Romanen "Dykkeren" foregår i havneområdet i Hamburg i begyndelsen af 1950’erne, hvor den erfarne dykker Hinrichs arbejder på at bjærge alt af værdi fra de sunkne krigsskibe efter de allieredes massebombninger.

En kvalitet ved bogen, er ud over Hinrichs historie, de fantastiske beskrivelser af arbejdslivet i havnen.

Hinrichs er enkemand med sønnen Timm og datteren Lena. Hun er 18 år og gravid med den småkriminelle og voldelige Manfred, der er i dykkerlære hos Hinrichs. 

Hinrichs har svært ved at få job. Han er ikke for gammel til at arbejde, men han har overskredet aldersgrænsen for at arbejde som dykker. Hinrichs vil ikke give op og forfalsker derfor sine papirer og fremstår som yngre. En historie som overalt i dagens Danmark udspilles for åbent tæppe.   

Det er kort efter krigen, og samfundet dyrker ungdommens kraft og energi, das Wirtschaftswunder(det økonomiske opsving) og fremskridt med medmenneskeligheden som offer.

Kort sagt lever Hinrichs et liv på bunden men kæmper en hård kamp for sig og sine. En stille eksistens hvis skæbne vil berøre alle humanister.

Historien er fortalt stille og roligt, og omgangstonen også som undertegnede husker den i 50’erne. En kvalitet ved bogen, er ud over Hinrichs historie, de fantastiske beskrivelser af arbejdslivet i havnen. Beskrivelser der danner helt klare billeder af, hvordan dykkerne arbejder på bunden af havnen i mørke og mudder med gammeldags udstyr, og hvordan de kæmper sig frem til varerne: lig og fordrejet jern.   

Siegfried Lenz udsendte "Der Mann im Strom" i 1957. Den er senere filmatiseret og fås i dag på dvd. Den kan varmt anbefales, ligesom hans roman ’Tysktimen’ fra 1968.

Lenz blev som 17-årig indkaldt til den nazistiske marine, inden han deserterede i slutningen af krigen og gemte sig i Næstved og blev tolk. Lenz fik stærke bånd til Danmark, og havde i 26 år sommerhus på Sydfyn. Han døde i 2014 og er i dag æresborger i Hamborg.