Engang var Riggan Thomson en berømt filmstjerne, "Birdman". Den første og den største af de store superhelte. Efter tre succesfulde film ønsker han mere end berømmelse; han vil respekteres som en seriøs kunstner.

Kun iført underbukser, fanges han på utallige mobiltelefoner, lægges ud på YouTube og bliver med et sindsygt populær.

Han prøver at sætte et teaterstykke op på Broadway med sig selv i hovedrollen. Nu skal han vise folk, at han er mere end en udbrændt helt. Riggans selvsikkerhed er dog helt ude af kontrol, og hans alter ego, Birdman, følger ham overalt og pointerer, at han lige nu er ved at køre sin karriere i sænk.

Riggans datter Sam kritiserer ham for at være ude af kontakt med den virkelige verden. Hans kollega, supertalentet Mike Shiner, insisterer på, at alt skal være så realistisk som muligt – selv samlejer på scenen.

Riggan kæmper med sig selv og med sine kollegers forventninger og håb, og især mod New York Times’ anmelder en ældre dame, der foragter Rigan. Da han ved et uheld lukkes ude af teatret og kun iført underbukser, fanges han på utallige mobiltelefoner, lægges ud på YoTube og bliver med et sindsygt populær.

Michael Keaton, der som en af de første i spillede Batman i 1989 og 1992, er fremragende som den usikre Riggan. Først meget sent fatter han, at anerkendelse og berømmelse er flygtige; det vigtigste i tilværelsen er kærlighed.

Edward Norton er forrygende morsom som den fanden-i-voldske Shiner, og Emma Stone er fin som den desillusionerede datter. Den mexikanske instruktør Alejandro G. Inárritu har tidligere instrueret "Love is a Bitch", "21 gram", "Babel" og "Biutiful".

Det er værd at tænke nærmere over filmens undertitel, "The unexpected virtue of ignorance", mens man forsøger at fange trådene i Inárritus sorte komediedrama. Selv var jeg lidt usikker på slutningen. Er Riggan virkelig Birdman? - og kan han virkelig flyve rundt mellem New Yorks skyskrabere?