"De bringer morskabsteatret tilbage", står der hyklerisk på forsiden af programmet som introduktion til Bellevue Teatrets nye forestilling Elin's fest. Hvis nogen skulle tænke på Niels Malmros' film Kundskabens Træ og den stakkels, mobbede hovedperson Elins kranke skæbne, er det naturligvis helt forkert. Måske. Hvis nogen skulle tro, at Elin's fest er harmløs morskab, tager de til gengæld fuldstændig fejl. Osse i dén grad.

For intet er helt sikkert, når Peter Frödin, Paprika Steen og Anders W. Berthelsen i uskøn alliance med tekstforfatter Line Knutzon spanker den danske selvfede middelmådighed til strimler. I et orgie af latterbrølende ondskab, delirisk galskab og galopperende vanvid vender de vrangen ud på både ansk og international mainstream-kultur på lærredet, på scenen, i damebladene. Med nærmest dyrisk skønhed lykkes det trioen at træde skånselsløst på stort set alle de ligtorne, man kan forestille sig - og en hel del flere, som man måske ikke lige havde set komme.

At kalde "Elin's fest" for morsom er århundredets underdrivelse, men de tilsyneladende vilde løjer er først og fremmest en ond, ond udlevering af inkompetence og selvdyrkelse i kulturlivet. Fra den indledende mavevridende parodi på talent- og pløtløse krimi-tv serier med sine middelmådige skuespillere, der siger middelmådige klicheer totalt uden timing til den rablende gale bergmanske slagtning af det uskyldsrene et dunkelt sted i de svenske skove lurer en indestængt harme og vrede over den etablerede underholdningsindustris dilletanter og dårlige håndværkere.

Det er en pose surt-søde blandede bolsjer, der præsenteres af de tre syrehoveder i Maja Ziskas fine scenografi og Michael Radls lysdesign på Bellevue Teatrets dejlige scene. Intet er helligt, ingen sten forbliver uvendt og de små klumper truer ustandeselig med at sætte sig på tværs i halsen.

Elin's fest er et festfyrværkeri af skæve gags og får kun fire stjerner, fordi forestillingen og især enkelte lange sketches med fordel kunne skæres ned. Men hvor er det dog morsomt!