07 Apr 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Æren eller smarte kneb

Filmanmeldelse

Æren eller smarte kneb

Alle færdigheder kommer på prøve, når man som advokat skal forsvare sin egen far, der satte en i fængsel som 13-årig for en nytårsspøg.

Robert Downey Jr. som den smarte rigmandsadvokat Hank Palmer, konfronteres både med sin far Robert Palmer (Robert Duwall) og sin fortid, i far-søn dramaet "Dommeren".
FOTO: SF Film
1 af 1

Instruktøren David Dobkin huskes for den spøjse westernparodi  ”Shanghai Knights”(2003) og den grovkornede ”Wedding Crashers”(2005) begge med Owen Wilson som smart-ass kvindeforfører.

Hans far, dommeren der altid har sat retfærdighed og ære meget højt, er blevet anklaget for mord!

David Dobkins nyeste film ”Dommeren” er i en helt anden genre, og med ”Iron Man”- skuespilleren Robert Downey Jr. i hovedrollen som advokaten Hank Palmer, der tjener fedt på at skaffe alverdens rige slyngler fri.

Hank Palmer står i en retssal i Chicago i færd med at forsvare en velhavende korrupt bedrager, da hans mobil ringer. Hanks mor er død, så han flyver hjem til begravelsen i Indiana. Her modtages han kærligt af sine to brødre, mens hans far, lillebyens strenge dommer Joseph Palmer, nærmest fryser ham ud.

Hank har ikke talt med sin forbitrede far i mange år, og han har trods af moderens mange invitationer aldrig præsenteret sin lille nu 7-årige datter for familien. c; måske dengang dommeren, stærkt spillet af Robert Duvall, satte 13-årige Hank i fængsel for en nytårsspøg!

Hank genser sin ungdomskæreste, spillet af dejlige Vera Farmiga, og tør efterhånden lidt op. Parat til at flygte tilbage til sin overfladiske luksustilværelse i Chicago kommer meddelelsen, at hans far, dommeren der altid har sat retfærdighed og ære meget højt, er blevet anklaget for mord!

Hank kæmper for at forsvare sin far i retten. Dommeren modarbejder forsvaret ved at nægte samarbejde om enhver form for smarte kneb, fordi ære og efterdømme er det vigtigste i hans tilværelse. Da anklageren, elegant og sarkastisk spillet af Billy Bob Thornton, er en gammel retssals-fjende, har den erfarne Hank pludselig svært ved at tackle situationen.

Robert Downey Jr. er fremragende som den følelseshandicappede advokat, der konfronteret med fortiden langsom bløder op og ser muligheden for en anderledes og rigere tilværelse.

02. dec. 2014 - 17:10   02. dec. 2014 - 17:20

Film

Karen Hammer
Anmelder
4

Dommeren. Instruktør:David Dobkin. Har haft premiere.