Det vakte almindelig forfærdelse i dansk kulturliv, da komponisten Carl Nielsen (1865-1931) i begyndelsen af det 20. århundrede luftede planer om at gøre Holbergs komedie "Maskarade" til en komisk opera.

Allerede ved førsteopførelsen i 1906 blev operaen en succes med 20 opførelser i premiereåret. 

Men "Maskarade" var fra begyndelsen en succes. Hele 68 gange nåede værket, som nogle har kaldt  Danmarks Nationalopera, at blive opført i Carl Nielsens  levetid. Allerede i premiereåret 1906 blev operaen opført 20 gange. 

Ved premieren i slutningen af marts 2015 var turen kommet til nummer 288, og det taler sit tydelige sprog om Carl Nielsens stilling i dansk musikliv. Den ydmyge fynbo, der var opvokset i en stor spillemandsfamilie under beskedne økonomiske forhold, nåede at berige dansk musik med seks symfonier, to store operaer og et hav af smukke melodier.

Den Kongelige Opera fejrer 150-året for hans fødsel med blandt andet at opsætte "Maskarade". Det er historien om ungdommens evige kamp mod alderdommens hang til det stille hjemmeliv og en snaps eller to, mere end til tant og fjas. Det litterære – og historiske – forlæg er Ludvig Holbergs komedie fra 1724. 

Den foregår i foråret 1720, hvor den lystige Leander og hans listige kammertjener Henrik bruger de mange københavnske maskarader til at flirte med hovedstadens unge piger, anonymt bag en uforpligtende maske. Hans far, den stivnakkede Jeronimus, gør hvad han kan for at stoppe dette tøjlesløse sværmeri, men naturligvis forgæves, for også hustruen Magdelone er grebet af danse– og festdillen.

Den Kongelige Operas tidligere chef, Kasper Holten, har sammen med den svenske instruktør og skuespiller Morgan Alling sat løjerne i scene i en farverig og overraskende fornyende forestilling. Det er lige til "Operaens ABC" – festligt, folkeligt og fornøjeligt – en tidløs hyldest til ungdommens naturlige krav på albuerum og livsglæde.