I romanen "Papirtigeren" af Henrik Stamer Hedin følger vi Christians lange rejse fra hans barndom i efterkrigstiden til hans voksenliv.

Christian er en dreng født omkring 1945, og som altid: Man er sikker på moderen, men det kan være problematisk, hvem der er faderen. Han var måske tysk soldat.

Romanen har alt det, vi læsere ønsker, og fortjener et stort publikum

Christian vokser op ved en såkaldt "onkel" Anton og "tante" Ingeborg i Frøstrup i det jyske. Han har dog nogle få gange om året kontakt til sin moder.

Da han er konfirmeret, er moderen blevet gift med en sagfører, og hun henter Christian hjem til et helt andet miljø ved Øresundskysten. Christians lange rejse er begyndt, men først skal han uddannes.

Vi får en beskrivelse af hans liv i dette miljø, der naturligvis også omfatte besøg i det nordsjællandske, hvor flere af de mere velstående, som bekendt har deres sommerhuse. Henrik afslører et godt kendskab til både Nordsjælland og senere til USA og Vietnam og landene der omkring.

Vi møder Christian, der er blevet til Chris, og løjtnant i den amerikanske hær i krigen i Vietnam. Krigen synger på sine sidste vers. Vi får en skildring af livet blandt soldaterne, både ved fronten og når de er på orlov.

Chris møde en Vietnamesisk kvinde Waw, som, siden hun var 10 år, har levet som groft udnyttet sex objekt og kan fortælle Chris, at det eneste hun har lært, er at tilfredsstille mænd. Mellem Chris og Waw opstår et ambivalent forhold.

Krigen slutter med det bekendte nederlag til USA. Chris kommer såret og som en af de sidste ud af Vietnam. Han får ansættelse i den amerikanske administration, men søger tilbage til Østen i et forsøg på at finde Waw, med hvem han har fået en søn. Han bliver viklet ind i grupper, for hvem krigen aldrig er sluttet, men som nu forsøger at lever af handel og smugling af narkotika med mere.

Vi får en beskrivelse af de områder, hvor amerikanerne har skabt døde skove, hvor træer står nøgne og som søjler, og hvor vandet stinger af råddenskab. Kemisk krig blev brugt mod et folk, som meget uamerikansk ønskede at leve i fred på egne betingelser.

Det vil føre for langt at gennemgå hele bogens handling, og jeg skal ikke her røbe, hvor og hvordan Chris lange rejse slutter. Den nye roman har alt det, vi læsere ønsker. Den er velskrevet. Den er dramatisk. Den er realistisk. Og den minder os om en del af Østens historie, som den udspillede sig for cirka 50 år siden.

Forfatteren Henrik Stamer Hedin tvinger ikke læserne til at tage stilling. Han missionerer ikke, men lægger mange forfærdelige kendsgerninger frem, som betyder, at al snak om demokrati, selvstændighed og menneskesyn, og hvem der forbryder sig mod disse begreber, nødvendigvis vil rumle rundt i vore hoveder.

"Papirtigeren" fortjener et stort publikum.