Jeg måtte knibe mig i armen – er det tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der fortæller, eller er det Per Højholt post mortem, der lader sin Gitte genopstå gennem journalisten Nina Munch-Perrin?

For mig er frihed at kunne bestemme over sig selv og sige: "Nu spiser jeg ikke flere kager".
Helle Thorning-Schmidt

I 1981 udkom Gittes monologer, der på en kritisk, men kærlig måde, anskueliggjorde sammenhængen mellem jagten på materialistisk status og politisk bevidsthedsdannelse. I takt med at Toyota rykker ind i carporten, borgerliggøres den socialdemokratiske kernevælger.

Begreber som solidaritet, tolerance og frihed bliver nu gjort op i bytteværdi (i dag hedder det "noget for noget" eller "ret og pligt"). Et godt eksempel er Gittes monolog om frihed. Gittes mand, Preben, synes, at de skal være fælles om det hele – også frihed, men som Gitte udtrykker det:

"for hvis jeg mister mi’ frihed, ikk oss’,
så mister jeg mi’ idenditet, altså
det føler jeg bar’,
og den ve’ jeg da nødig gå glip a’,
hvor er vi så henn’, ikk oss’, med hus og al ting?
Nej, mi’ frihed, altså,
det bar’ mig Susanne, det er’et godt nok."

I Helles (Thorning-Schmidt) fortælling til Nina (Much-Perrin) får vi denne version af frihedsbegrebet:

"for mig handler ægte frihed om, at man kan sige: "Nu gør jeg det her. Det er ikke specielt det, jeg har lyst til, men nu gør jeg det." Det er der rigtig meget frihed i. Nogen tror, at frihed er at kunne gøre lige, hvad man vil og være fri for at tage ansvar. Men for mig er frihed at kunne bestemme over sig selv og sige: "Nu spiser jeg ikke flere kager". "Nu ser jeg ikke flere tv-serier" eller "Nu går jeg i seng". Nu gør jeg det jeg skal… Det, der kræves og skal til. Jeg kan godt lide, at man gør det, man skal, og at det ikke er ligegyldigt."

Politiker uden politisk projekt

Allerede i det indledende kapitel fornemmes det, at denne bog IKKE kommer til at handle om politik, og ideologi og visioner bliver da osse totalt fraværende. Godt nok postuleres det adskillige gange, at HT-S havde et politisk projekt, men det bliver ikke beskrevet udover "at slå Anders Fogh"(med dennes egen politik. Anmelders udhævning).

Bogen handler først og fremmest om Helles beretning om Helle fra Ishøj – "en tilsyneladende ret almindelig, arbejdsom pige med et godt humør, der voksede op og viste sig at være stærkere, stædigere og mere udholdende end alle de andre. Om, og ikke mindst, så intenst fokuseret på at nå sine mål, at selv hendes argeste modstander i dag anerkender, at hun er gjort af et helt særligt stof". Jo, bogen handler meget om levebrød, moderskab og karriere.

Helle Thorning-Schmidts humanistiske og moralske indstilling til verdens uretfærdigheder virker påklistret og er ueksemplificeret.

HT-S som politiker har sit udspring i EU's politiske jet-set bestående af levebrødspolitikere og teknokrater. Det ses senere s. 112-116, hvor det beskrives, at HT-S politiske engagement IKKE udvikles gennem et parti, men gennem personlige relationer og ambitioner - bekendtskaberne gennem the Kinnocks til New Labour.

Kapitlet Karrierekvinde s. 122-146 er helt centralt. Vi ser at HT-S absolut IKKE har noget politisk projekt, fordi hun ikke har nogen politisk ideologi. Hvis tilfældighederne havde artet sig anderledes, kunne hun såmænd lige så godt være blevet medlem af V eller RV.

Kapitalismen som det bedste system

Den humanistiske og moralske indstilling til verdens uretfærdigheder virker påklistret og er ueksemplificeret. Politisk har den under ingen omstændigheder sat sig igennem, da hun var ved magten.

Det tætteste HT-S kommer en politisk erklæring er på s. 136, hvor hun kalder kapitalismen "det bedste system, vi har." Men, som hun samtidig påpeger, skaber et helt skævt samfund, hvis det ikke bliver reguleret. Opgaven må være at finde den bedste balance mellem de frie markedskræfter og regulering til fordel for de mange inklusive miljøet. At skabe retfærdighed og fairness."

Man dør ikke af at læse bogen. Man kan endda få sig et ufrivilligt grin.