01 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bustin Jieber har brug for en pause

Teaterstykke om presset popstjerne

Bustin Jieber har brug for en pause

Fokus på den canadiske popstjerne Justin Bieber, der er træt af at turnere, de hysteriske fans og de mange koncerter.

Mathilde Eusebius (til venstre) og Ida Lund rammer teenage-pigernes alder med deres skuespil.
FOTO: Tinus Buus
1 af 1

Man skal huske ikke at presse sig selv for meget.

Det er et af budskaberne i teaterstykket "Bustin Jieber har brug for en pause" på Zangenbergs Teater.

Stykket er underholdende, hvad enten man er kæmpe fan af Justin Bieber  – en lille smule, eller fuldstændig ligeglad med ham.

Emnet i stykket handler om, at den unge popstjerne Justin Bieber ikke skal overarbejde sig selv i musikindustrien med de ellevilde fans og de 150 koncerter om året. 

Fanklubben

Pigerne Caroline og Fanny har en lille Justin Bieber fanklub på deres skole kaldet "Den Officielle Danske Fanklub for Justin Drew Biebers Ve og Vel på Sjælland og Øerne", men det holder ikke deres visioner for fanklubbens fremtid nede. De vil lave en støttekoncert for Justin Bieber. Det kan de selvfølgeligt gøre, for de har jo ligeså mange timer i døgnet som Justin Bieber.

Skuespillerne Mathilde Eusebius og Ida Lund spiller to skolepiger, der er helt vilde med Justin Bieber.

Skuespil og scenografi

Selvom skuespillerne ikke er i samme alder som de to teenagepiger, de spiller, er de alligevel ret gode til at ramme pigernes alder med deres skuespil. De bruger nogle få engelske ord og fangirl-glæden til Justin Bieber til at vise dem selv som to unge teenagere, der elsker Justin Biebers musik – og hans udseende selvfølgelig.

De bruger røgkastere, en projektor, nogle få kasser og endda en diskokugle i det varme rum. Røgkasteren bliver brugt til deres støttekoncert til Justin Bieber eller "Bustin Jieber", som de kalder ham på grund af copyright. Kasserne bruger de som stole. 

Stykket er underholdende, hvad enten man er kæmpe fan af Justin Bieber  – en lille smule, eller fuldstændig ligeglad med ham.

De bruger ikke jokes, men alligevel er det ret svært at lade være med at grine.

Jeg troede for eksempel ikke, at jeg ville kunne lide forestillingen, da jeg stort set selv kun hører metal. Jeg morede mig alligevel i den time, stykket varede. Selve stykket var meget underholdende. Lokalet, forstillingen foregår i, er meget varmt, men det stopper ikke publikum i at grine. Skuspillet, sammen med brugen af kulisser, giver en sjov og varm oplevelse.

Jonathan Japsen går i 8. klasse på Guldberg Skole i København og har i uge 10 været i erhvervspraktik på Arbejderen.

07. mar. 2018 - 09:37   28. mar. 2018 - 08:49

Teater

Jonathan Japsen
Anmelder
5

Bustin Jieber har brug for en pause.

Tekst: Josefine Eusebius.

Iscenesættelse: Nicolai Nyholm.

Scenografi: Cæcilie Telling.

Lyddesign: Anja Tietze Lahrmann.

Medvirkende: Ida Lund og Mathilde Eusebius.

Varighed: 60 minutter.

Aldersgruppe: 11-14 år.

Turneforestilling. Spiller på Zangenbergs Teater i København 6.-7. marts (www.zangenbergsteater.dk) samt på Aprilfestival 2018 (www.aprilfestival.dk) i Syddjurs. 

www.teaterdoegdi.com