Den unge brud Nil Terzi flygter lige før sit bryllup, iført sit stiveste puds, fra det arrangerede ægteskab og søger ly hos sin elsker, sigøjneren Lucky. Både brudens forældre og brødre, samt brudgommens ditto er oprørte over dette "oprør" fra den unge brud. Og så er fanden løs i Toni Garlifs nye film "Geronimo".

Her bor de aller nederste på samfundets stige i usle rønner eller ombyggede fabrikslokaler. 

Nil kommer virkelig i vanskeligheder og kan ikke føle sig sikker nogen steder.

Vi befinder os i det sydlige Frankrig i den tætte sommervarme i et nedlagt fabriksmiljø. Her bor de aller nederste på samfundets stige i usle rønner eller ombyggede fabrikslokaler. Det er invandrere fra Tyrkiet og Afrika samt sigøjnere.

Geronimo er en ung socialpædagog, der selv i sin barndom har været udsat for vold og incest. Hun forsøger efter bedste evne at holde de unge og børnene væk fra kriminalitet og indbyrdes slagsmål.

Hun bliver også hurtigt involveret i konflikten omkring det mislykkede bryllup og må med fare for sit liv forsøge at redde Nils og Luckys liv.

Det er en benhård film instruktøren Tony Gatlif har fået skruet sammen. Midt i al elendigheden har filmen dog også lyspunkter. De to unges kærlighed er utrolig smukt skildret i en flot musikalsk ramme. I det hele taget spiller musikken en stor rolle i filmen.

Instruktøren Tony Gatlif er selv født i Algeriet og lavede i 1979 filmen, "La Terre au ventre", historien om den algeriske uafhængighedskrig, og senere "Latcho Drom", en musikfilm om sigøjnernes historie.

"Geronimo" går bagom indvandreres forhold og æresbegreber, der er stof til forståelse og eftertanke. Godt at Inger Støjberg ikke skal anmelde denne film. Sikke mange fordomme hun kunne komme ud med om indvandrere.