På overfladen ligner verdens store våbenfirmaer alle andre firmaer: De har flot layoutede hjemmesider, de har produkter de vil sælge, de har velklædte PR-folk og reklamevideoer med budskaber om, at våben og militærteknologi kan gøre en forskel og sikre fred og tryghed.

Statsoverhovederne er salgschefer for deres landes store våbenfabrikker. 

Men vi skal ikke tage fejl.

Dokumentarfilmen "Shadow World - bag om den internationale våbenhandel" tager os med om bag facaden, ind i en verden hvor krigspolitikere og våbenindustrien skiftes til at fodre hinanden med dollar- og eurosedler, hvor beslutninger om nye krige bliver taget, og hvor det flyder med blodige civile ofre.

Filmen opremser en række store våbenhandler, der er blevet indgået, fordi politikere er blevet bestukket med millioner: Som det tidligere British Aerospace, nu BAE Systems, der ifølge dokumentaren, betalte store beløb under bordet for at få Saudi-Arabien til at købe britiske Tornado- og Hawkjagere.

Eller da Reagan-regeringen i 1980'erne i al hemmelighed solgte våben til Iran og brugte overskuddet fra salget til at finansiere contraerne, der bekæmpede det revolutionære styre i Nicaragua.

Krig er godt for våbenindustrien

Krig er godt for våbenindustrien: I september 2014 indtager Obama talerstolen på plænen foran Det Hvide Hus og bebuder, at amerikansk militær har fået grønt lys til at bombe IS i Syrien. Umiddelbart efter sætter USA's største våbenfirmaer Lockheed Martin, Raytheon, Northrop og General Dynamics rekord på børsen. Aktionærerne tjener tykt på de mange konflikter rundt om i verden.

Men våbenfirmaerne nøjes ikke med at tjene penge. De påvirker også den måde konflikter bliver håndteret på.

- Det militærindustrielle kompleks, især i den ekstreme version vi ser i dag, ødelægger diplomatiet. Det ødelægger viljen og evnen til diplomati, fortæller Lawrence Wilkerson, pensioneret general i USA's hær og tidligere stabschef for udenrigsministeren.

Dokumentaren tager os med til Israel, hvor de israelske våbenfirmaer tjener styrtende på, at deres produkter "Combat proven" - er afprøvet i kamp.

- Cirka hvert andet år angriber Israel, Gaza, og lige efter afholder de en messe, hvor israelske våbenfabrikker præsenterer deres teknologi. Virksomhederne, som efterhånden spiller en stor rolle i Israels økonomi, er afhængige af krigene. Det bedste salgsargument er: ”Vi har afprøvet det på mennesker”, fortæller Shir Hever, israelsk økonom, Alternative Information Center.

Hans ord falder samtidig med, at en PR-video fra den israelske våbenproducent Rafael og liveoptagelser af israelsk militærs angreb på Gaza i 2014 kører i baggrunden.

Droneangreb uden rettergang

I USA gennemfører regeringen hemmelige dødsoperationer med droner overalt i verden. De hemmelige droneangreb blev for alvor sat i system under præsident Obama.

Ifølge dokumentaren udarbejdede Obamas administration en "fordelingsmatrix" - en slags algoritme for, hvem der skal dø, og hvem der skal tages til fange i kampen mod terror. Og der bliver holdt såkaldte terror-tirsdagsmøder i Det Hvide Hus, hvor Obama sammen med en lille udvalgt skare, bag lukkede døre, gennemgår dødslisterne.

- Det bliver i orden at dræbe på afstand uden kendelse eller rettergang eller nævninge, og henrettelsen foregår på åben skærm, fortæller James Der Derian, Center for Internationale Sikkerhedsstudier, University of Sydney. Mens han taler vises klip fra en droneoptagelse med et sigtekorn rettet mod en mand, der går på en lille vej et sted i Mellemøsten. Sekunder efter bliver billedet fyldt med røg. En amerikansk drone har sendt et missil afsted og dræbt manden.

Men dokumentaren viser også modstanden mod den omfattende våbenhandel og de medfølgende krige. Obama bliver for en gangs skyld tavs, da en kvinde fra den amerikanske fredsorganisation Code Pink på et pressemøde konfronterer ham med de civile ofre for USA's dronekrig i Pakistan.

Våbenfirmaerne bruger omfattende korruption og bestikker politikere for at få deres kontrakter hjem. I Storbritannien var premierminister Tony Blair personligt med til at presse flere våbenhandler igennem. Det nåede det britiske Kontor for Særlig Økonomisk Kriminalitet at finde ud af, før undersøgelsen blev lukket ned af Tony Blair.

Kampfly i stedet for medicin

Dokumentaren fortæller historien om, hvordan den britiske premierminister tog til Sydafrika for at gøde jorden for den britiske våbenproducent BAE Systems. Kort efter køber den sydafrikanske regering britiske kampfly, der var mere end dobbelt så dyre, som de kampfly det sydafrikanske luftvåben ønskede.

Den sydafrikanske regering besluttede at bruge omkring ti milliarder dollar ud af et ret begrænset statsbudget på oprustning - i stedet for at skaffe livsvigtig medicin til de seks millioner sydafrikanere, der havde hiv/aids.

Våbenfirmaerne nøjes ikke med at tjene penge. De påvirker også den måde konflikter bliver håndteret på.

- Den primære grund var, at omkring 300 millioner dollar blev betalt under bordet til fremtrædende politikere. Statsoverhovederne er salgschefer for deres landes store våbenfabrikker. Sådan er fremgangsmåden hos store våbenproducenter over hele verden, fortæller Andrew Feinstein. 

Han sad i det sydafrikanske parlament for ANC fra 1997 til 2001, hvorefter han trak sig i protest, fordi regeringen ikke ville undersøge korruptionsanklager omkring et våbensalg med en værdi på omregnet 33 milliarder kroner.

Feinstein er i dag bosat i London, hvor han arbejder mod korruptionen, og han er desuden forfatter til bogen bag filmen Shadow World: Inside the Global Arms Trade, som danner forlæg for filmen af samme navn.

Omkring 365.000 sydafrikanere er døde på grund af mangel på antiretrovirale lægemidler, som den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki påstod, at regeringen ikke havde råd til.

- Korruption er ofte drivkraft bag international våbenhandel. Mange handler ville ikke finde sted, hvis de ikke indebar muligheder for personlig vinding, fortæller Samuel Perlo-Freeman, forsvarsøkonom hos det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.

Krig er Pandoras æske

Tidligere krigskorrespondent for New York Times, Chris Hedges, der i årevis har dækket et hav af krige og konflikter over hele verden, får det sidste ord:

- I det øjeblik man starter en krig, åbner man en slags Pandoras æske, og krigen får sit eget liv. Brugen af den form for vold har uoverskuelige konsekvenser, og den styrer én i nogle retninger, man aldrig havde forestillet sig. Sådan er det med krig. Så billederne af krig er under omhyggelig kontrol, og i modstrid med de løgne, der er blevet spredt af samfundets institutioner: Skoler, regeringer, underholdningsbranchen, pressen. Når man knuser myten og begynder at forstå, hvad teknologisk krigsførelse er, nemlig ren og skær mord, ville folk blive så frastødt, at det ville være svært at føre krig.

Fik du ikke set dokumentaren? Fortvivl ikke! Du kan nå det endnu på dr.dk