Dér på scenen i Allerød var flygtningene, børnene, rædslerne, de gruopvækkende oplevelser - men også den grundlæggende tro på det gode i mennesket, der gør, at håbet lever under flugten.

Det er en forestilling, der er vigtig i Danmark nu. Meget vigtig.

Det er en god forestilling. Det er en relevant forestilling. Det er en nødvendig forestilling. Det er en forestilling, der er vigtig i Danmark nu. Meget vigtig.

Det skyldes den store ydmyghed og store respekt fra holdet bag forestillingen over for det stof, som forestillingen omhandler.

Respekt for skæbner

En respekt for de skæbner, der lægger deres historier til forestillingen. En ydmyghed over for deres historier og en vilje til at formidle det bedst muligt til publikum. Med små, men markante træk i spillet tegner de tre skuespillere et præcist billedklip af de unge flygtningeskæbner, de portrætterer. Et skræmt blik, en kuet gang, et trodsigt kast med hovedet. Med de ord, der er blevet genfortalt til holdet, fortælles historierne videre til os.

Det er svært ikke at falde i et ordvalg af klichéer til at beskrive forestillingen Uledsaget. Autentisk står først for. Men det er mennesker af kød og blod, som er blevet interviewet og danner forestillingens indhold. Og det er forestillingens styrke: Fra at være et abstrakt begreb, en etiket, der sættes på en kæmpe gruppe mennesker og gør dem ansigtsløse, viser Mungo Parks forestilling os det enkelte menneske og humaniserer perspektivet. Det giver os chance for at menneskeliggøre vores egen dehumanisering.

Svigt og uendelig ventetid

Vi møder den 12-årige afghanske dreng Assef og følger ham gennem flugten. Alene kæmper han og er alt, alt for voksen i den lille krop. Vi ser de to drenge på syv og ni år, der køres til Gribskov af politiet, mens de tror, at de skal henrettes. Vi ser og hører den Congolesiske piges flugt gennem Afrika, til hun får "Guldkortet" i opsamlingslejren i Kenya og sendes til Danmark som kvoteflygtning.

Flygtningelivets vilkår og hverdag tegnes op: alt det du skal huske, det evige svigt fra smuglerne, alt det der går meget værre, end man havde håbet på, uendelig ventetid, evige skuffelser og tilbageslag.

Skuespillerne er på hårdt arbejde og gør det fremragende og loyalt overfor de mennesker, de portrætterer. En forestilling der i den grad er brug for i dagens Danmark.