Der har gennem tiderne boet mange fattige kunstmalere på Nørrebro, men det er få, der har hentet deres motiver fra kvarteret, i så høj grad som "Barbermaleren", John Christensen (1896-1940), gjorde det. Han havde en barbersalon på Kapelvej 7A lige overfor Assistens Kirkegård, og når der ikke var kunder i butikken, byttede han barberkniven ud med blyanten eller malerpenslen og hentede sine motiver lige uden for døren.

Hanne Abildgaard har i et uakademisk sprog trukket den spændende og "folkelige" kunstner ud af glemslen.

I 2001 fik Arbejdermuseet overdraget en stor samling af hans tegninger og malerier. Dengang arbejdede kunsthistorikeren Hanne Abildgaard på museet, og hun fattede interesse for ham. I flere år arbejdede hun med tanken om at skrive en bog om ham, og i 2013 lykkedes det at skaffe midler, så hun kunne forske i hans liv og samtid. Resultatet er blevet bogen "Barbermaleren John Christensen", som netop er udkommet.

John C. var selvlært og begyndte at male i 1923, samtidig med at han åbnede barbersalonen, og han havde sin debut i 1928 på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling). Selv om han havde sin helt egen måde at male og tegne på, og derfor altid er genkendelig, så kan man finde påvirkninger fra både Chagall, Munch og Grosz, og hans bekendtskab med Hjort Nielsen og ikke mindst Jens Søndergaard fornægter sig ikke.

Virkeligheden som motiv

Der er ikke social indignation i hans billeder. Han skildrer simpelthen virkeligheden, som han så den på Nørrebro året rundt i sne, sol, skumring og lys, og motiverne kan være demonstrationer med røde faner, begravelsesoptog, legende børn, frugthandlere og sporvogne. Han erklærede i et interview, at han var socialdemokrat, og i 1937 skænkede han sammen med mange andre kendte malere arbejder til udstillingen "Danske kunstneres Spaniens-udstilling".

Da han i 1937 fik et stort legat og havde succes med at sælge sine værker, holdt han op med at være barber og blev fuldtidskunstner. Samtidigt købte han et sommerhus i Vridsløsemagle, hvorfra der stammer en række billeder, der viser glæden ved livet i modsætning til de tidligere mere makabre fra kirkegården.

Barbersalonen blev solgt, men den nye ejer stoppede i 1940, og lokalerne blev overtaget af et bedemandsfirma til opbevaring af kister. Barberskiltet blev skiftet ud med skiltet "En stilfuld begravelse er det bedste minde", en fin pendant til de mange malerier med ligtog, begravelser og knokkelmænd på Assistens Kirkegård, hvor John C. ligger begravet under en gravsten udhugget af en anden Nørrebrodreng, Henry Heerup. 

Hverken avantgarde eller tradition  

Mens han levede, blev der skrevet meget om ham, og i trediverne blev han rosende anmeldt i aviserne, men kunsthistorisk er han derefter forsvundet, fordi han hverken hørte til de såkaldte avantgardister eller traditionalister, men havde fundet sin helt egen stil. Med denne udgivelse har Hanne Abildgaard i et uakademisk sprog trukket den spændende og "folkelige" kunstner – i ordets bedste betydning - ud af glemslen, sat ham ind i en kunsthistorisk sammenhæng, og dermed givet ham et værdigt minde.

I anledning af udgivelsen viser Arbejdermuseet på Festsalens balkon en udstilling med de 85 værker af Barbermaleren, som museet ejer, det drejer sig om malerier, skitser, stregtegninger og grafiske værker. Man kunne have ønsket sig, at museet havde stået for en større udstilling med værker fra andre museer og private samlinger, men den har vi til gode.