Flemming B. Muus er en af det borgerlige Danmarks største helte fra modstandskampen. En ny bog viser, at han desuden stjal fra modstandsbevægelsen, og, hvad der er kendt, bekæmpede kommunisterne og forsøgte at isolere dem.

Flemming Muus var en bandit, hvis arbejde havde til formål at modarbejde kommunisterne og hindre, at de fik yderligere indflydelse.

Historien om Muus, der under besættelsen endte som nedkastningschef, er historien om overklassedrengen, der som 25-årig blev sendt til det vestafrikanske land Liberia af sine forældre, grundet forfalskning af checks i familiens navn.

Ved besættelsens start blev han rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste, SOE, hvis opgave var at støtte de forskellige landes modstandsbevægelser og bekæmpe kommunisternes indflydelse. Han blev nedkastet i Danmark i 1943, som leder af SOE’s arbejde, og blev senere medlem af Frihedsrådet som repræsentant for de frie danske i udlandet.

Han knyttede sig hurtigt til de borgerlige og militære kredse i modstandsbevægelsen og fik et vist ry som nedkastningschef og fordeler af våben og sprængstof.

Manglede ikke noget

Hans overklasse levevis fortsatte dog under besættelsen, og han og omgangskredsen manglede ikke noget. Noget, der skabte modstand i modstandsbevægelsen, der manglede alt, bortset fra solidaritet.

I december 1944 blev han sigtet for underslæb af 600.000 kroner mod modstandsbevægelsen og i 1946 dømt to års ubetinget fængsel, der dog blev ændret til noget så sjældent som landsforvisning. Allerede i 1949 var han dog tilbage igen, da ledende socialdemokrater talte hans sag.

Han blev udelukket af 'det gode selskab' og på det officielle billede af Frihedsrådet er han heller ikke. Muus syn på de øvrige modstandsfolk, var at "mange modstandsfolk troede, at de efter frihedskampen kunne opnå en position som tak for indsatsen. De burde i stedet have trukket sig tilbage, anonymt så hurtigt som muligt efter befrielsen. De ønskede at blive betragtet som helte, men var kun soldater".

Misinformation

Efter krigen skrev Muus en række bøger, herunder den kendte "Ingen tænder et lys" (1950) og de populære drengebøger (Bo-bøgerne) samt flere erindringsbøger.

Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade har skrevet et spændende og skarpt portræt af en borgerlig ’modstandshelt’, hvis lange fingre ikke kun var ude efter kommunisterne.

Bogens påstand er, at han var både helt og skurk, og "måske den vigtigste enkeltperson i modstandskampen, i hvert fald i de næsten to år, han var faldskærmschef" er dog misinformation.

Han var en bandit, hvis arbejde havde til formål at modarbejde kommunisternes ledende rolle i modstandskampen og hindre, at de fik yderligere indflydelse.