Siden tidsskriftet Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik i midten af 1990’erne sidst ændrede form og layout, har det været flot og indbydende. 

Budskabet har altid været både tværpolitisk og tværfagligt, som er rettet mod, at det nytter at gøre en indsats sammen. 

Tidskriftet "vil række ud til sine læsere og sprede et positivt budskab med en mangfoldig, videnskabelig og folkelig arbejderhistorie som kerne". Budskabet har altid været både tværpolitisk og tværfagligt, som er rettet mod, at det nytter at gøre en indsats sammen.

Nu har det atter fået et nyt format, layout, og papirkvaliteten er blevet forbedret. Fremover udkommer tidsskriftet med to årlige numre på omkring 160-180 sider. Det vil også fremover indeholde større artikler, debat- og anmeldelsessektioner samt "skrue op for tidsskriftets folkelige element med flere essays med gode historier".

Det vil bringe flere mindre artikler om historisk-politiske emner samt fortsat tilbyde gode fotos og illustrationer for at illustrere de mange forskellige udtryksformer, arbejderbevægelsen har benyttet sig af.

Minitema om Komintern

Det nye nummer har et minitema om "Komintern og de danske kommunister". Det indledes af en artikel af Julie Birkedal Riisbro om kommunisten Georg Laursen, der har været kurer for Lenin og hemmelig agent for Komintern. Derefter præsenterer historikeren Morten Møller sammendrag af sin bog om danske Ellen Schou og norske Adam Egede-Nissen der fandt hinanden i 1930’ernes Sovjet og overlevede udrensningerne.

Minitemaet afsluttes med en glimrende imaginær rundtur af Niels Erik Rosendal til Kominterns tre hovedbygninger i Moskva – Komintern og Sovjetunionens Kommunistiske Partis hovedkvarterer og Hotel Lux, samt et indblik i Kominterns hemmelige udlandsnetværk. Hotel Lux var ikke et turisthotel, men stedet hvor man indlogerede delegationer, Komintern-folk og udenlandske kommunister. 

Han runder af med en status over den nyeste viden om de danske Komintern-kurerer i 1930’erne De tre fine artikler har alle været omtalt i Arbejderen.

Fokus på Podemos

En af nummerets yderst spændende, større artikler er skrevet af Oscar Garcia Agustin. Den handler om det nye spanske venstrefløjsparti Podemos i Spanien, som han ser som en reaktion på det eksisterende politiske system i Spanien – betegnet som "78 regimet". Det vil sige overgangsperioden fra Franco diktaturet til borgerligt demokrati i midten af 70’erne. Han ser ’Podemos’ som ny form for relation mellem parti og sociale bevægelser, a la Syriza i Grækenland. En ny partitype.

En anden interessant artikel er Knud Knudsens "Arbejderhistorie – mellem socialhistorie, kulturhistorie og politisk historie’ der præsenterer nogle af de store debatter i den internationale historieskrivning om arbejderbevægelsen fra 1970’erne og frem. Det var debatter om den såkaldte ’nye kulturhistorie ‘der udfordrede flere grundlæggende tanker i arbejderhistorien, ikke mindst ’klassebegrebet’.

125 år med 1. maj

I en meget flot artikel markerer tidsskriftet, at det i år er 125 år siden de første 1. majdemonstrationer afholdtes i 1890. I tekst og billeder fortæller Knud Knudsen majdemonstrationernes historie op til i dag med fin vægtning på dagens danske historie. 

Sluttelig har nummeret tre anmeldelser. "Det indiskret samfund" handler om overvågningen i DDR. Den norske "Ble øst vest?" handler om livet i Europa efter murens fald. Den kunne gøres bedre. Endelig er der en fin anmeldelse af bogen "Kamppladser. Østarbejdere og social dumping i byggeriet" fra Informations Forlag. Bogen blev anmeldt i Arbejderen sidste år.     

Lad mig ønske tillykke til Danmarks flotteste og bedste tidsskrift for historie og anbefale det på det varmeste.