"Blodbrødre" er intet mindre end en gribende historie, der udspiller sig i gaderne omkring Alexander Platz i Berlin 1932. Året før Hitlers nazister kom til magten.

En barsk bog, der fornemt og ligetil beskriver Berlins nederste lag kort før nazismen brød igennem.  

Vi møder en gruppe drenge, der kalder sig Blodbrødrene. Mange af drengene er stukket af fra opdragelsesanstalter og drømmer om et ordentligt liv.

Nu er de overladt til sig selv blandt Berlins tabere, plattenslagere, ludere, alfonser og hjemløse unge på gaderne efter Første Verdenskrig. Mange er flygtede fra børnehjem og opdragelsesanstalter, hvor både fysisk og psykisk vold var en del af hverdagen.

Bander som "Blodbrødrene" var både en beskyttelse og tryghed samt et udtryk for en proletarisk subkultur. Enkelte blev bydrenge eller daglejere. Man mødtes i nedlagte fabrikshaller, drak og dansede. Diskuterede og hjalp hinanden.

Bogen er fuld af gribende historier som den,hvor de starter en forretning med at opkøbe gamle sko, sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste, indtil myndighederne stopper dem.

Bogen følger slænget døgnet rundt gennem druk, slåskampe, kriminalitet, prostitution, kedsomhed og fattigdom. Et liv i kamp for tilværelsen, men hvor myndigheder og fjender står på spring for at ødelægge deres drømme.  

"Blodbrødre" har meget tilfælles med Alfred Döblins fantastiske "Berlin Alexanderplatz" (filmatiseret af  Fassbinder). Men vigtigst har den træk, der minder om vore dages ghettoer. I dag findes der over to millioner børn i Tyskland under fattigdomsgrænsen.  

En barsk bog, der fornemt og ligetil beskriver Berlins nederste lag kort før nazismen brød igennem. Bogen blev forbudt af nazisterne og brændt på bålet sammen med andre progressive forfatteres værker.

Ernst Haffner var journalist og socialarbejder for børn og unge i Berlin fra 1925-33. Blodbrødre er forfatterens eneste bog. Han forsvandt i Hitlers dødsmaskine og er aldrig blevet fundet.