Statens Museum for Kunst havde for et par år siden en stor udstilling med Englands nok mest berømte maler William Turner (1775-1851). Så vi kender ham godt herhjemme. Det er ham, der svælger i skibsvrag og voldsomme bølger, ham der lagde op til impressionismen med lysende gule himle over næsten abstrakte landskaber.
Vi ser den gale maler Turner bundet fast til en skibsmast i snestorm for at opleve, hvordan lyset ter sig under særlige forhold.
”Mr.Turner” er ikke nogen let film at elske, for den britiske instruktør Mike Leigh har ikke ønsket at lave en biografi over Turners liv, men præsenterer os for mange små usammenhængende scener fra de sidste 25 år af Turners liv. Maleren Turner er så sandelig heller ikke let at elske, på trods af sine visuelt fantastiske mesterværker.
Geniet Turner
Turner var et geni. Han kom ind på Royal Academy of Arts allerede som 15-årig. Han var en selvisk og vulgær særling, der hensynsløst udnyttede sin husholderske Hannah, benægtede sine børn, sleskede for sine adelige beundrere og blev dybt såret, når satirikere gjorde grin med ham. Måske kan man undskylde hans egoistiske og anarkistiske optræden, når man ved, at hans mor i forbindelse med en lillesøsters død i 1883 blev sindssyg, hvorefter Turner gennem 30 år levede alene med sin flinke beundrende far som tjener og assistent.
Turner elsker at male Themsen men rejser ofte rundt i England efter havmotiver. En dag træffer han i et lille pensionat nær Dovers klinter Mrs. Sophia Booth. Lyset er noget særligt her, så han kommer tilbage flere gange, og da Mrs. Booth er blevet enke, flytter han ind hos hende. De lever sammen i 18 år uden husholdersken Hannahs viden.
Til det engelske folk
Undervejs i filmen ser vi Turner tegne hurtige skitser og male imponerende billeder, som det berømte gule tog-maleri ”Rain, Steam and Speed. The Great Western Railway” fra 1844. Vi ser den gale maler Turner bundet fast til en skibsmast i snestorm for at opleve, hvordan lyset ter sig under særlige forhold. Vi møder den smålige Turner sammen med maleren Benjamin Haydon, der konstant er i pengemangel, og den large Turner, der ikke vil sælge hele sin produktion af billeder til en amerikansk millionær for 120.000 pund, fordi siger Turner: ”Mine værker tilhører det engelske folk”.
Selvsikker og optimistisk troede han, at man efter hans død ville sørge for et galleri til alle hans værker. Og det på trods af at alle vidste, at Dronning Victoria ikke satte ham højt. Men Turner fik desværre ikke noget galleri.
Filmens fotograf, Dick Pope, viser os et fortryllende smukt England, hvor naturen fremstår lige så lysende dejlig som i Turners vidunderligt farvestærke malerier, og det er betagende. Ved filmfestvalen i Cannes 1996 snuppede instruktøren Mike Leigh med sin film ”Hemmeligheder og Løgne” lige for næsen af Lars von Trier med ”Breaking the waves”. I 2014 hvor ”Mr. Turner” deltog i hovedkonkurrencen måtte Mike Leigh nøjes med en skuespillerpris til Timothy Spall for en gryntende og brummende pragtpræstation.