I sin 25. og sidste sæson som leder af Sommerballetten på Bellevue Teatret nord for København har teaterdirektør Alexander Kølpin satset hele den æstetiske og sceniske butik. Det sker med opførelsen af den russiske forfatter Vladimir Nabokovs (1899-1977) roman "Lolita". Det regnes blandt det 20. århundredes største litterære værker.

Bogen blev ved udgivelsen i Paris 1955 fulgt af adskillige hævede øjenbryn i den engelsksprogede, litterære verden. Det skyldtes ikke dens tema, en 38-årig litteraturprofessors hang til sex med småpiger, men værkets modernistiske form med sin klasse- og samfundskritik. "Lolita" som sproglig konstruktion gjorde med ét slag Nabokov til superstar i USA.

Sommerballettens "Lolita" er et mesterværk, og det skyldes for det første Cathy Marston, britisk danser, koreograf og instruktør, som også stod bag "Elefantmanden" i 2013. Hendes feminine udlægning af den komplekse og moralsk anløbne historie vender sten efter sten af det ulige forhold mellem den liderlige litteraturprofessor Humboldt Humboldt og hans sexlegetøj, den 12-årige "white trash"-tøs Dolores.

Dernæst formår komponist Jesper Mechlenburg at indfange og udvikle historiens sarte følelsesmæssige lag. Det sker med en inciterende blanding af 50'er "Lollypop"-pastiche, nyklassisk musik og et strejf af club-track.

Endelig er Ida Praetorius fra Den Kongelige Ballet øjenguf i rollen som den attråede smånymfe. Med djævelsk præcision udfolder hun barnets gryende seksualitet, først med små, generte bevægelser, senere med det erotiske raseri, der opstår, da hun opdager sin magt over den mand, der udnytter hende.

Omkring sig har hun et på én gang maskulint og følsomt modstykke i duoen Gildas Diquero og Mads Blangstrup, der krakelerer som den spaltede Humboldt Humboldt i hans totale nedtur.

"Lolita" er et mageløst drama om erotisk besættelse og magtbegær.