Sagaen om Hercules er et græsk helteepos. Som søn af guden Zeus er Hercules født til noget stort. Men han har også fjender, som kun er ude på at få bugt med ham.

Hovederne flyver rundt, og når så samtidig filmen er i 3D, er man næsten ved at få dem i hovedet.

Han er berømt for sine overjordiske heltegerninger, som indebærer de verdensberømte "12 prøver", de sværeste opgaver i oldtidens Grækenland.

Men Herkules plages af fortiden og er blevet en omvandrende lejemorder, der sammen med sine loyale krigere tjener fedt på, at alle kender hans navn, og hvad han står for.

Herkules indblandes imidlertid i en blodig borgerkrig, som han sætter sig for at afslutte. Den retmæssige konge af landet Trakien skal tilbage på tronen, og Herkules er klar tilat teste grænserne for sin egen styrke for at opnå målet.

På sin vej møder han utrolige fjender, og Herkules bliver sat på prøver, som han aldrig havde forestillet sig.

Computerteknikken inden for spillefilm er efterhånden blevet så avanceret, og det bliver mere og mere blodigt. Hovederne flyver rundt, og når så samtidig filmen er i 3 D, er man næsten ved at få dem i hovedet.

"Hercules" adskiller sig ikke fra så mange andre Hollywood film, der handler om den gode ener, der ser sig omgivet af forræddere og sadistiske mordere.

Vi har haft Rambo, vi har haft Die Hard, vi har haft Braveheart. Den fantastiske ener kan enten ende med at blive slået ihjel eller ende som konge. Hercules ender som det sidste, efter at han har fået elimineret alle sine fjender.

Hollywood kan håndværket med at lave store spektakulære film, og vil man blot underholdes i halvanden times tid, så kan man godt se "Hercules", men man går fra biografen med en følelse af tomhed og amerikansk imperialistisk overlegenhed. I hvert fald når det gælder film.

I den reelle verden er de virkelige helte, de som afslører alle svinestregerne, jo set med amerikanske øjne en stor forræder. Tænk bare på Edward Snowden.