01 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anna Pihl åd af Det Kolde Bord

Teater skabt på 48 timer

Anna Pihl åd af Det Kolde Bord

Vi kender hende bedst fra tv-serien Anna Pihl – skuespilleren Charlotte Munck gjorde rent bord på den tilbagevendende succes, Det Kolde Bord. Fire verdenspremierer skabt på 48 timer.

"En kærlig krise". Holdet er fra venstre: skuespiller Henrik Blauner Clausen, dramatiker Marie Kilsgaard Møller, instruktør Niels Erling, skuespiller Kristian Grumme Nielsen, Jens Von Vinggaard og Charlotte Munck.
FOTO: Nicolai Egense Eilertsen Meilby
1 af 1

Det var lidt unfair. De fleste af de 16 skuespillere ved forestillingerne Det Kolde Bord på Teater Grob i København er scenekunstnere på vej – nye og mange af dem ukendte. Men ind kom så skuespilleren Charlotte Munck, nok bedst kendt fra tv-serien Anna Pihl, og åd af Det Kolde Bord i scenen i stykket "En kærlig krise".

Der er ikke meget etableret teater med statsstøtte over dette projekt. Det var teater i kamp.

Hun erobrede scenen totalt.

Nye og garvede

Konceptet Det Kolde Bord indbyder ellers til at nye og garvede skuespillere mixes sammen for at udjævne gabet mellem "wannebees" og etablerede scenekunstnere. Oven i kommer fire dramatikere og instruktører, heraf også nogle nye.

Det Kolde Bord er et tilbagevendende teaterkoncept, som gæster de danske teaterscener.

Fire dramatikere, fire instruktører, 16 skuespillere fik i lørdags til opgave at forberede et lille stykke på 30-40 minutter. Et enormt pres.
Dette er et glimrende koncept, der er tiltrængt. På den måde kan ny dansk scenekunst og dramatik blive tvunget frem. Dialetik in action. Denne gang var det da også teater i kamp. På Det Kolde Bords Facebook-side blev dette illustreret ved, at flere af de deltagende forleden desperat søgte øvelokaler, da de havde fået opgaven stillet!
Der er ikke meget "etableret teater med statsstøtte" over projektet. Befriende.

Rosalinde Maria Mynster er lovende

Ud over at Charlotte Munck gjorde godt indhug i Det Kolde Bord denne aften, glimrede især dramatikeren Rosalinde Maria Mynster med en præcis tekst til stykket "En svær fødsel".
Skuespilleren Jonas Kriegbaum viste en god evne til at favne publikum og give teksten liv.
Men også den lovende up-coming skuespiller Simone Vincents viste gode takter i at indleve sig i teksten "En spirende forelskelse".
Man blev ikke mæt af Det Kolde Bord, nærmere tvært imod. Man blev mere sulten efter spirende, nytænkende dansk dramatik.

06. jun. 2016 - 11:50   07. jun. 2016 - 10:34

Scene

Anders Fenger
Anmelder
3

Det Kolde Bord

Arrrangeret af foreningen: MedVenligHilsen.

Med 16 skuespillere, fire dramatikere og fire instruktører.

Kunstnerisk ledelse: Jacob Teglgaard, Magnus Iuel Berg og Thea Kulavig.

Teater Grob 5. juni.

Stykkerne kan opleves på teatre i Danmark i den kommende tid.