06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderhistorie ser på pligt og ret

Tidsskriftanmeldelse

Arbejderhistorie ser på pligt og ret

Historikeren Niels Finn Christiansen ser i det nye nummer af Arbejderhistorie nærmere på begrebet ’pligt og ret’, som atter er kommet på mode hos Socialdemokraterne. Begrebet er tidligere i historien blevet brugt mod folke uden arbejde - som i dag.

Cecilie Jørring og Sabine Køhn gennemgår debatterer i en artikel spækket med eksempler fra stilladsbranchen, bygge- og anlæg og avisomdelerbranchen den danske models udfordringer i EU. Her stilladsarbejdere foran retten i Aarhus.
FOTO: PN
1 af 1

Tidsskriftet Arbejderhistorie fra juli 2014 er denne gang spækket med fine artikler om blandt andet de filippinske hotelarbejdere i København fra 1960'erne til 1990'erne, om solidaritetens fleksibilitet og om nedslagtningen af arbejderklassen i det røde Wien i 1934.

Atter et anbefalelsesværdigt nummer af Arbejderhistorie.

Det startes med historikeren Niels Finn Christiansen, som har brugt professor Jørn Henrik Petersen jubilæumsbog "Pligt og ret. Refleksioner over den socialdemokratiske idearv" til at se nærmere på begrebet ’pligt og ret’, som atter er kommet på mode hos Socialdemokraterne.

Begrebet optrådte på de første fagforenings – og partifaner omkring 1890. Dog ikke så ofte som ’Frihed, Lighed og Broderskab’ og ’Enighed gør stærk’. Han kommer med eksempler på hvordan K. K. Steincke som "sandt at sige ikke var nogen blødsøden socialpolitisk slapper" i 1920’erne brugte parolen til at være efter folk uden arbejde. Som i dag. Og som i dag så Socialdemokraterne ikke staten som en klasses instrument, men som et ’fælles gode’ og et redskab ’for en højere retfærdighed’.

Det er en parole som efter konjunkturer bruges til at forskyde forholdet mellem stat/samfund på den ene side og individet på den anden.

Filippinske hotelarbejdere

En god og tankevækkende artikel er også Nina Trige Andersens artikel om de filippinske hotelarbejdere, der kom til København fra 1960’erne til 1990’erne.

Hun gennemgår, hvordan rekrutteringen foregik, relationen mellem de filippinske arbejdere og deres arbejdsgivere og de danske fagforeninger. Hun har interviewet en række af kvinderne og fulgt deres videre færd, hvoraf mange slog sig ned i Danmark, til deres egen overraskelse. Vi læser om uviljen mod dem, deres konflikt med at ville tjene så meget som muligt og solidariteten, overenskomstoverholdelse med mere.

Der gik omkring tre årtier fra de første filippinere blev ansat på københavnske hoteller til de blev en integreret del af det faglige arbejde. Konklusionen er, at der "ofte har været langt mellem migrantarbejdernes levede liv og sociale vilkår og fagbevægelsens strategier for organisering og faglig kamp i en verden, hvor folk bevæger sig, blandt andet over landegrænser".

Den danske model i EU

Cecilie Jørring og Sabine Køhn gennemgår flot ’Solidaritetens fleksibilitet’ og viser, hvorledes vores fagforeningskultur er til forhandling på et europæiseret arbejdsmarked.

I en artikel spækket med eksempler fra stilladsbranchen, bygge- og anlæg og avisomdelerbranchen, debatterer de den danske models udfordringer i EU, og hvordan forskelligartede branchevilkår viser sig afgørende for fagforeningsmedlemsskaber blandt polske arbejdere i Danmark.

Konklusionen er at "fagforeningens arbejde for at opnå solidaritet blandt arbejderne i brancherne må være fleksibel i forhold til branchernes forskellige vilkår".

Fra DDR til Wien

Jørgen Dragsdahl, har et gennemarbejdet debatindlæg om koldkrigsforskning, med udgangspunkt i koldkrigeren Bent Jensens bog "Ulve, får og vogtere". Efter at have klædt Jensen af, opfordrer Dragsdahl Folketinget til, at der bevilges penge til at "historikere kan gennemføre en efterkontrol af Bent Jensens værk".

Nummeret indeholder en lidt rodet artikel af Torkil Sørensen om DDR’s dobbelttydige forhold til den danske fredsbevægelse i 1980’erne, primært med vægt på organisationen ’Nej til Atomvåben’.

Der sluttes af med en yderst læseærdig artikel om "Den væbnede arbejderopstand i Wien 1934", af den velskrivende, men anti-kommunistiske, Alfred Lang. Artiklen dokumenterer, hvorledes fascisterne i 1934, med et passivt Socialdemokrati, der organiserede hovedparten af Østrigs arbejderklasse, kunne smadre ’Det røde Wien’.

I det socialistiske mønsterprojekt Karl Marx Hof, med 5000 beboere og en selvforvaltningsstruktur, dræbtes over 1000 arbejdere. Efter den fire dages opstand/nedslagtning flygtede 1500 kommunister og socialdemokrater til Sovjetunionen, hvor flere led en krank skæbne.

Derudover indeholder tidsskriftet som sædvanlig en række boganmelderser og nyt fra forskningen i arbejderbevægelsens historie.

Atter et anbefalelsesværdigt nummer.

16. sep. 2014 - 16:00   16. sep. 2014 - 16:10

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
4

Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik. Juli 2014 nr. 1. 128 sider illustreret. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. www.sfah.dk