4 procent – fra 142,6 millioner euro i 2015 til 238,7 millioner euro i 2016. Og EU's fond til forskning i intern sikkerhed er blevet øget med 22 procent til 647,5 millioner euro.

De ekstra penge, som EU har afsat, har været med til at booste våbenindustrien, konkluderer rapporten blandt andet.

I alt ventes markedet for grænsesikkerhed at vokse med otte procent indtil år 2021.

– Boomet i markedet for grænsekontrol kommer samtidig med et hidtil uset tab af menneskeliv af flygtninge, der forsøger at komme til EU fra Nordafrika. Dette udstiller EU's prioriteringer, siger Mark Akkerman fra Stop Wapenhandel.

– Ved at militarisere vores grænser belønner vi våben- og sikkerhedsindustrien, mens vi udsætter flygtninge for fare og tvinger dem ud på endnu mere desperate ruter for at nå i sikkerhed i EU.

Samtidig med at forskningsstøtten til våben- og sikkerhedsindustrien er vokset markant, er kontrollen ved grænserne i en række EU-lande – Østrig, Bulgarien, Kroatien, Estonien, Ungarn, Makedonien, Slovakiet og Slovenien – blevet øget.